Foto: Michael Jakobsen ©
NYHED

Masterclass: Brøndby IF forlænger med Tahir Cevher

 
Brøndby IF har forlænget kontrakten med midtbanespilleren Tahir Cevher.

    • Nanna Møller Karlsen
      30. december 2024 - Klokken 19:55
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    30. december 2024 - Klokken 19:55

Brøndby IF har mandag forlænget kontrakten med den unge offensive midtbanespiller Tahir Cevher, som er årgang 2008 og gør sig på klubbens U/17-hold, hvor han i efteråret har fået spillet sig ind som fast mand.

Den nye kontrakt løber til sommeren 2027. Tahir Cevher glæder sig over at forlænge i Brøndby, hvor der er lagt en god plan for ham og hans udvikling.

- Jeg har besluttet at forlænge min kontrakt med Brøndby, fordi klubben har præsenteret en stærk og velovervejet udviklingsplan, der giver mig de bedste muligheder for at tage næste skridt i min karriere. Jeg følger mig godt støttet både på og uden for banen, og jeg tror på, at klubben har de rette rammer for at hjælpe mig med at realisere mit potentiale. Jeg er meget motiveret for at arbejde hårdt og udvikle mig videre, samtidig med at jeg er med til at bidrage til klubbens succes i de kommende sæsoner, udtaler Cevher til 3point.dk.

- Brøndby betyder rigtig meget for mig, da det er mere end bare en klub. Det er en del af mit liv. Jeg er vokset op i Brøndby, har gået i skole her og har spillet i Brøndby IF i 10 år. Min familie har også altid været tæt forbundne med klubben, da mine storebrødre også har spillet i klubben, men ikke på særlig højt niveau. Brøndby har derfor altid været en naturlig del af min hverdag. Klubben har givet mig en fantastisk platform til at udvikle mig både som spiller og som menneske, og det er et sted, hvor jeg føler mig hjemme. Jeg har et stærkt bånd til både byen Brøndby og til klubben, og det gør, at Brøndby betyder rigtig meget for mig. Jeg er stolt af at kunne repræsentere klubben, og det motiverer mig endnu mere til at give alt for at hjælpe holdet med at opnå succes.

Tahir Cevher er andenårs U/17-spiller og hvor det som førsteårsspiller ikke blev til så meget spilletid, har han høstet mange minutter i efteråret og også kvitteret med både mål og assists. 

- Jeg fik en lidt hård start på sæsonen, hvor tingene ikke helt faldt på plads i starten. Men jeg har hele tiden været fokuseret på at arbejde hårdt og forbedre mig. Jeg har lyttet til min træners råd og har forsøgt at implementere dem i mit spil. 

- Langsomt begyndte jeg at finde min rytme, og efterhånden som sæsonen er skredet frem, føler jeg, at jeg har taget et stort skridt fremad i min udvikling. Jeg er blevet mere selvsikker på banen, og jeg har arbejdet på at styrke de områder i mit spil, som jeg har haft fokus på. Jeg er glad for den fremgang, jeg har gjort, og glæder mig til at fortsætte med at udvikle mig i den kommende tid.

FAKTA:

Kontraktlængde: 30. juni 2027
Fødselsdato: 28. marts 2008
Højde: 175 cm.
Vægt: 56 kg.
Favoritben: Højre
Position(er): 10er
Tidligere klub(ber): Ingen





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      20 dage siden   

  • Fremragende, tillykke!

    Hvad med Adam Claridge Jensen? Der skal underskrives inden klokken slår midnat til den nye år.
     
    • Kenneth
    • Kenneth
      Betalende bruger
        20 dage siden   

    • @Saesonkort
      Hvorfor ?
      Har han ikke først udløb til sommer ?




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder