
Foto: Teis Markfoged ©
Nyhedsanalyse: Ohi Omoijuanfo og Brøndby – et nødvendigt farvel
Den norske angriber Ohi Omoijuanfo skiftede til Brøndby i sommeren 2022 fra serbiske Røde Stjerne på en 3-årig kontrakt. Siden da har han noteret sig for 23 mål på ca. 24 xG i Superligaen. Ifølge Tipsbladet står angriberen nu foran et skifte til kinesisk fodbold, hvor Changchun Yatai eftersigende har en kontrakt klar til nordmanden.
Den tidligere viceanfører har dog i det seneste års tid set sin stjerne falme på Vestegnen. Hans spilletid blev gradvist mindre, og hans rolle decimeret, indtil han i indeværende sæson blev en skygge af den goalgetter, han tidligere var.
Hans storhedstid i Brøndby ligger bag ham. Det handler ikke længere om en scoringskrise, men snarere om, at han reelt set ikke længere kom frem til chancer. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt han passede ind i Brøndbys taktiske udtryk, der er under udvikling. Omoijuanfos karriere-xG på ca. 0,55 pr. 90 minutter (med en tilsvarende scoringsrate) har taget et betydeligt dyk fra hans første sæson i Brøndby (0,6) til forrige sæson (0,35) og nu til denne sæsons sparsomme 100 minutter på banen.

For en angriber, der gennem karrieren har spillet til par på sin xG, er det et problem, når han ser sin xG svinde ind. Det betyder at han enten ikke er blevet sat i scene, eller at angriberen har mistet den edge, der tidligere har gjort ham i stand til at komme frem til og udnytte sine chancer.
For Brøndby er der flere argumenter for at lade Omoijuanfo skifte væk nu, især i lyset af hans kontraktudløb om seks måneder og en sandsynlig manglende interesse for en forlængelse:
- Løn: Angriberen har haft en af de højeste lønninger i truppen, og en besparelse på dette område kan lette lønbudgettet betydeligt.
- Sportslig betydning: Hans bidrag er faldet til tæt på ingenting – kun ca. 100 minutter spillet i denne sæson og ingen scoringer siden foråret 2024.
- Manglende perspektiv: Selv hvis en forlængelse havde været på tale, ville hans præstationer de seneste 12 måneder ikke retfærdiggøre det sammenholdt med hans alder (bliver 31 om en uge)
Selvom Ohi Omoijuanfo har været en vigtig humørspreder og lederfigur, er det ikke nok til at opveje manglen på sportslig værdi, særligt med hans løn in mente. For Brøndby vil der stort set ikke være nogen sportslige konsekvenser ved at lade Omoijuanfo forlade klubben nu. Med et manglende langtidsperspektiv er det derfor det rette valg, hvis skiftet bliver bekræftet.
Deltag i diskussionen
Kristianbs 1 måned(er) siden
stryiv
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
1 måned(er) siden
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
1 måned(er) siden
Men synes omkring din analyse og sportligt med antal minutter, at han har været meget skadet, det kan også skyldes færre minutter.
Så det skal man lige have i baghovedet for hans sæson, og synes retfærdigt burde blive nævnt i din analyse Kasper og godt nytår til dig :)
---