Malek Bakhit
Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
NYHED

Malek Bakhit takker af i Brøndby med tungt hjerte

 
Malek Bakhit forlader Brøndby ved årsskiftet, men det er ikke let for backen, der har været i klubben i mange år.

    • Malek Bakhit
    • Nanna Møller Karlsen
      20. december 2024 - Klokken 22:42
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    20. december 2024 - Klokken 22:42

Efter knap 11 år i Brøndby IF er det blevet tid til at finde nye græsgange for Malek Bakhit. Backen forlader klubben ved årsskiftet for at søge nye udfordringer, men det er med et tungt hjerte, fortæller han til 3point.dk:

- Det er med tungt hjerte, at jeg forlader Brøndby. Jeg har været her i snart 11 år. Jeg er ked af, at det ikke blev til mere i denne omgang, men jeg håber på en skønne dag at vende tilbage. Det der går mig allermest på, er at jeg ikke skal se alle de skønne mennesker i min dagligdag længere.

- Brøndby har gjort mig til den person, jeg er i dag, og jeg kunne ikke være mere taknemmelig og beæret over at have været en del af denne skønne klub og det dejlige fællesskab.

Hvad har været det eller de bedste minder i Brøndby IF?

- Jeg kan næsten ikke vælge ét, for hver dag har været en god oplevelse. Men jeg tror nok, at jeg vil vælge en tur til Marbella i 2022, hvor vi spillede nordiske mesterskaber. Den tur bliver der stadig snakket om, og det var en klassetur. På den tur fik vi rigtig bygget på i forhold til fundamentet og den her familiefølelse i gruppen, og det har sat sig i mig. Det var minder for livet.  Både på banen, men også uden for banen.

Malek Bakhit ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer. Men han vil gerne ønske alle i Brøndby IF det bedste fremover.

- Jeg er ikke hundrede procent sikker endnu, jeg håber egentlig bare på at komme ud og spille noget seniorfodbold og få lidt erfaring. Jeg sigter selvfølgelig efter det højest mulige niveau, og vil egentlig bare bygge på derfra og etablere mig selv ude i seniorfodboldverdenen.

- Og til sidst vil jeg gerne ønske alle i Brøndby og omkring klubben alt mulig held og lykke og jeg håber det bedste for alle.

Malek Bakhit er årgang 2005.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Budnitz
  • Budnitz   1 måned(er) siden   

  • Held & Lykke! Håber du vender tilbage en dag - hjertet og talentet er der.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Pirmin
  • Pirmin   30 dage siden   

  • Det var da en fantastisk måde at sige farvel til Brøndby på. Respekt!
    2 enige

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      30 dage siden   

  • Den gør nas! En spiller med så mange U-landskampe og som har trådt sine barnsben i klubben, må helst ikke snuble på målstregen.

    Alle veje fører til Rom, så op med hovedet, på med arbejdshandskerne og snuden i det spor som leder til den næste drøm.
    4 enige · 1 god kommentar

---

  • LØK
  • LØK   28 dage siden   

  • God vind til dig Malik.
    Håber du finder et godt sted at udvikle dig videre og at du nå dine drømme en dag.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder