Foto: Teis Markfoged ©
Mensah: Bliver dejligt at mærke kærligheden
Det bliver næppe for fulde tribuner, når Kevin Mensah – foran et tilskuerbegrænset Brøndby Stadion – i aften siger farvel til Brøndby IF efter otte år.
Alligevel er Kevin Mensah ikke i tvivl om, at han kommer til at mærke kærligheden fra tribunerne. Det siger han i et interview med Bold.
- Det bliver dejligt at mærke kærligheden, og det bliver en god måde at sige farvel på til en klub, hvor jeg har været i otte år.
- Jeg har oplevet mange fede ting og spillet med rigtig mange dygtige spillere, siger Kevin Mensah til Bold.
Brøndby IF står i dag et helt andet sted, end da en 25-årig Kevin Mensah ankom til Vestegnen. Og det samme gør Mensah selv.
- Jeg kom som en yngre mand og forlader nu klubben som en gråskægget mand med to børn.
- Så det bliver underligt, men det bliver også dejligt at få lukket kapitlet og så prøve at skabe noget nyt, siger han.
Deltag i diskussionen
LJS
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Bundsympatisk og med det klare indtryk, efter min mening, at han altid forsøgte, at gå forrest.