Foto: ©
NYHED

Målet var 24.000: Brøndby-fans har samlet 48.000 kroner ind til mindrebemidlede børn fra Vestegnen over julen

 


    • 3point.dk
      27. december 2019 - Klokken 11:47
  • 3point.dk
  • 3point.dk
    27. december 2019 - Klokken 11:47

Et samlet Brøndby-landskab har indsamlet dobbelt så mange penge, som Red Barnet Vestegnen og 3point.dk satte som mål. En utrolig december nærmer sig sin afslutning, og mindrebemidlede børn fra Vestegnen kan se frem til gode oplevelser i 2020. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Sammen med Fanafdelingen lancerede 3point.dk en julekalender om fællesskab og oplevelser omkring Brøndby IF i december. Ved den lejlighed tog 3point.dk kontakt til Red Barnet Vestegnen for at høre om vi måtte forsøge at samle penge ind til deres frivillige arbejde med at give mindrebemidlede børn ferieoplevelser, som de ellers ikke ville få. Med Brøndby-fans' historik med at være gavmilde satte vi et rimelig ambitiøst mål med 1.000 kroner om dagen i en travl og dyr december. Det viste sig dog hurtigt, at vi godt kunne tillade os at tænke større. Da en samlet Brøndby-trup smed 10.000 kroner i indsamlingen var vi nemlig allerede i mål efter 12 dage. Og Brøndbys fans havde mere at give. Sammen med Red Barnet Vestegnen og Brøndby IF blev der sat nye initiativer i gang, og der blev derfor opstillet et nyt mål, som hed 40.000 kroner. Den 23. december var vi meget tæt på 40.000 og i dag kom meldingen fra Red Barnet Vestegnen og deres bank: 47.839,30 kroner. 3point.dk skød derfor 160,70 kroner afsted via MobilePay og indsamlingen lukker præcis på 48.000. Dobbelt så meget som vi turde drømme om, og det har skabt glæde hos Red Barnet Vestegnen. - Jeg er fuld af beundring over, at der er udvist et så højt engagement både fra jer og fra spillere og fans, som følger jeres nyheder om BIF på 3point.dk. I har virkelig gjort en forskel for de børn, som kommer ind i vores familieoplevelsesklub. Vi glæder os til at byde dem velkommen i klubben og til at fortælle dem om de oplevelser og det samvær med andre, som de kommer til at opleve. Vi har nogle meget dedikerede klubledere og -medarbejdere som glæder sig til at komme i gang. De er alle frivillige. Tak for jeres henvendelse med tilbud om indsamling. Det har været meget inspirerende og et helt fantastisk initiativ. Stor tak til spillere og fans i BIF fra Red Barnet Vestegnen Lokalforening, udtaler næstformand Lone Hviid til 3point.dk 3point.dk ser frem til at bringe historier om de forskellige initiativer i det nye år. Ud over en sommerlejr for børn vil 3point.dk i samarbejde med Brøndby IF og Red Barnet Vestegnen stable en unik dag på benene for de børn fra Vestegnen som har mindst. Endnu engang tak til alle som har givet et bidrag.




Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder