Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Maxsø: Vi må vende det - det er kun op til os

 
Andreas Maxsø har udelukkende fokus på at få vendt Brøndbys dårlige stime. Han ser fremgang i spillet, men der skal point på kontoen.

    • Nanna Møller Karlsen
      26. april 2022 - Klokken 11:05
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    26. april 2022 - Klokken 11:05

Brøndby-anfører Andreas Maxsø måtte mandag aften gå den tunge gang efter bare ni minutter, da han fik vist et direkte rødt kort efter at have nedlagt Gustav Isaksen lige uden for feltet. Den var fair nok, lød det efter kampen fra Maxsø, der synes holdet spillede en fin kamp.

- Det var en lang bold ned bag os, hvor vi tabte en duel og så var han pludselig alene igennem. Som bagerste mand tog jeg ham. Jeg prøvede at spille bolden, men den er fair nok, lød det fra Maxsø.

- Når jeg kigger tilbage, så skulle jeg måske have ladet ham få afslutningen. Men nogle gange så vil man bare gøre alt for at stoppe at de får en chance. Men jeg skal også være smartere, for der var kun spillet syv-otte minutter. Jeg skulle have ladet ham få den afslutning. Jeg tænkte, at jeg var inde i feltet, så jeg kunne nøjes med et gult kort, men det var jeg ikke.

- Jeg synes faktisk at vi spillede en fin kamp på trods af at vi var en mand i undertal. Vi lavede selvfølgelig nogle fejl på deres mål. Vi skulle prøve at holde kampen i live, og det gjorde vi indtil Josip tabte bolden. Vi havde nogle halve chancer, hvor vi godt kunne have puttet den ind. Midtjylland blev lidt passive. Men desværre fik vi den ikke prikket ind.

Brøndby IF har nu tabt seks kampe i streg. Det har Maxsø ikke prøvet før og det er en hård periode, som skal vendes.

- Sådan er fodbold en gang i mellem. Det er selvfølgelig ikke sjovt, skal jeg være ærlig at sige. Men over de seneste tre kampe har vi været inde i en fin udvikling. Men omvendt giver det ikke point, så det er frustrerende.

- Vi havde marginalerne på vores side i den periode og pludselig er det vendt. Vi har taget tre røde kort i de sidste fire kampe. Det er selvfølgelig heller ikke godt nok, men nogle gange er det stolpe ind og andre gange er det stolpe ud. Vores AaB-kamp hjemme viste vi, at vi kan spille god fodbold. I Aalborg og Silkeborg spillede vi ikke ret godt. Jeg synes, vi er på vej op. Men det er svært at stå og sige, når vi ikke får point. Det er en hård periode lige nu. Men omvendt så må vi vende det. Det er kun op til os.

- Vi har spillet nogle gode kampe på det sidste. Men vi skal også være realistiske. Vi skal have vendt det, og det starter med at spille simpelt og ikke lave så mange fejl, som vi gjorde i dag. 

Andreas Maxsø kan i de kommende kampe kun bidrage uden for banen, da hans røde kort koster ham to spilledages karantæne.

 

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • sirtrip
  • sirtrip
    Betalende bruger
      26. april 2022   

  • Det var et pisse irriterende rødt kort men jeg synes godt jeg kan se han går efter bolden omvendt (sagde den gnavne gamle mand indeni mig) hvis det ender med at betyde Rosted kommer på bænken så var det måske alligevel et billigt rødt kort.

  • Betalende bruger
      26. april 2022   

  • Et spørgsmål til Maxsø: Havde det ikke været bedre enten at se, om MH havde taget den, eller have accepteret et mål imod os, der var trods alt over 80 minutter tilbage? Bevares, Rosted spiller en presbold, men du sælger jo kampen med den nødbremse, Masxø!
    1 enig
     
    • 19Magic64
    • 19Magic64
      Betalende bruger
        26. april 2022   

    • @Uche91 Tror Maxsø i panikken og kampens hede glemmer det er Isaksen! -Isaksen spiller ikke voksen fodbold, ingen falder og diver lettere end ham, trættende at se på..
     
    • nannasoph
    • nannasoph
      Administrator
        26. april 2022   

    • @Uche91 Fra artiklen: - Når jeg kigger tilbage, så skulle jeg måske have ladet ham få afslutningen. Men nogle gange så vil man bare gøre alt for at stoppe at de får en chance. Men jeg skal også være smartere, for der var kun spillet syv-otte minutter. Jeg skulle have ladet ham få den afslutning. Jeg tænkte, at jeg var inde i feltet, så jeg kunne nøjes med et gult kort, men det var jeg ikke.
      6 god kommentar

  • mimor1
  • mimor1   26. april 2022   

  • Det er ligesom om at efter vi havde forpagtet alt fodboldheldet i kampen vi vandt tyvagtigt i Silkeborg, så har det hele været imod os.
    Ville sgu hellere have tabt den kamp og så ikke været sådan i krise nu.
    Vi spiller langt hen af vejen godt igår, men vi kan bare ikke score mål, pånær på straffe. Har jo store chancer, ihvertfald den til Kvistgården av av




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER