Foto: Teis Markfoged ©
Ny podcastserie: Lyt til første afsnit af Masterclass Magasinet
BrøndbyLyd er nu klar med en ny podcastserie. Serien hedder Masterclass Magasinet og er et månedligt magasin, hvor vi sætter fokus på de aktuelle nyheder fra Masterclass, samt hver måned ser nærmere på et bestemt tema, som relaterer sig til det at være et ungt talent (i Brøndby).
Serien bliver til noget på grund af to partnere, som har valgt at støtte op om det. Den ene partner er Rema 1000 Jonstrup:
- Jeg vil gerne støtte BrøndbyLyd/3point.dk, fordi jeg er vild med indholdet. Det er både fagligt højt niveau og i øjenhøjde med fanscenen. Masterclass synes jeg også er vildt spændende. Det at man kan følge 'de nye' allerede inden de kommer op i Superliga-truppen, stiller både min interesse omkring Brøndby, og giver mig også en følelse af, at vi har en god fremtid. Jeg kan tydeligt huske min begejstring i gamle dage, når 'de nye' kom op og spillede, som f.eks. Dan Anton, Martin Smidt, Thomas Lindrup og selvfølgelig Kalle og Agger, lyder det fra købmand Jesper Julius Seestedt Nielsen, der som man kan læse i citatet har en stor kærlighed til Brøndby IF.
Rema 1000 Jonstrup har en Facebook-side, hvor Jesper lægger sjove videoer op. Du kan finde siden her. Vi kommer også til at bringe nogle af hans (blå/gule) videoer på vores side, så stay tuned!
Den anden partner er Brøndby Gymnasium. Det er skolen, hvor mange af eleverne fra Masterclass tager deres videregående uddannelse.
- Brøndby Gymnasium ligger på Brøndby Stadion og fodbold er én af vore store passioner. Som gymnasium med særligt fokus på sport tiltrækker vi elever, som for flertallets vedkomne er ivrige idrætsdyrkere. Rigtig mange af vore elever er fodboldtalenter og rigtig mange af dem er kontraktspillere i Brøndby IF. Gennem Masterclass Magasinet kan vi følge vore elever og deres kammeraters karriere på fodboldbanen og holde os ajour med deres fodboldudvikling, så uddannelsen på Brøndby Gymnasium altid er en relevant medspiller. Derfor er vi partner, siger rektor Pia Sadolin.
Herunder kan du lytte til første afsnit af Masterclass Magasinet, hvor Thomas Anker, der er idrætskoordinator på Brøndby Gymnasium, er med. Han fortæller blandt andet om hvordan man får et uddannelses- og eliteliv til at hænge sammen.
Det er nemlig denne måneds tema. Udsendelserne bygges op således, at vi hver måned slår ned på de aktuelle nyheder fra Masterclass, men også tager et større og mere tidsløst tema op. Det kan være skole/fodbold, kost, fysisk træning, mental træning eller lignende. Vi vil meget gerne have jeres input, så send dem endelig i en kommentar her eller på nanna@3point.dk. Gæsterne kommer til at variere fra gang til gang, men I kan naturligvis også ønske bestemte gæster i studiet.
Vi håber, I vil tage godt imod konceptet og vores partnere. Serien er stadig under udvikling, men vi er sikre på, at det bliver rigtig godt!
Deltag i diskussionen
Lasse P
Betalende bruger
12. juni 2021
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
12. juni 2021
Henrik 12. juni 2021
Forza Brøndby
---
Dansplast
Betalende bruger
12. juni 2021
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
12. juni 2021
Dansplast
Betalende bruger
12. juni 2021
Dansplast
Betalende bruger
12. juni 2021
Dansplast
Betalende bruger
12. juni 2021
Dansplast
Betalende bruger
12. juni 2021
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
12. juni 2021
MicFys
Betalende bruger
12. juni 2021
Set ud fra et talentudviklingsperspektiv, så vil det være interessant at vide hvordan Masterclass udvælger talenterne og hvordan arbejder de med talenternes spidskompetencer?, hvis man altså gør det?
andrus 15. juni 2021
Som en der ikke følger masterclass super tæt var der nogle ting der blev lidt for indforstået - hvem er Solo? Hvad skete der mod Sønderjyske? - men man kan selvfølgelig ikke bremse samtalen i tide og utide for at forklare tingene for os der ikke har fulgt med
Philip
Top gode
Top enige
15. juni 2021
andrus 15. juni 2021
---
Zutcorp
Betalende bruger
15. juni 2021
Jeg kunne godt tænke mig at høre om landsholdendes rolle i udviklingen af unge spillere. Udtages de rigtige? Hvordan udvælger de holdende? Den slags..