Mikael Uhre og Kevin Mensah
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Mensah: Det offensive udtryk karakteriserer mine præstationer

 
Kevin Mensah har fået et mere offensivt udgangspunkt på Brøndby-holdet og det karakteriserer hans præstationer lige nu.

    • Mikael Uhre og Kevin Mensah
    • Nanna Møller Karlsen
      10. maj 2021 - Klokken 11:31
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    10. maj 2021 - Klokken 11:31

Kevin Mensah spillede en god kamp, da Brøndby IF søndag aften vandt med 3-1 over FC Midtjylland. Det var en fed kamp at spille, fortæller wingbacken til 3point.dk.

- Vi spiller en vanvittigt fed kamp. Jeg har savnet det tryk, stemningen og den nerve i kampen. Det er sådanne kampe, man kommer til at huske. Der var lidt pokalstemning over det i dag, siger Mensah, der ikke har lyst til at forholde sig alt for meget til sin personlige indsats:

- Vi vinder og det er det, der er vigtigt for mig. Vi spiller med om et mesterskab. Det er det, jeg kan bruge til noget. Det er dejligt at være tilbage, hvor der er fans og man kan høre, at der hele tiden er tryk på. Det var en god kamp og en sejr. Det er det, der betyder noget.

Han vil til gengæld gerne forholde sig til Brøndbys første mål i kampen. Her trak Mensah ind i banen og skød på stolpen, men Mikael Uhre var hurtigt over returen.

- Det er bare en angribers lod, at det er ham, der får lov at putte den ind. Jeg spurgte ham med det samme nede i hjørnet: "Du er ikke offside, vel?" Men jeg er glad for, at han stod der. Jeg havde da håbet, at den var gået ind selv, men det fik os i gang og Uhre er med i kampen om en topscorerpris, så han skal bare køre på.

Mod FCM kørte Mensah også bare på. Han har i de seneste kampe haft et mere offensivt udgangspunkt og det kan man se på hans præstationer.

- Det har jeg helt sikkert. Jeg kommer i langt flere offensive situationer, som også er min force. Det synes jeg også man kan se på mit spil. Det er det offensive udtryk, der karakteriserer mine præstationer. Det skal jeg bare fortsætte med, slutter han.

Næste opgave for Mensah og co. er på søndag, hvor der er derby i Telia Parken.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      1 måned(er) siden   

  • Det er og bliver et mysterie med Mensah. Han kan spille fantastisk i den ene kamp og ligne en pensioneret serie 5 spiller i den næste kamp. Hans top niveau gør ham til blandt de bedste backs i landet, men når han rammer hans bundniveau ville han få problemer i serie 5.
    8 enige · 4 god kommentar
     
    • @Philip Det må man sige. Det kan virkelig svinge fra den ene yderlighed til den anden. Det er faktisk ret vildt jo mere jeg tænker over det
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • mp80
  • mp80
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Flot kamp af Mensah og Hedlund, de svinger bare for meget i niveau ligesom Vigen. Håber der kommer nogle bud på dem og Vigen finder en anden klub.

    Det bliver noget af en opgave at sammensætte et nyt hold, som samtidigt kan gøre sig gældende i toppen.
    1 enig

  • Flot kamp af Kevin Mensah, som syntes at være bedste mand i går sammen med Hedlund. Jeg håber at kunne beholde dem begge i Brøndby.
    2 enige · 1 god kommentar

  • Det var en vanvittig kamp Mensah spillede i går. Jeg troede ikke mine egne øjne. Samme gælder Hedlund som tacklede som en besat og tog mange hårde defensive løb. Kampen i går er et bevis for at fodbold også i høj grad spilles oppe i hovedet. Drengene vidste mod FCM, at det var nu eller aldrig og der var virkelig ild i øjnene på dem. Det store spørgsmål er om de kan bevare den tænding i de næste 3 kampe. Det tvivler jeg stærkt på, men jeg håber. Kampen mod FCK bliver en kæmpe manddomsprøve.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





BRØNDBY IF DANSKE MESTRE 2020/2021