Foto: Adam Møller Karlsen ©
Nartey fik sit første Superliga-mål: Ren forløsning
Noah Nartey scorede fredag karrierens første Superliga-mål med sin matchvinder-scoring i 1-0-sejren over AaB.
Det var naturligvis en forløsning for Brøndby-talentet, der også glæder sig på familiens vegne over milepælen.
- Det var virkelig fedt. Specielt på hjemmebane.
- Det var ren forløsning. Jeg er både glad og stolt på mine egne vegne, men også på min families vegne. Det var et stort øjeblik.
Målet kommer, efter at Nartey ellers har fået begrænset spilletid tildelt af cheftræner Jesper Sørensen. I tiden på bænken har Nartey koncentreret sig om at holde snuden i sporet, fortæller han.
- Selvfølgelig var det hårdt. Men det har forbedret mig som menneske og gjort mig stærkere som person og som spiller.
- Jeg har trænet hårdere og mødt ind tidligere. Kæmpet mere og tænkt, det nok skulle komme i sidste ende, siger Nartey.
Deltag i diskussionen
Bibedibob 1. december 2024