Foto: Teis Markfoged ©
Lynanalyse: Som vinden blæste mod Crystal Palace
Kampen blev til en vis grad påvirket af en markant vind i længderetningen på banen. Men det ændrede dog ikke på en udmærket modstander, der gav de blågule et solidt kvalitativ match at måle sig op mod.
Brikkerne var igen stillet op i en 3-5-2 fra Jesper Sørensen og trænerteamets side af, og med en start 11 der bestod af:

Af de startende 11 blev der på blokken noteret:
- Thomas Mikkelsen tog igen over for transferaktuelle Mads Hermansen
- Daniel Wass startede nok en gang som højre yderstopper
- Alves tog over for Lauritsen centralt i bagkæden
- Evjen startede som 8er ved siden af Vallys (med Rado som 6er)
- Sebulonsen startede højrewingback
Der manglede kvalitet i kampens indledning i Brøndbys boldomgang. Opspillet hakkede, og det gik for langsomt. Dertil var modstanderen af for god en kvalitet, trods det tidlige tidspunkt i deres preseason, til ikke at sætte tryk på.
Brøndby søgte i høj grad at få Daniel Wass på bolden i opspillet, hvor han trak frem fra sit udgangspunkt som højre yderstopper og tog en sidestillet position med Josip Radosevic bagerst på midtbanen, mens Vallys og Evjen søgte højere i banen - og dannede en firkant med de to førstnævnte.
Men Vallys havde især i første halvleg en tung dag på kontoret. Den overlegne teknisk og visionære fodboldforstand vekslede over til simple fejlafleveringer og dumme boldtab. Der manglede ganske enkelt kvalitet i det der blev leveret på midtbanen. Fejlafleveringerne var ikke kun Vallys der stod bag, for han skal ikke stå alene. Det var tungt for Brøndby.
Hen igennem første halvleg kom de blågule bedre med, og der blev skabt nogle muligheder. Om end stadig i det små. Og så kom Palace tværtimod foran i en situation, hvor både Riveros og Vallys kan deles om ikke at kommunikere klart - og beslutte sig for hvem der skulle følge med Palace spillerens overlap. Det endte ingen af dem med at gøre, og så stod det 1-0.
Vinden blæste den modsatte vej
Kampen ændrede karakter, da anden halvleg blev fløjtet igang. Brøndby kom langt mere med, og den udligning Kvistgaarden satte ind havde tjent som katalysatoren. Det var kuriøst nok som om modvinden tvang de blågule spillere til at holde fart i bolden, spille hurtigt og med få berøringer. For anden halvleg blev bedre.
Omoijuanfo, som nærmest havde været fraværende i første halvleg, kom langt mere på bolden, og fandt i flere tilfælde nogle gode positioner i feltet. Riveros angreb langt mere over venstresiden, ligesom Sebulonsen var (for?) offensiv til højre. Nordmanden stod også fadder til opspillet, der gjorde Kvistgaarden til dobbelt målscorer. Sebulonsen trådte på bolden i et angreb, vendte den ind mod midten, hvor Wass endte på bolden. Fra en position i halvrummet slog den fremskudte yderstopper et fremragende indlæg - et indlæg som Kvistgaarden altså kapitaliserede på, og gjorde det til 2-2.
Udskiftninger og uregelmæssigheder
Der begyndte i anden halvleg at gå indskiftnings-bonanza i kampen. Primært fra englændernes side af, hvor de i den grad fik testet deres spilleres form af. Brøndby foretog også en række byt, herunder fik Schwartau minutter i benene, ligesom også blandt andre Bell kom ind og fik et lille kvarters tid.
Det ændrer ikke på en træningskamp med en blandet kvalitet. Ikke alt i udførelse fungerede, men det der sprang i øjnene som blueprint var:
- Wass skubber frem på midtbanen i boldbesiddelse
- De to 8ere søger hvert sit halvrum at arbejde i
- Stadig den samme firkant på midtbanen mellem fremskudt stopper, 6er og tog fremskudte 8ere
- Kort angrebsspil
- En intention om at lade wingbackerne angribe højt og skabe bredden
Udfordringerne viste sig også:
- Tekniske fejl i opspillet kan koste dyrt
- Blandt kvalitet fra Radosevic på bolden er en risc faktor i opspillet
- Indbyrdes aftaler mellem stopperne skal på plads
- Afstemning af hvor højt wingbackerne skal positionere sig
Sammenfatning
I det store hele bød kampen mod Crystal Palace på en modstander af god kvalitet. Brøndby blev udfordret, og det tempo værterne kunne skrue det op til var et andet end det de blågule normalt står over for. Det må efterhånden ligge fast at Brøndby kommer til at spille med tre stoppere, og at udfordringen stadig ligger begravet i at finde en spilstyrende 6er. Ellers var det positivt at se Mathias Kvistgaarden fortsætte med at levere kvalitet i sin evne til at læse spillet og "finde" chancerne.

Deltag i diskussionen
BrianGideon 16. juli 2023
Analysen her viser bare det jeg skrev igår. INTET er ændret. Man misbruger stadig Vally's og der er ikke noget særlig effektivt ved den taktiske tilgang og opstilling. I teorien burde den give enormt mange angrebs muligheder og god polstring i forsvaret, men når man ikke er sammenspillet efter så lang tid og stadig ikke har noget simpelt i sit spil, så er der noget galt. Der er ikke nogen god kommunikation og jeg tvivler lidt på den familie/hold følelse som er nødvendig for, at få succes er tilstede. Det er en af de eneste punkter jeg virkelig vil rose NF for, som JS tydeligvis mangler.
Mulighederne er der, men man skyder sig selv i foden med Vally's som man decideret har misbrugt og er igang med, at destruere markedsværdien på. Hjerneblødningen med Wass i forsvaret kommer til, at koste os point og modstanderne vil have læst det fra dag 1. Lur mig om de ikke bare ligger deres hurtige eller store og stærke folk over hos Wass og så er vi læst igen. Ja, meningen er måske ikke han skal spille der, men det virker nu sådan. Man træner i hvert fald ikke med ideal opstillingen, for han skal op på midten og Vally's skal kun spille på den sidste 1/3 af banen. Derfor kommer alle boldtabene fra ham...
Min forudsigelse for starten af sæsonen er en opstart med spillemæssige problemer og et hold der ikke er parat, på plads eller helt har en måde at spille på. Vi må håbe de andre hold også har lidt opstartsproblemer, for jeg tror vi får det og jeg er tvivler meget på den taktiske linje og opstilling er den rigtige. Udfra modstandernes kvalitet, så tror jeg vi får en sæson meget lignende den forrige, desværre.
niear960 16. juli 2023
Er der ikke bare lidt du kunne være tilfreds med?
BrianGideon 16. juli 2023
Fan_passion 16. juli 2023
Hvorfor fanden ringer du så ikke til JS eller CV og fortæller dem det??
BrianGideon 16. juli 2023
Men sådan en lidt dum kommentar hjælper jo intet på debatten.
Fan_passion 16. juli 2023
Men skulle vi nu ikke vente med at diskutere det før vi ser resultat efter 4-5 kampe er spillet. Tror først der, at vi kan bedømme JS
1964
Betalende bruger
16. juli 2023
Alt den rykken rundt og eksperimentering forvirrer mere end det gavner.
Vi har en overflod af midt stoppere og alligevel skal Wass prøves af dernede.
Jeg glæder mig til sæson start, men er samtidig også bekymret. Synes der bliver famlet rundt alt for meget…
DoctorEnigma 16. juli 2023
Wass har det meste af sin karriere spillet i forsvaret, og jeg syntes han forsvarsmæssigt gjorde det fornuftigt og med Wass som stopper giver det plads til en ekstra midtbanespiller i arbejdet med bolden, hvor jeg syntes Wass gjorde det rigtig godt.
Kepgar 16. juli 2023
---
Brøndby if for evigt 16. juli 2023
Skal vi være spilstyrende og mere offensive, så skader det heller ikke at han også besidder de kvaliteter.
Manden har reelt ikke spillet sig af holdet, for han har aldrig fået chancen.
bellingster
Betalende bruger
16. juli 2023
/>
Her er en god forklaring på hvad grundtanken bag at bruge Wass som ekstra 6'er i opspillet er, bare med Man City som eksemplet.
Kan godt have min tvivl om det vil være solidt nok defensivt for os, men rent offensivt giver det rigtig god mening
Ville bliv vild ! 16. juli 2023
Det er ikke selve taktikken, jeg er sur over. Men, det er Wass rolle i taktikken.
Wass er med længder den, der skaber flest chancer i Brøndby. Til sammenligning, så er Kevin De Bruyne ham der skaber flest chancer for city.
Gaurdiola bruger ikke De Bruyne eller Gundogan som højre sidestopper. Det er det, jeg anfægter. Forstår ikke måden, han sætter Wass op på. Gaurdiola bruger John Stones, som JS bruger Wass. Wass har Stones rolle..