Andreas Bruus i løbeduel.
Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
NYHED

Maxsø storroser Bruus: Fortsætter han på det niveau, får han mange minutter for Brøndby

 
Andreas Maxsø snakkede efter FC Nordsjælland-kampen om Brøndbys stærke defensiv og den nye, unge højre back, der pludselig er begyndt at vise sig frem.

    • Andreas Bruus i løbeduel.
    • Daniel Mads Jensen
      29. juni 2020 - Klokken 13:32
  • Daniel Mads Jensen
  • Daniel Mads Jensen
    29. juni 2020

Det var en meget tilfreds Andreas Maxsø, som efter 2-0-sejren i Farum kunne gøre status efter endnu et clean sheet i en kamp, som han følte, Brøndby havde godt styr på.

- Vi er solide nede bagi og står kompakt på banen. For det meste lidt lavt, men det ved vi med Nordsjælland, de er gode til at køre kontra, sagde Maxsø efter opgøret.

Det er ved at blive et varemærke for Brøndby IF med de stærke defensive præstationer. Det glæder selvfølgelig også anføreren.

- Ja, selvfølgelig. Det er noget vi har arbejdet hårdt på på træningsbanen. Vi havde lidt problemer i starten af sæsonen, hvor vi lukkede lidt for mange mål ind. Det virker til, at vi har fået styr på det, og der er en god ro og en god følelse, når vi går ind til kampe af, at vi vil lukke af, og så skal vi ikke score så mange mål oppe foran.

I mesterskabsslutspillet er forsvaret blevet beriget af den omskolede angriber Andreas Bruus, som nu indtager højre wingback. Ham har Maxsø kun roser til overs for.

- Han spillede en fantastisk kamp, det må jeg sige. Han var virkelig på dupperne, og tabte stort set ikke en duel. Vi ved han er hurtig, så det var en perfekt kamp til ham kan man sige. Offensivt synes jeg også han gør det udemærket, det er klart, at til sidst bliver han lidt træt og så har han mere fokus på det defensive, men en rigtig, rigtig god kamp. Hvis han fortsætter på det niveau, skal han nok få mange minutter for Brøndby.

I første omgang kan Bruus måske se frem til 90 yderligere minutter, når Brøndby gæster Aalborg i næste runde.






Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Kristianbs
  • Kristianbs   16 dage siden   

  • Dejligt med Bruus. Inden vi her på sitet sælger ham videre til en storklub og tildeler ham en fast plads på landsholdet, så lad ham få lidt ro til at bevise talentet over en lidt længere periode.
    8 enige · 2 god kommentar

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
      15 dage siden   

  • En plads på landsholdet er vel ikke for meget...

  • kewell
  • kewell   15 dage siden   

  • For mig var det her kampen, hvor Bruus reelt viste at han har niveauet. Jeg synes indtil nu han har vist en god vilje/indstilling, god fart og fine aktioner skabt deraf, men heller ikke mange aktioner hvor man reelt kunne se hvad han kunne. I denne kamp stod han utroligt stærkt defensivt overfor lynhurtige og driblestærke kanter. Det var imponerende. Ydermere lagde han et par sukkerbolde, som skarpere angribere havde forvaltet bedre. En meget opløftende præstation, som han bare skal følge op på. Kan han det, så har vi sparet et backindkøb frem mod næste sæson.
    2 enige · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder