Fodbold live resultater




Marinus Larsen
Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
NYHED

Marinus Larsen før u/19-kampen mod FCM: Det bliver en meget intens kamp

 
Brøndbys U/19-hold indtager aktuelt andenpladsen i u/19-ligaen, og der er derfor lagt op til et medrivende topopgør, når FC Midtjylland som indtager tredjepladsen kommer på besøg.

    • Marinus Larsen
    • Jesper Hammeken
      8. april 2022 - Klokken 12:43
  • Jesper Hammeken
  • Jesper Hammeken
    8. april 2022 - Klokken 12:43

Det er ikke kun i Superligaen, at Brøndby og FC Midtjylland er iblandt topholdene. Det gælder også i u/19-ligaen, hvor de to tophold krydser klinger lørdag i Brøndby. Vi har snakket med Marinus Larsen, som er en af de store profiler på Brøndbys u/19-hold. Han forventer et intenst opgør, som kan blive målrigt.

- Jeg forventer, det bliver en utrolig spændende kamp med en masse dueller og godt spil. Det er en topkamp mellem to store klubber, så det skal nok blive en meget intens kamp med en masse chancer og forhåbentlig en del mål, fortæller Marinus Larsen til 3point.dk.

Brøndby vandt det seneste indbyrdes opgør med tenniscifre tilbage i oktober, da det blev til en 6-1 sejr for de blå/gule. Det er dog ikke en kamp, som Marinus Larsen hæfter sig alt for meget ved, selvom der var nogle ting i spillet, som den offensive profil mener, man kan bruge igen.

- Vi kan på ingen måde bruge det gode resultat fra sidst, i den her kamp. Men vi kan derimod bruge alle de ting, vi gjorde godt, og dermed ramme dem på den bedst mulige måde.

- Noget af det vi gjorde godt sidst, var vores omstillinger og vores intensitet i omstillingspillet, som gjorde at vi lavede så mange mål.

Midtjyderne har mange dygtige individuelle spillere på holdet, og ifølge Marinus Larsen er det nogle af dem, som de blå/gule skal lykkes med at lukke for, hvis sejren skal hjem.

- FC Midtjylland er gode på bolden og har en masse gode individuelle spillere, som de prøver at få sat i scene, så vi skal hele tiden være over dem og forsøge at lukke deres gode individuelle spillere ned.

Marinus Larsen har indtil nu scoret 11 mål og lavet 3 assist for u/19-holdet i denne sæson. Kampen starter klokken 13.00 lørdag og spilles i Brøndby. 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER