Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Mathias Greve: Skal huske mit instinkt og det jeg er god til

 
Mathias Greve havde et vanskeligt efterår i Brøndby IF efter skiftet fra Randers FC. Men det går den rigtige vej for midtbanespilleren, og det kan han godt mærke på banen.

    • Nanna Møller Karlsen
      10. marts 2022 - Klokken 17:01
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    10. marts 2022 - Klokken 17:01

Mathias Greve blev i sommer hentet til Brøndby IF som en stor Superliga-profil, da han skiftede fra Randers FC. Greves start i klubben blev hektisk med mange kampe, få træninger og endda et coronaforløb oven i, så efteråret blev ikke som håbet for midtbanespilleren.

Derfor har han nydt en fuld vinteropstart med holdet, hvor han fik en masse minutter i benene i træningskampene.

- Jeg synes det har været fint for mig at få en fuld opstart med mange træningskampe. Det begynder at se bedre og bedre ud, og jeg begynder at få gjort mere af det jeg er god til i kampene, men også til træning, så det har været positivt, siger Greve til 3point.dk.

Senest leverede Greve et godt indhop i Silkeborg, og han erkender, at det betyder meget, når man som spiller kan gå fra banen med en god fornemmelse.

- Det giver selvfølgelig noget tro på tingene. Det har været et lidt udfordrende første halve år for mig her i klubben, så hver positiv oplevelse suger jeg til mig i øjeblikket. Det at kunne gå fra banen med en fornuftig følelse efter et indhop, som er min rolle lige pt, det betyder selvfølgelig noget.

Kan være mere mig selv

27-årige Mathias Greve har reflekteret over sin start i klubben og føler at han nu er på rette vej. Han er kommet bedre ind i taktikken og det giver rum til at han nu kan være mere sig selv og følge sit eget instinkt.

- Nogle gange når man er ny på et hold, har man måske tendens til at blive meget lydig i forhold til taktiske ting og man tænker måske meget over det, fordi der er mange nye ting. Det er gået lidt op for mig, at jeg stadig skal huske det, der er mit instinkt, og det som jeg er god til. Det har jeg brugt ferien på at tænke lidt over, og jeg har også prøvet at få det implementeret i kampene. Så det er måske den del, hvor jeg har fået ændret noget, så jeg i højere grad kan være mig selv nu end jeg kunne lige i starten, da jeg kom til klubben.

- Der har selvfølgelig været noget tilvænning i forhold til at jeg har fået en lidt anden position. Vi har i øvrigt også skiftet system lidt meget her i Brøndby, hvor vi er meget taktisk fleksible. Det begynder også at komme bedre ind under huden på mig. Man håber selvfølgelig aldrig at det vil tage så lang tid, når man skifter klub, og det havde jeg heller ikke håbet på eller regnet med. Men når man så havner i sådan en situation, handler det om at tage skeen i den anden hånd og arbejde ud fra det. Det har været en hård proces, men sådan er det at være fodboldspiller.

- I sidste ende håber jeg selvfølgelig at jeg kan komme i spil til at spille fra start. Det er det, jeg arbejder hen mod. Men når du spiller på et hold, der har vundet ni kampe i streg, så er der også nogle andre, som gør det godt. Lige nu er det min rolle at komme ind, og så handler det bare om at gøre det så godt som muligt.

Mål vil være en kæmpe forløsning

Søndag aften så vi Mathias Kvistgaarden score sit første mål for Brøndby. Det var en stor forløsning for ham og det vil det også være for Greve, når han får hul på bylden.

- Det vil være en kæmpe forløsning. Jeg har måske også lige manglet den der succesoplevelse, hvor man har tænkt, at nu vender det. Jeg håber, at det snart sker. Så må vi se, om jeg kan formå at overgå Kvistgaardens jubelscene, haha.

Inden Kvistgaardens afgørende mål i Silkeborg, spillede Greve ham helt fri og ville gerne have haft den igen. I stedet brændte Kvistgaarden, da han gik på sin egen afslutning, men han er tilgivet, lyder det fra Brøndbys nummer 8.

- Jeg havde fat i ham efter kampen, men så så vi noget video på den forleden, hvor træneren forsvarede ham. Det er fair nok, han er jo angriber, og så scorede han jo også et mål senere i kampen, så han er tilgivet, lyder det med et grin fra Greve.

Mathias Greve har skrevet kontrakt med Brøndby IF til sommeren 2025.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • mp80
  • mp80   10. marts 2022   

  • Håber snart han får vist noget af det spil man så i Randers, tænker også NF må tilpasse spillet noget efter hans kvaliteter, alt for dyr en spiller at have på bænken. Alternativt må man se om man kan sælge ham til sommer.

  • Thomcat
  • Thomcat
    Betalende bruger
      10. marts 2022   

  • Syntes der var fremskridt at spore i indhoppet i Silkeborg - så er forhåbningsfuld
    5 enige

  • Joblar
  • Joblar   10. marts 2022   

  • Fint indhop senest, så skal der bygges på derfra, vi skal nok få brug for Greve.
    2 enige

---

  • Han stemplede ind mod Silkeborg IF, Klasse som vi kender ham at drive gæk med 2 Silkeborg spillere og ligge en perfekt aflevering til Kvistgaarden. Dejligt at se. Han blir en gevinst som offensiv midtbane.
    3 enige

  • Jeg syntes det kunne være spændende at se Greve spille sammen med Rado og Bell på midtbanen. Slimane var gjort det rigtig godt, men jeg syntes nogle gange det er lige tidligt nok han er blevet stamspiller. Han vil ikke lide af en tur på bænken fra tid til anden - for dermed at give plads til Greve. Vi er nødt til at se ham i andet end små indhop. Han skal have noget tillid for at blomstre og tro på det. Når det er sagt, så stoler jeg 100% på NF's dømmekraft i forhold til at vælge de bedste 11.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder