Foto: Brøndby IF ©
Mileta Rajovic: Brøndbys nye boksangriber klar til at bringe fysik og mål
ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner
Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.
Brøndby lejede på transfervinduets sidste dag angriberen Mileta Rajovic i engelske Watford på en 1-årig aftale. 3point.dk fortæller dig her alt om spilleren og bringer analyse samt perspektiv på transferen.
Baggrund
Mileta Rajovic startede for mange år siden i Brøndby som ungdomsspiller, derfra gik turen over mange mindre divisionsklubber før angriberen i Næstved brændte banen af og fik et stort skifte til Allsvenskan klubben Kalmar. Der viste Rajovic igen storform, scorede en bunke mål før end Watford stod klar med en kontrakt i sommeren 2023. Nu står der 2024 på kalenderen, og Brøndby er arbejdsgiveren, efter Rajovic trådte til på en 1-årig lejeaftale.
Hvordan endte Mileta Rajovic i Brøndby?
Han skiftede til Watford sidste år fra svenske Kalmar, og var deres topscorer i The Championship. Rajovic blev et offer for et meget omfangsrigt transfervindue i det engelske, hvor Watford lejede Daniel Jebbison, der har samme fysiske karakteriska som Rajovic, ind som deres nye starter i front, hvilket efterlod danskeren i overskud. Det åbnede op for en udgående transfer til Brøndby.
Hvordan passer Rajovic ind i Brøndby?
Brøndby stod med et problem i den forreste linje, for hvor der er en mængde dygtige kombinations- og udfordrende spillere, så manglede der dybde på positionen som spidsangriber.
Udfordringen for Brøndby er, når modstanderne stiller sig dybt og ikke åbner et bagrum at løbe i. Det gør det sværere for Brøndby at komme bagom og rundt om modstanderne. Der mangler Brøndby et alternativt værktøj i truppen til Mathias Kvistgaarden:
- Emmanuel Yeboah har langt fra vist sig at være den angriber med evnerne til at arbejde i boksen. For flyvsk og med en manglende evne til at indgå i en holdstruktur.
- Ohi Omoijuanfo er ikke en klassisk targetspiller, selvom han er en dygtig afslutter igennem sin karriere, og ligner også en spiller, der i den grad kæmper med det mentale.
Mileta Rajovic er en klassisk boksangriber, og har på performancedata en vis lighed med Omoijuanfo ud fra den betragtning at de begge er afsluttere, men ideelt set ikke skal på bolden tidligt i opspillet.
Brøndbys nye nummer 17 har en stor fysisk ramme, måler næsten 2 meter og er stærk i duellerne. Han har en fin fart, uden det er hans spidskompetence, og med hans størrelse er det heller ikke hans salgspunkt.
Rajovic arbejder i feltet, skal sættes op i feltet og afslutter i feltet. Det er der, der er value for money, hvilket et kig på hans shotmaps fra tiden i Kalmar såvel som i Watford bekræfter. Han holder dygtigt fast i bolden, er god til at spille med ryggen mod målet og har en fremragende afslutningsfod - og hoved. Har virkelig et stærkt hovedspil. Han skaber ikke sine egne skud, og er afhængig af at blive serviceret. Rajovic er god til at placere sig i feltet, og er koldblodig foran mål.
Kan operere som en udmærket opspilsstation, der kan holde i bolden, men skal derudover ideelt set ikke arbejde mere ned i banen eller ud på siderne. Skal holde sig centralt på banens sidste tredjedel.
Evaluering af transferen Mileta Rajovic
Lejeaftalen med Mileta Rajovic giver mening set i lyset af, hvilken type angriber han er. Brøndby mangler en fysisk stor og stærk 9er, der har tilstedeværelse i boksen. Når Brøndby møder modstandere der pakker sig dybt ned og er svære at kombinere sig igennem og rundt om, så har der manglet et koben til at brække modstanderens defensiv op med.
Rajovic er ikke en elegant og yndefuld tekniker. Han er en fysisk stor og stærk angriber, der er god til at afslutte i feltet. Han har løbende leveret mål for først klubber i de lavere danske divisioner, så i Kalmar i Allsvenskan og senest for Watford i The Championship.
Tiden må vise, hvorvidt han kan adaptere til Brøndbys spillestil - og faktisk i endnu højere grad om Brøndbys spillestil kan adaptere ham. For han er en helt anderledes type end de angribere, der har været i truppen det seneste stykke tid. Så er det op til Rajovic at vise om han har niveauet til at gøre en forskel.
Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
4. september 2024
LJS
Betalende bruger
4. september 2024
Ikke altid at jeg er enig med dig, men her rammer du plet :-)
Spillerne, med enkelte undtagelser, skal bruges der hvor de er bedst.
olemartin.dk 4. september 2024
Jeg kan sagtens se ham få succes, men det kræver han får chancerne, det samme gælder Ohi. Han var virkelig dygtig, da han var fast i boksen og ikke fik opgaver ude på kanten og andre steder, det var starten på nedturen skabt af JS.
Ohi er stadig en klassesngriber, hvis han bruges rigtigt.
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
4. september 2024
Har Jesper udtalt det, så er det sku underligt manden har brugt ham så meget som han har
For mig er det at skyde sig selv i foden så
LJS
Betalende bruger
4. september 2024
Er ikke helt tilfreds med tilbagekaldelses-klausulen, men han virker spændende.
Det rejser så lidt et spørgsmål om Ohi's plads i truppen.
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
4. september 2024
Det er et medie der skriver det, tror aldrig CV ville gå med på sådan en aftale med 10 kampe kun afviklet
Klubben har kun bekræftet ingen købsklausul, men intet om kampene de kan kalde ham tilbage på, tror heller ikke CV ville acceptere sådan en aftale
LJS
Betalende bruger
4. september 2024
Håber du har ret :-)
Ellers synes jeg ikke det giver meget mening.
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
4. september 2024
Der står leje hele sæson begge klubbers hjemmeside var der sådan en klausul med, så ville man ikke skrive leje hele sæsonen.
Så tror ikke på den, kun at der ingen købsklausul er, den del tror jeg på og lejen er for CV kan købe tid til at finde en angriber eller lade måske en ambæk få spille tid i næste sæson
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
4. september 2024
LJS
Betalende bruger
4. september 2024
Det bliver rigtig spændende med Jacob Ambæk.
Ser et stort potentiale i ham.
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
4. september 2024
Enig, han bliver vores største salg nogensinde, hvis han fortsætter sin udvikling.
Det er jeg sikker på
---
Zutcorp
Betalende bruger
4. september 2024
Bibedibob 4. september 2024
Stort set alle hold i ligaen pakker sig mod os, også Aab og Randers fx, og mod dem startede vi også med tre vævre typer. Så vi starter ikke med Ohi bare fordi holdene forventes at pakke sig, så igen, jeg kan ikke se hvorfor vi skal have en back-up til ham.
Spillede vi konsekvent med Ohi eller Yeboah oppe foran, så forstår jeg godt idéen i at udleje Yeboah til udvikling i hente Rajovic som erstatning i den sæson. Men kommer vi ud efter landsholdspausen med Kvistgaarden og Bundgaard på toppen, så giver det ingen mening.
Beklager, håber alt det bedste. Men det virker som en dårlig aftale med en dygtig spiller, der har kompetencer vores træner ikke formår at udnytte.
DoctorEnigma 4. september 2024
Jeg tror ikke Rajovic var CVs 1. valg men det muliges kunst. Så må JS og trænerteamet trylle en taktisk tilpasning frem, for at få passet Rajovic ind på holdet.
Vild Kimfort 4. september 2024
kasperpedersbaek
Administrator
4. september 2024
Når det så er sagt, så ser jeg Rajovic som langt mere end fysisk stor spilstation end Ohi, hvis vi skal dykke laget længere ned. Ohi er en afslutter i boksen, men ikke den der klassisk target man. Det er Mileta.
Når Brøndby henter ham, så skal det ses i lyset af at modstandere, der er dygtige til at stå dybt kan gøre det rum (både mellem- og bagrum) utrolig svært for Brøndby, der tror jeg at Rajovic skal ses som et nyt værktøj i kassen. En der kan arbejde i feltet, tage mod bolden og både holde fast i den og komme til skud. Brøndby får en stor stærk angriber, ikke en lille væver dribler der sætter fire mand og skaber sit eget skud.
Der hvor det altid er svært at sige noget, det er...skal vi kalde det spådommen i kaffegrumset. Om han bliver en succes. Jeg kan godt se hvorfor han er hentet og hvad han givetvis er tiltænkt at bringe. Så er det op til holdet - og JS - at få det til at fungere.
Som type synes jeg det er fornuftigt nok hentet. Er han god nok? Det aner jeg ikke, kan bare konstatere han har leveret stabilt med mål de steder han har været, inklusiv for Watford i Championship.
---
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
4. september 2024
Jeg mener godt vi kan spille med både MR og MK på stoppe samtidigt uden hele systemet skal laves op - holdet skal indøve flere forskellige angrebsmønstre så vi kan stikke kniven ind der hvor åbninger viser sig og modstanderne giver plads