Foto: Teis Markfoged ©
Matchvinder Spierings: Højdepunktet i min Brøndby-tid
Stijn Spierings trænede for sig selv det meste af onsdagstræningen. Han havde lidt problemer med læggen, men ikke noget alvorligt. Lørdag var han så i Steve Coopers første startopstilling som Brøndby-træner.
Nogle timer senere kunne hollænderen lade sig tiljuble som matchvinder i derbyet, som Brøndby vandt med 2-1 på Brøndby Stadion.
Det var helt naturligt også en meget glad Spierings, der mødte pressen efter kampen.
- Det var en fantastisk følelse og en fantastisk sejr. Det var den perfekte kamp for os og mig i dag, sagde Spierings i mixed zone.
- For mig personligt er det godt med en frisk start. Jeg spillede ikke alle kampe, så jeg håber at spille mere nu under den nye træner.
Spierings har haft svært ved at bide sig fast som stamspiller i Brøndby, siden han kom til Vestegnen fra fransk fodbold for et år siden. Derfor står derby-målet i dag også som det hidtil største højdepunkt for ham.
- Jeg har været her i et år og mine personlige højdepunkter kan indtil nu tælles på én hånd, så jeg håber, det kan være et nyt kapitel for mig. Dette er hundrede procent mit største højdepunkt i Brøndby rent personligt indtil videre.
- Atmosfæren er altid speciel her på vores stadion. Fansene var som altid helt fantastiske. Vi var inden i dag ikke inde i den bedste periode, men de er altid bag os, og det er noget, vi som hold er meget taknemmelige for.
Næste opgave for Spierings og resten af Brøndby-holdet er en udekamp mod AGF.

Deltag i diskussionen
Perikles 13. september 2025
Godt set af Cooper, der allerede har gjort sig historisk! Ingen anden fastansat Brøndbytræner holder hans pointsnit. Fandeme solid ;-)
BIG CLUB MENTALITY!!!
olemartin.dk 13. september 2025
bif fan for evigt 13. september 2025
Er et meget stærkt signal at sende og var det jeg havde fået fortalt han kigger ikke på navnene end ikke vores anfører
Det er også et wake up call for alle og det er nu hele holdet skal gribe chancen
Posen er rystet og det var en fed start, når det er sagt så vil jeg fortsat sige tak til Birk for sin tid i klubben.
For uanset hvor godt dette resultat var, så mener jeg Birk også gjorde gode ting i sin tid og det mener jeg også vi som fans skal anerkende og ønske ham alt godt fremover
Men fed kamp og jeg tror vi vil se andre ting der sker løbende og vi får en træner der også viser mod.
Det er fanme modigt at bænke de spillere og det er stærk karakter han viser, vi har savnet en erfaren mand udefra som ikke var en spillerne havde set før.
Så dette skifte er godt for alle og er sikker på Birk nok får sin tid i fremtiden med andre klubber
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
16. september 2025
bif fan for evigt 16. september 2025
---
Bibedibob 13. september 2025
Voxamp 14. september 2025
Men bedre på en tre mands midtbane end 2
BIFsupporteren 16. september 2025
jeg synes stadig han ser meget langsom ud og han er ikke god nok i duellerne og det defensive, hvor jeg mener styrkerne for en 6´er skal være...
men er glad på hans vegne, men jeg skal se meget mere end én kamp mod FCK for at være overbevist..
Det er slet ikke for at tale ham ned og det er et rent gæt, men da man scoutede ham /fik muligheden for ham, spillede han på et godt fransk hold og havde måske utroligt gode spillere omkring sig, så man ikke lagde mærke til hans mangler, men kun at han var rigtig god med bolden..
---