Foto: Teis Markfoged ©
Nartey kåret som månedens unge spiller i Superligaen
At Noah Nartey er en talentfuld ung midtbanespiller er efterhånden gået op for de fleste. I oktober har Brøndbys nummer 35 domineret ligaen i en sådan grad, at han er kåret til månedens unge spiller i den bedste danske række. Igen. For vi skal ikke længere tilbage i arkiverne end september for at finde Narteys navn på selvsamme kåring.
Nartey har kunne se sit navn på måltavlen løbende gennem oktober, hvor det er blevet til scoringer ude mod FC Fredericia, i 3-3-kampen mod AGF på Brøndby Stadion og udekampene mod FC Nordsjælland og Silkeborg IF. Læg dertil et par oplæg til holdkammeraters scoringer.
Det er en stime som Nartey selv er rigtig glad for beretter han til klubbens officielle hjemmeside:
- Det er fedt at modtage prisen igen, og jeg er bare glad for at kunne hjælpe holdet og være inde i den gode stime, jeg er inde i lige nu.
Noah Nartey spillede seneste fuld tid i opgøret på udebane mod Silkeborg, hvor han scorede målet til 2-0 i sejren med samme cifre.

Deltag i diskussionen
Sorteslyngel
Betalende bruger
5. november 2025