
Foto: Adam Møller Karlsen ©
Menno Van Dam om gensynet med Brøndby Stadion: En masse dejlige mennesker
Resultatet var han ikke tilfreds med, da han trådte ud i mixed zone fredag aften efter kampen mod Brøndby, men spillet på banen havde udviklet sig en hel del, siden Menno Van Dam, som cheftræner for AaB, havde set sit mandskab tabe 0-4 på hjemmebane tidligere på sæsonen, lod han 3point.dks udsendte vide, inden han satte ord på den velkomst han havde fået i Brøndby:
- Det er altid en fornøjelse at komme herover. Der er en masse gode mennesker.
Særligt en gruppe mennesker havde sørget for kærligt at minde ham om hans fortid i Brøndby, nemlig en hel del af de Masterclass-spillere Menno Van Dam havde haft i sin tid i Brøndby:
- Jeg har fået en masse sms’er fra nogle af drengene fra Masterclass, om de sidder på stadion og ser kampen, og vil sige hej bagefter.
Generelt udtrykte AaB-cheftræneren stor glæde og taknemmelighed over sin tid i Brøndby, men var af naturlige årsager også glad for det skifte han havde foretaget tidligere på året til AaB:
- Det er dejligt at være her igen, men jeg er rigtig glad for at være i Aab nu og at være cheftræner.
Matchwinner fredag aften var en af Menno Van Dams "egne elever", nemlig den unge Masterclass-spiller Noah Nartey, her afslørede Aab-træneren grinende, at det var ham der havde skubbet til Nartey og i deres fælles Masterclass-fortid sammen opfordret midtbanespilleren til at afslutte mere fra distancen, mens han med et smil på læben også lod 3point.dks udsendte vide, at han var lidt træt af Nartey havde hørt efter i dagens kamp:
- Det er mig der har lært Noah Nartey at skyde mere på mål... Uheldigvis har han hørt efter og gjorde det i dag.
3point.dk talte fredag aften med tidligere U19-træner i Brøndby Masterclass, Menno Van Dam, da han som cheftræner for AaB gæstede Brøndby, hvor han måtte se sit hold tage hjem med et nederlag på 0-1.
Deltag i diskussionen