-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
En sen scoring og pointtab. Et scenarie der er set flere gange på Brøndby Stadion i efteråret. Og hver gang med Brøndby som holdet det kostede point for. Men søndag mod AaB var det de blågule der med en sen scoring fik sat kniven i siden på modstanderne, og med et sent mål trak point til Vestegnen.
Det var også noget der glædede anfører Andreas Maxsø efter kampen, da 3point.dk talte med ham i mixed zone:
- Det var fedt at prøve at score til sidst og få tre point, i stedet for omvendt. Det var en forløsning.
For som anføreren pointerede, så var det ikke efter en gennemført godt spillet kamp:
- Specielt fordi anden halvleg ikke var god nok. Men lige nu er det bare vigtigt at få skrabet point sammen.
Netop kampens forløb var også temaet for næste spørgsmål, om end de blågules anfører havde svært ved at sætte fingeren på udfordringen ved præstationen, hvor Brøndby tæt på gik i stå op mod pausen, og overlod initiativet til gæsterne fra Aalborg:
- Jeg ville ønske jeg kunne svare på det... Det er som om vi går lidt i stå efter en halv time. Vi prøver at kæmpe os tilbage, men de spiller (også) en fin kamp. Får vendt spillet rigtig meget. De får mange indlæg.
Derfor glædede de tre point også Maxsø, som blankt erkendte, at Brøndby har været inde i en træls periode, hvor pointene er udeblevet til frustration for alle:
- Nogle gange er man bare i de her perioder hvor man ikke får mange point, og så er det bare med at slå til når der er en mulighed for tre point, og det skete heldigvis i dag. Det er en ambivalent følelse at vinde. Vi spiller nogle gode første 30 minutter. For når vi ved at vi kan spille sådan noget god fodbold som i starten af kampen, så handler det om at prøve at blive ved (i de kommende kampe).
Det var derfor en tilfreds trup efter kampen, hvor det blev til tre point. Ikke fordi det var en god gang fodbold hele vejen igennem, men fordi, med anførerens ord, at det netop blev til en sejr efter mange sene pointtab.
- Vi er glade. Vi ville gerne have haft en kamp, hvor vi spillede en god gang fodbold i 90 minutter. Havde vi fået flere point tidligere på efteråret, så havde vi måske kunne spille mere frit nu. Men i dag, der var det de tre point der talte og dem er vi glade for.
Brøndby vandt søndag aften med 3-2 hjemme mod AaB efter en sen scoring af Oskar Schwartau.
Deltag i diskussionen
Anders77 31. october 2022
Porstmand Per 31. october 2022
Jeg synes tværtimod at han skal se at komme afsted. Det er jo det han gerne vil, og det virker som om han efterhånden har svært ved at holde fokus på BIF.
BIF_Sherra 31. october 2022
Ruddi 31. october 2022
Semperfi 31. october 2022
BIF_Sherra 31. october 2022