Foto: Simon Kammer ©
NYHED

Lynanalyse: Brøndby svømmede ud – og blev fanget i færøsk stormvejr mod HB

 
Brøndby spillede torsdag aften meget skuffende uafgjort 1-1 på Færøerne i det første opgør mod HB.

    • Kasper Pedersbæk
      24. juli 2025 - Klokken 22:52
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    24. juli 2025 - Klokken 22:52

Lad det være sagt med det samme: Det var hverken teknisk eller flydende, da Brøndby torsdag aften spillede på udebane i Torshavn mod HB.

Hjemmeholdet gjorde det ikke nemt – de pakkede sig ekstremt dybt og gik til kampen med en afventende, defensiv tilgang. Det er svært at klandre dem for strategien. Hver fugl pipper med sit næb, og ambitionerne med bolden var logisk ikke-eksisterende:

HB stillede sig ned i eget felt med alle mand. De fyldte alle indspilszoner, lå kompakt og spillede udelukkende på hårdt slid og dødbolde.

Og i guder, hvor blev der brugt tid på hver en dødbold. Alt tempo blev trukket ud af kampen ved enhver lejlighed.

Brøndby forsøgte sig med tålmodigt spil – bolden blev vendt fra side til side foran det færøske betonforsvar, i noget der lignede en håndboldkamp. Spierings gjorde sit for at bryde mønstret. Han distribuerede hurtigt og vertikalt, sprang et led over og satte tempo. Men for mange af de gule var for langsomme i beslutningerne mod en så kompakt modstander.

Vallys var anonym. Villadsen lignede én, der endnu ikke er i synk med sine holdkammerater – hvilket ikke er underligt.

Første store chance faldt til Alves, hvis hovedstød blev reddet på stregen. Kort efter var Divkovic tæt på efter et godt sideskift fra Spierings.

Men som der stod på infoboksen hos Bold.dk: “Der er tekniske problemer på Færøerne, der arbejdes på en løsning.”
Den løsning fandt Brøndby ikke før pausen.

Mere fart – og en åbning

Efter pausen kom Bundgaard fri til hovedstød, men bolden gik forbi. Brøndby sværmede dog i stigende grad.

HB skal krediteres for deres evne til at neutralisere Brøndbys angreb omkring feltet. Igen og igen blev forsøgene afvist af tappert kæmpende HB-spillere - de pressede Brøndbyspillerne til deres ikke-skuddominante fod.

Føringen kom, da tempoet endelig blev sat op: Vallys med en maskeret aflevering i ryggen på en modstander, Bischoff med et timet løb og skarpt indlæg – og Bundgaard var på rette tid og sted. 1-0.

HB ændrede ikke stil. De stod stadig dybt, forsvarede med alt, hvad de havde – og lurede på dødbolde. Og chancen kom. Omkring det 70. minut dumpede bolden ned i feltet efter endnu en dødbold, ramte et par spillere og endte med en afslutning på stolpen.

Det burde have været en advarsel. Men Brøndby mistede grebet. Spillet blev sløset, HB fik dødbold efter dødbold, og kampen blev pludselig lige præcis så åben, som færingerne havde håbet på in mente de kun var bagud med en. De lugtede blod.

Brøndby inviterede selv dramaet

Köhlert og Uchino blev skiftet ind – uden effekt. Wass og Tahirovic fulgte kort efter, men heller ikke de kunne ændre kampbilledet. Brøndby mistede dominansen, boldene blev givet væk for let, og rytmen var væk.

Selv Fukuda kom på banen. Men i kampens sidste fase skøjtede Brøndby bare rundt. HB fik præcis den slags situationer, der kunne give dem troen – og blodlugten bredte sig.

I det 89. minut kom afgørelsen. En lang bold blev ikke clearet og dumpede ned i feltet. Måske var det tilfældigt. Måske ikke. HB havde jagtet den åbning hele kampen – og de tog den.

1-1. Et flot kæmpet resultat for HB, men en stor skuffelse for Brøndby, der ikke forvaltede en ellers domineret kamp bedre.

Konklusion

Brøndby havde kontrollen, men gav den væk – og inviterede HB ind i kampen på præcis de præmisser, de færøske værter havde håbet på. Det blev en bitter lærestreg i europæisk kontekst: dominans er kun noget værd, hvis den følges helt til dørs.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Arenzano
  • Arenzano
    Betalende bruger
      24. juli 2025   

  • Fortjent at vi ikke vinder. Efter vores scoring er spillet den sidste halve time uacceptabelt - pludselig kan ingen spille fodbold og Ingen tager tilsyneladende ansvar. Øv for en dukkert - selvom vi bør vinde stort på hjemmebane.
    5 enige · 1 god kommentar

  • Joblar
  • Joblar   24. juli 2025   

  • Europæisk gruppespil, så skal der andre boller på suppen, jeg er pinlig berørt, og spørger mig selv hvorfor jeg bliver ved med at pine mig selv med BIF, spillere, trænere og klub… skam jer ! Det er desværre en tendens siden JS at vi stopper midt i en kamp med at spille mister fuldstændig kontrol, mod et hold fra færøerne, hvornår bliver det her problem løst, for nu har det stået på i langt over 1 år, hvor svært kan det være ???
    9 enige · 2 god kommentar

  • Rebæk
  • Rebæk   24. juli 2025   

  • Der var én forskel mellem de to mandskaber på banen: Mentalitet.
    13 enige · 3 god kommentar
     
    • @Rebæk enig. Man kunne mærke hvor meget de voksede, da de havde det skud på stolpen. De lugtede blod, og vi blev bange og passive. Dårlig kombi… men respekt til HB torshavn.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Det eneste positive vi kan tage med, er at vi nok ikke undervurderer dem på hjemmebane.

    Jeg savner noget flow, men også nogle at vi viser, at vi ikke er bange.

    Ps. Stop med at cleare bolden ud over siden. Hellere fremad. Alle ved at underdogs hold lever for dødbolde og standart situationer…
    5 enige · 2 god kommentar

  • Voxamp
  • Voxamp   24. juli 2025   

  • Hvorfor spiller vi i halvt tempo mod de lavt stående hold?? Hvor er vildskaben og ilden i øjnene?? Total jammerlig og kummerlig indsats fra start til slut. Skam jer!
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • @Voxamp Lige den del er der jo en grund til og du ser masser af gode hold spille sådan når det andet hold står så lavt. Det er ikke til bare at spille bolden hurtigt rundt. Så det er som sådan undskyldt, men resten af kampen og vi giver det hele væk resten af kampen er der ingen undskyldning for, udover som du siger vildskab og vilje.
      1 enig

  • Positive ting
    Stijn Spirings, igen
    17 enige
     
    • Kepgar
    • Kepgar   25. juli 2025   

    • @Detvender ja spirings, spillet en rigtig god kamp. Bliver spænende at se om han kan følge op på den indsats.

      Gad vid om start pladsen var et udtryk for at spirings, har overvældet tahirovic, hvilket må siges at være lidt skuffende da jeg havde forventet at han ville sparke døren ind til superligaen denne sæson.

    Se 2 flere kommentarer

---

  • Koncentrationen og indstillingen svigtede!!

    Retur kamp på Brøndby Stadion bliver en helt anden snak, og vi er videre i Europa.
    MEN bundniveauet skal hæves, ellers har vi intet at gøre i Europa!
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • @TibblingLove Koncentration og indstilling svigter ikke da det er noget du slev er herre over. Så når den svigter giver du den væk.

    Se 5 flere kommentarer

  • Kepgar
  • Kepgar   24. juli 2025   

  • Ved godt at Færøerne kan være et triggy sted at spille. Men den indsat kan i sku ikke være bekændt
    2 enige

  • Mauer
  • Mauer   24. juli 2025   

  • Pinlig indsats. Der er intet positivt at tage med fra i dag. Intet!

    Dominerende? Nemt at fremstå dominerende, når man bare spiller bolden rundt ude foran modstanderholdets. Dumt når man så prøver at drible ene mand gennem 5 forsvarspillere.

    Tendensen fra sidste sæson fortsætter: En ok kamp, efterfulgt af en rædderlig kamp.

    Set på store chancer, skulle HB have vundet klart.
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • Kenneth
    • Kenneth
      Betalende bruger
        24. juli 2025   

    • @Mauer
      Nej HB skulle ikke have vundet stort, hvis vi ser på store chancer.
      De havde 1 og Brøndby havde mindst 5
      5 enige · 2 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

---

  • Hans
  • Hans   24. juli 2025   

  • Og det er bare med til at vise at søndagens kamp ikke betyder at træerne gror ind i himmelen og nu buldrer man bare frem! Nej AGF Syndromet (klappen går ned mentalt) findes stadig og spillerne bliver nærmest lamslået….ikke noget der på nogen måde styrker troen på at Brøndby har bare 5 % chance for at gå i gruppespillet det var altså ikke imponerende det der blev præsteret i aften ….HB Torshavn er et hold på niveau med et 2 divisionshold eller bunden af 1 division
    2 enige · 1 god kommentar

  • Spillet med Birk som træner er et skridt frem og to tilbage, det bliver en lang sæson. Tænk man kan levere så godt mod Silkeborg, for så spille så langsomt og uden nogen form for vilje runden efter.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Lige så stort et skridt klaiber tog frem mod Silkeborg, lige så stort, hvis ikke større, tog han tilbage idag.
    Forfærdelig kamp af Jordi også. Den vendte sidestopper halvere hans fodbold IQ og hans evner på bolden.

    Plusser til stijn, Noah og Pentz.

    Skrækscenariet er at det var Silkeborg der var ringe.
    Håber vi modbeviser det og levere en god præstation søndag, ellers har vi ikke rykket os en meter henover sommeren.
    1 enig
     
    • @FremadVestegnen Klaiber var bedste spiller af de 5 i forsvaret i dag, hvilket ikke siger ret meget.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Chuck
  • Chuck   24. juli 2025   

  • Så var det bare SIF der var totalt elendige i søndags.
    Alt er som det plejer
    2 enige

  • Den gamle sygdom lever stadig i bedste velgående. Vi kommer foran og stopper derefter øjeblikkeligt med at spille bold og går udelukkende efter at beskytte det vi har. Man har fornemmelsen af at selv hvis vi mødte Ishøjs 2. hold ville vi praktisere samme tilgang. Der mangler stadig vindermentalitet og spillere som tør sætte sig igennem. Kulturminister Mensah må vi vist indover her...
    2 enige · 1 god kommentar

  • vil lige nævne at Klaksvik lige har spillet 0-0 ude mod Serbiens nummer 5 fra sidste sæson, FCM har spillet 1-1 hjemme mod Hibernian og FCK vandt 2-0 på to straffespark hjemme mod et hold fra Island. for to år siden slog Klaksvik både Ungarns og Sveriges mestre ud og var tæt på at gå i forlænget mod Molde i CL-kval.

    enig i at det er svært at se på hvor nemt de kommer til chancer til sidst og hvor lidt kontrol der er, men jeg så også BIF nå frem til en del meget store chancer der blev brændt, og vi kan da ikke forvente, at vi til enhver tid bare vil spadsere hen over et færøsk hold på udebane.
    9 enige · 11 god kommentar
     
    • @UlrikFaxeJensen jeg er meget enig med det du skriver.
      Ligesom der skal ro på forventningerne efter kampen i søndags, så skal vi heller ikke grave os ned pga i dag.

      Det værste ved i dag er, at vi stopper med at spille da vi kommer foran. Det er en taber-mentalitet vi nu har set de sidste 2 år i BIF. Det må sgu kunne gøres bedre.
      2 enige

    Se 17 flere kommentarer
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        25. juli 2025   

    • @UlrikFaxeJensen - Men det er så svært at acceptere, at vi ikke bare smadrer et miniputhold som HB Thorshavn, når vi sidste år var lige ved at gå i UEFA Cup finalen, ved at vinde over Roma.
      ...Eller var det forrige år?? Det er i hvert fald ikke ret længe siden, og vi er stadig én af de største hold i Europæisk fodbold...
      1 god kommentar
     
    • @UlrikFaxeJensen der er mange i tråden aspirerer til store træner jobs både herhjemme og i udlandet. Jeg er med på at vi “burde” smadre det færøske hold - meeeen. Der er ufatteligt mange hold der har ramt muren når modstanderen stiller sig så dybt, men også dygtigt! Uden at have nogen forudsætninger som træner, så det færøske hold til virkelig at være gode til den disciplin, de så flot udførte de første 60 min af kampen. Vi har i min optik flere muligheder for at lukke kampen, allerede i første halvleg, men afslutningerne manglede afgørende kvalitet. Hvad der sker i fra vel ca 60-80min kan jeg ikke forklare. Kollektivt mentalt meltdown måske?
      Man må også bare erkende at vi var ekstremt udfordret på bolden i går, og vores stoppere stødte på ingen måde succesfuldt op som mod Silkeborg.
      1 enig
     
    • @UlrikFaxeJensen Enig og godt set. der er masser af hold der kan få problemer mod det her.

---

  • Der kommer altid mærkelige resultater i de her runder , AZ taber i Finland og Sparta Prag i Kasakhstan , vi får et point og kører dem over på torsdag og er videre og får vores 2 koff point det er alt hvad det handler om. Selvom det er skræmmende så paniske vi bliver under pres.
    6 enige · 4 god kommentar

  • Mod Silkeborg lykkedes Plan A og Silkeborgs bænk formåede ikke at reagere på kampens forløb. Flot så det ud. Færøernes træner havde lært lektien og trukket forsvarslinjerne dybt og kunne Birk så reagere på at Plan A ikke lykkedes? Nope.

    Skuffende, men ærlig talt lidt forventeligt.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Bjarke
  • Bjarke   24. juli 2025   

  • Mod markant dårligere hold skal vi spille 4-3-3, det er for sløjt at se os stå defensivt mod sådan et hold
    4 enige · 2 god kommentar
     
    • @Bjarke Så ikke kampen, men vi kan jo også vælge at lade en høj forsvarer gå med i feltet, når Håndbold opstillingen er sat op.

      Det er vel langskud som skal lykkedes, indlæg eller rigtig mange pasninger i tempo.

---

  • A-John
  • A-John   24. juli 2025   

  • Det var åbenbart vigtigere for Birk, at se så mange forskellige spillere spille end at vinde den kamp.

    - Villadsen burde have været taget ud allerede inden de 60 min. Klaibert kunne være kommet ud på wingbacken og Lauritsen skulle have været inde for at stabilisere.
    - Men minutter til Villadsen og en debut til Fukuda - som åbenbart var meget vigtig for Birk, for der blev talt længe mellem Turbo og ham - blev prioriteret højere end stabilitet og 'at reagere på et kampbillede'.

    Det virker arrogant.

    Og hvorfor piller man hurtige og opportunistiske Bundgaard ud, når vi endelig er kommet foran, og der var mulighed for kontraangreb, fordi HB endelig ville åbne lidt op?
    - Uchino kunne være kommet ind tidligere, inden scoringen, for at give ballast i feltet, men efter målet.. Han er hverken hurtig eller en stor gevinst på de defensive dødbolde.
    Det virkede som om, Birk havde planlagt det hele inden kampen og uden at have øje for kampens forløb.

    Summa summarum: Birk satsede på sejr og at få spillet flere spillere ind på holdet, men endte med ingen af delene.

    Jeg gad godt, at man satsede lidt mindre i de her vigtige europa-kampe. Kunne vi ikke bare i disse kampe spille med stærkeste opstilling og køre de andre hold kynisk over?

    - 1-0 fint
    - derpå Lauritsen ind for at stabilisere og stå dybt
    - og så køre lynhurtige kontraangreb anført af en inspireret Bundgaard.
    De tre point blev tabt fra sidelinjen.

    Glæder mig til at høre, om Birk vedkender sig sine fejl.
    2 enige · 1 god kommentar

  • SSN
  • SSN
    Betalende bruger
      24. juli 2025   

  • Det var rystende at se hvordan vi bliver totalt most efter vores 1-0 føring. Intet modsvar vores trænerstab. Birk og Turbo står og ligner to hypnotiserede høns ude på sidelinjen. Og ingen spillere der tager ansvar. Det var så åbenlyst at de ville udligne.
    5 enige · 2 god kommentar

  • FCM og Silkeborg spillede også 1 - 1 dog var de 2 hold på Hjemmebane, så Bif har trods alt et bedre udgangspunkt :) Må da håbe for Birk at vi vinder returkampen , efter hans udtalelse om at ....... De kommer til at give den fuld gas hmmm hvem var det færingerne der gav den fuld gas og ja det var det, så selv kampen hmmm !!!
    1 enig

---

  • Uka
  • Uka
    Betalende bruger
      24. juli 2025   

  • Så kom vi ned på jorden igen. Synes ærlig talt at forsvaret virker bedre når RL er med.
    5 enige

  • Det ender jo med at blive en anelse pinligt.

    Men det er bare meget kendetegnende hold hvor der er blevet foretaget store udskiftninger blandt bærende profiler.
    Vi kommer jo egentlig fint ud og fortjent foran men så kommer det moment vi har haft sværest ved de seneste 2 år: at være foran med et enkelt mål. Øv

    Meget kendetegnende en mellem-sæson

  • Joblar
  • Joblar   24. juli 2025   

  • Lad os lige huske på hvem vi spillede mod i dag, og at klubben har budgetteret med europæisk gruppespil, der er INGEN undskyldninger for det vi så her til aften, INGEN !
    3 enige · 1 god kommentar

---

  • Mit største problem med kampen er, at vi har den hvor vi gerne vil have den, men smider så momentum helt uden grund, det er egne fejl der koster, ikke kvaliteten hos modstanderen.

    Desværre er det en fælde vi hopper i endnu en gang. Bolden brænder på fødderne af selv de rutinerede og det ender jo reelt i panik, mod en modstander som var på et meget lavt niveau, hvornår mon vi lære af egne fejl.

    Tilbage står, at vi endnu ikke har vundet en udekamp i Europa siden 2018 og for mig er det tydeligt, at der mangler kvalitet i alle 3 kæder på det nuværende hold.
    Jeg kan ikke se, vi kommer med i et gruppespil, med den nuværende trup, der til mangler der kvalitet på flere væsentlige positioner på holdet.

    Kedelig aften for os Brøndby fans, ikke at jeg tvivler på vi går videre mod HB, men vi ser langt ud fra til at være klar til play off runden, uanset modstander.

    Jeg undre mig over, at vi som klub, intet har lært af alle de år med CV, truppen skal være klar på et tidligere tidspunkt, ellers så ender man igen en skuffelse i Europa, hvor vi ikke selv har evnet at kvalificere os via sejre i play-off til et gruppespil siden 2005.
    3 enige · 2 god kommentar
     
    • @TorbenM dine pointer beskriver meget godt hvorfor jeg kalder en mellem-sæson.

      Det handler om at vi skal have muligheden for at kvalle et gruppespil næste år. Alt vi gør fra nu af skal fokusere på at nå frem til de kampe
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        25. juli 2025   

    • @TorbenM - Jeg er ikke enig i, at truppen ikke er klar, til disse Europæiske kampe. Vi er selvfølgelig ikke færdige med at handle, men for mig er den største mangel en venstrebenet stopper. Men i kampen igår havde det ikke gjort nogen forskel, da forsvaret ikke var vores største issue.
      Jeg ser mere mentaliteten som den største udfordring. Hvis en modstander står så dybt som Thorshavn gjorde, må man sætte tempoet endnu mere op, så man presser dem til at lave defensive fejl. Lidt som man så OB mod FCM. Al den fart og det kaos gjorde forsvaret usikkert.

      Og så gør det ikke noget, hvis man pakker det polerede spil væk. Gå mere aggressivt til sin modstander og vis dem, at de slår sig på os. Det skal ikke være behagligt, når vores pres løber ind i deres parkerede bus.

      Ild i øjnene, sved på panden og blod på knæet.
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Jeg så desværre ikke de første 60, men det jeg vidne til de sidste 30 var horribelt!
    Det lignede desværre JS sygedommen indfandt sig hvilket vi har set igen og igen det sidste år.
    Det gode er, at hvis vi vinder søndag og næste torsdag, er vi med i gamet igen.
    Men der skal ikke helt anden mentalitet til på banen hvis det skal lykkes.
    2 enige · 2 god kommentar

  • Konklusion. Vi spillede af helvede til og lavede nogle rotationer fra sidste kamp som var fatale. Birk havde ikke evner til, at gøre en skid under kampen. Ham og Bent stod bare og hyggede sig på sidelinjen og ingen af dem var sure over situationen eller råbte af spillerne. Der blev intet ændret for at gøre noget ved den måde HB spillede på. Vi havde for meget respekt for dem og troede vi skulle kontrolleret europa bold mod et hold der nærmest ikke kunne klare at overleve i 1. division. Det her er under al kritik og i sidste ende peger pilen mod vores træner team og deres beslutninger før og under kampen.
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        25. juli 2025   

    • @BrianGideon - fint hvis du havde været lige så entusiastisk i søndags, som du nu er negativ.
      1 enig · 2 god kommentar

---

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      25. juli 2025   

  • Vi skal ihvertfald vise, frem mod returen, at vi evner at lære af vores fejl.
    Der skal mere tempo, boldsikkerhed og mental overskud til.

  • Går ud fra at Birk indkalder anførergruppen til et møde og udviklingen i kampen i aftes.

    Vores anførergruppe består af erfaren folk mod en sådan modstander skal vi kunne suge kampen til os og det gjorde vi frem til 1-0 målet.

    Pentz, Vanlergerghe, Klaiber, Vallys, Spierings er alle spillere mellem 28-30 år, her af er 3 i anførergruppen, de skal kunne holde sammen på holdet efter 1-0 målet, men der bliver IKKE fat og der bliver IKKE taget ansvar, Vallys SKAL som viceanfører leverer bedre og evne at sætte sig selv i scene, jeg er skuffet over at han ikke træder bedre i karakter.

    Der skal udnævnes en bisse, en der når vi slapper og sløser tager fat i kampen og undskyld, sparker en modstander ned på midtbanen, Spierings spiller ikke hårdt nok og Vallys er også for pæn, vi er generelt for pæne, der er brug for nogle John Faxe svinerier på midtbanen.
    2 enige · 3 god kommentar
     
    • LJS
    • LJS
      Betalende bruger
      Top debattør
        25. juli 2025   

    • @Rasmus Stephansen
      Giver dig ubetinget ret her.
      Vi er for boldfikserede og mangler en type, der kan udføre det beskidte arbejde.
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        25. juli 2025   

    • @Rasmus Stephansen - problemet er at de gule kort sidder løst i Europa kampe og at 2 kort giver karantæne.

    Se 7 flere kommentarer
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        25. juli 2025   

    • @Rasmus Stephansen - Enig. Der skal laves buler i den parkerede bus...

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Rasmus Stephansen det er jo på vores fejl at HB skaber chancer fordi vi åbenbart lige pludselig synes at vi skal spille baglæns og sætte vore egne spillere under pres i hjørnerne

    Se 2 flere kommentarer

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      25. juli 2025   

  • Hvordan får man alle spillere til at præstere samtidigt, på et hold.
    Synes det er sjældent, at man ser en stærk kollektiv præstation, af os.
    Og desværre vælger vi at bruge et system, hvor dette er en nødvendighed.
    Ser gerne at vi ville hente en individuel stærk defensiv skraldemand/balancespiller, til vores midtbane.
    En der fylder godt, er løbestærk, stærk i duellerne og som vil kunne distribuere boldene.
    Skal vi spille med en 3-backkæde, hvorfor så ikke et 3-1-4-2-system.
    Men denne type spiller, er selvfølgelig ikke let at finde, i know.
    Jeg er ganske enkelt bare ikke fan, af vores 3-4-3 model, med kun to boldspillende centrale midbanespillere.
    1 enig
     
    • @LJS JA det er den opgave Birk skal løse, det skal starte med en alvorlig samtale med anførergruppen hvor det bliver tydeliggjort hvad det er der forlanges af dem her og nu - de skal deltage i løsningen på tegnebrættet så de samlet går på banen og implementerer det de har lovet hinanden og holdet gældende fra søndag....!

      Der må ikke gå for meget rundkreds eller klassens time i den - Birk skal give en lodret ordre oppe fra og ned hvor det tydeliggøres hvad han forventer og forlanger.

      Jeg synes Tahirovic har noget af det der skal til på 6éren - hvis han kan tilføre sit spil noget mere hårdhed og kynisme tror jeg han vil kunne blive en god 6ér.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

---

  • Hvad sker der ved HBs mål?
    Der er jo ikke kontrol med noget som helst, ingen fokus på at dække op. Der kan være aftaler internt på holdet vi ikke kender til, men det ser ud til, at et par spillere svigter i situationen.
    Det gode momentum fra Silkeborg kampen er allerede væk…
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        25. juli 2025   

    • @Studenterbrød - Det er bare kludder, uafstemthed og forvirring. Og så er det er skud, der 9 ud af 10 gange aldrig ville nå hele vejen igennem et målfelt.
      Jeg vil kalde selve målet for et lucky-punch. Men det kommer på bagkant af et større pres mod vores mål, fra Thorshavn. Så det er desværre ikke ufortjent at de fik et mål. Men at det skete på netop dén måde, var lidt en tilfældighed.
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • OSLBIF
  • OSLBIF   25. juli 2025   

  • Ja puha - ringe kamp og tungt resultat. Havde håbet hjemmekampen kunne betyde hvil til enkelte og mere spilletid til Ambæk, P, Beavers. Nu er vi tvunget til at tage den kamp “seriøst”, men det skal nok gå.

    Bliver spændende om vi finder det gode spil humør frem til søndag.
     
    • @OSLBIF Det er sgu nok meget godt at vi tager den kamp seriøst.
      2 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer


---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder