Foto: Teis Markfoged ©
Medie: Flere klubber viser interesse for Uchino
Brøndby IF har gang i et aktivt januar-transfervindue, men der kan sagtens vise sig at blive yderligere med aktivitet, inden vinduet smækker i.
Kotaro Uchino kom til Brøndby i sommer, men har i efteråret ikke fået meget spilletid, hvorfor Brøndby nu overvejer, om han skal sendes på græs andetsteds, skriver Tipsbladet. Ifølge mediet er der flere interesserede klubber. Klubber fra Belgien og England har vist interesse, men for dem var det kun interessant, hvis de kunne få en købsoption med, hvilket ikke er noget, Brøndby er interesserede i.
Tipsbladet skriver nemlig videre, at Brøndby har en tro på, at Uchino på sigt kan få sit gennembrud i Brøndby. Derfor vil de helst ikke indgå en lejeaftale med købsoption. I den forbindelse har flere danske klubber fra Superligaen og 1. division, samt svenske klubber, haft følehornene ude.
Brøndby er lige nu relativt begrænsede offensivt. Både Jacob Ambæk og Filip Bundgaard er på skadeslisten, mens Michael Gregoritsch er sendt til Augsburg på en lejeaftale.
21-årige Kotaro Uchino har kontrakt med Brøndby til sommeren 2029.

Deltag i diskussionen
Kepgar 28 dage siden
Kristianbs 28 dage siden
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
27 dage siden
---