Mikael Uhre
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Nyhedsanalyse: Ville Mikael Uhre til Brøndby overhovedet give mening?

 
Brøndby overvejer et gensyn med den tidligere topscorer – men passer Mikael Uhre egentlig ind i den trup, Sportsdirektør Benjamin Schmedes er i gang med at konstruere til en fremtid under Steve Cooper?

    • Mikael Uhre
    • Kasper Pedersbæk
      12. oktober 2025 - Klokken 11:40
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    12. oktober 2025 - Klokken 11:40

Den tidligere Brøndby-angriber og topscorer Mikael Uhre forlader sin amerikanske klub Philadelphia Union, og meldinger fra baglandet tyder på, at Superligaen ikke er udelukket som næste destination.

Ifølge 3point.dk er Uhre på Brøndbys radar, når hans kontrakt udløber til nytår. Men de blågule skulle ikke være alene om interessen – AGF og OB har ifølge flere kilder også lagt følere ud skriver Tipsbladet.

I AGF sidder Brøndbys tidligere sportsdirektør Carsten V. Jensen, mens OB’s Superligatrup styres af Alexander Zorniger – Uhres gamle træner på Vestegnen.

Hvad Brøndby skal være afklaret med

En eventuel Brøndby-tilbagevenden kræver en klokkeklar intern afstemning omkring fire punkter:

  • Der er intet videresalgspotentiale.
  • Uhre er 31 år.
  • Han vil formentlig kræve løn i topp­rofil-klassen.
  • Han vil presse på for spilletid i en offensiv, hvor konkurrencen allerede er benhård og en række vigtige talenter “kræver” spilletid for at fortsætte deres udvikling.

Økonomi og hierarki

Videresalgspotentiale? Ikke eksisterende. En 31-årig angriber skaber ikke transferindtægter.

Men lønnen – og den interne balance – er en anden sag. En spiller i den lønramme skal også være en af de bærende profiler.

Ser man på Brøndbys nuværende trup, vil Uhre konkurrere direkte med (en løntung profileret transfer som) Michael Gregoritsch og (et stortalent som) Jacob Ambæk om pladsen centralt i angrebet – med Sho Fukuda og Filip Bundgaard som alternativer på de omkringliggende positioner.

Alligevel Uhre?

For er Mikael Uhre ikke først og fremmest 9’er?

Kigger man på hans data fra 2020/21-sæsonen i Brøndby og sammenligner med hans MLS-produktion frem til 2025, åbner billedet sig lidt.

I Philadelphia Union spillede han i 2023 og i 2024 ofte som del af et tremandsangreb i en 4-3-3, men i 2025 rykkede klubben mod en 4-4-2 / 4-2-2-2, hvor Uhre i perioder har haft en mere fri rolle i et tomandsangreb.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hans xG-produktion er ikke faldet markant siden 2021 – han kommer stadig frem til en solid volumen af chancer.

Men det mest interessante er udviklingen i hans kreative spil: I 2025-sæsonen ligger hans Expected Assists og key passes blandt de højeste i sin position i MLS.

Det vidner om en spiller, der ikke kun søger afslutningen, men i stigende grad sætter medspillere op – hjulpet af, at han fortsat får mange boldberøringer i modstandernes felt.

Tempoet er dog faldet. Antallet af accelerationer forbi modstandere er markant lavere end i 2021, hvilket kan skyldes både alder - han er et stykke forbi fodbodspilleres generelle peak age - og måske en ændring af spillestil i Union?

Er fit’et rigtigt?

Sportsdirektør Benjamin Schmedes har gentagne gange vist, at han ikke handler på nostalgi.

Andrew Hjulsager og Andreas Bruus blev vurderet uden at fortid spillede en rolle – og det samme vil gælde Uhre.

Skal Brøndby hente ham, skal han løfte niveauet i offensiven, ikke blot supplere.

På 9’er-positionen kæmper Gregoritsch og Ambæk om minutter, mens sidstnævnte også kan bevæge sig ud mod fløjen i taktiske løsninger (som set senest mod Fredericia).

Fukuda tilfører fart og presspil, men ellers mangler Brøndby eksplosivitet og presstyrke på forreste linje – kvaliteter Uhre stadig besidder på kort sigt.

Spørgsmålet er, hvor længe det varer. Forbi sin peak-age kan Uhre næppe fastholde samme intensitet over flere sæsoner.

Hvis man fjerner historien?

Det spørgsmål mange Brøndby-fans må stille sig selv er:

Ville klubben overveje at hente en 31-årig angriber med disse kompetencer, hvis han ikke hed Mikael Uhre og ikke havde fortid i klubben?

Uhre har én gang før vist sig som et comeback-kid på Vestegnen.

Spørgsmålet er, om han kan gøre det igen – og om Brøndbys sportslige linje anno 2025 overhovedet er bygget til det.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Køb ham
    1 enig
     
    • @Brøndby85 han vil være transferfri, så man vil ikke købe ham.

      Og hvorfor bruger du udtrykket 'køb ham' som om han var en sort slave der handles på den lokale markedsplads? Vanvittig tonedøvt og lugter af racisme.
      2 god kommentar

    Se 30 flere kommentarer

  • Jeg tror ikke han er det rigtige match for Brøndby.
    Ender Uhre hos os, så fedt. Ender han hos en anden superliga klub, så håber jeg det bedste for ham, mod alle andre klubber end os.
    Tror bare ikke hans pakke nødvendigvis vil passe ind hos os, specielt da han vil miste mere og mere phase.

    Jeg ville hellere at man kiggede på Maxsø.
    Ikke at jeg nødvendigvis tror det er et perfekt match, men han har umiddelbart en pakke der bedre passer ind (i min verden).
    6 enige
     
    • MJMburg
    • MJMburg   1 måned(er) siden   

    • @thorrium Jeg synes ikke, at det ene udelukker det andet. Hvor længe er Alves i klubben? Han er vel alders præsident i truppen nu (i anciennitet). Har kontrakt til 2028. Så er salg i sommeren 2026 er vel ikke utænkeligt. Kunne man fra sommerferien have Maxsø og Binks i forsvaret så ville det måske også kunne noget.

    Se 1 flere kommentarer

  • NewY
  • NewY   1 måned(er) siden   

  • Det med at fjerne Uhres brøndby historie og så kigge på om det var en spiller man bille købe er super godt set ....tænker ikke at mange af os ville se det som en superhandel hvis ikke det lige var fordi han spillede et mesteskab hjem til os for en del år siden .....og spillere som bruus og hjulsager har jo ikke ligefrem brændt superligaen af

---

  • Køb ham. Selv til bænken . Ene og alene for at agf ikke får glæde af ham
    4 enige · 1 god kommentar

  • God analyse.
    Jeg kan lide Uhre, men der er hverken behov eller plads til ham i den nuværende trup og spillestil.
    1 enig

  • Der kan være fornuft i at sige, som du gør, at vi skal se bort fra hans navn. Men det kan jeg ikke: Det er Mikael Uhre og han hører til i Brøndby. Det ville glæde mig at se ham i den gule trøje igen. Hvis han er til at betale?
    5 enige · 3 god kommentar

---

  • Rasmus Stephansen
  • Rasmus Stephansen
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top gode
      1 måned(er) siden   

  • Jeg ser også Uhre som en 9ér, altså en 31 årig 9ér der vil komme i den tunge ende af lønhierkiet. Jeg er enig med forfatteren i at Uhre vil gøre krav / forvente spilletid, spilletid der vil gå fra vel primært MG og Ambæk.

    Jeg er også enig med forfatteren i at når man er i toppen af lønhierkiet så skal man være en bærende profil på banen, hvilket tilskriver at manden skal have spilletid.

    Jeg tror at hvis Uhre skal til klubben så skal Cooper beslutte sig for at spille 4-3-3 eller 4-4-2 i stedet for hans foretrukne 4-2-3-1 så der bliver plads til både Uhre og enten Ambæk og MGén, ellers skal klubben vælge at sælge Ambæk eller MG for at gøre plads til Uhre.

    MG og Uhre er jævnaldrende så et valg imellem de 2 er nok mest et valg om hvem man tror på der vil leverer mest slutprodukt for holdet.

    Jeg synes ikke det giver mening at hente Uhre hjem med mindre Schmedes tror mere på ham en MG og sælger MG til vinter.

    Jeg tror ikke Schmedes sælger MG og jeg tror ikke han henter Uhre til klubben.
    1 enig

  • Lange
  • Lange
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Nej!!!

  • Dårlig idé med Uhre, der laver færre og færre mål. Pengene er bedre brugt på noget til midtbanen, en der kan køres i stilling til at tage over for Wass. Ville også være surt at se Ambæk ryge længere tilbage i køen.

---

  • MJMburg
  • MJMburg   1 måned(er) siden   

  • Jeg synes det er lidt utroværdigt når skribenten tidligere har været stor fortaler for at hente Tonni Adamsen, men Uhre er for gammel?

    Uhre er ikke (kun) interessant fordi, at han er tidligere Brøndby spiller, men fordi han for det første passer perfekt ind i spillestilen, for det andet har bevidst at han kan scorer et højt antal af mål på Superliganiveau og fordi han kan hentes på en free transfer.

    Egentlig nøjagtig de samme argumenter der er for at hente Tonni Adamsen, som skribenten selv mente var en god løsning.
    Uhre har bare bevidst et endnu højere niveau og det kan være afgørende i kampe for at komme i europæisk gruppespil, som kampen imod Strasbourg.

    Jeg synes hele italesættelsen af spilletid er utrolig umoden. Skal Ambæk spille fuld tid? Skal Uhre spille fuld tid? Ved vi om Vallys er her om 4 måneder. Passer Gregoritsch ind på holdet? Der er da så mange konstruktioner hvor Uhre fint kan indgå i en samlet offensiv.
    Man har 5-6 spillere til 4 positioner, med den fornødne kvalitet.

    Skal man i europæisk gruppespil og kæmpe med om top placeringerne, så skal man også have kvalitet på bænken til offensiven. Når alt det her skrevet, så synes jeg heller ikke, at man skal fjerne nogen historie. Brøndby er også hvad klubben er fordi det er en familie. Det er også årsagen til at Agger, Wass og forhåbentlig snart Nørgaard kom hjem. Det skal man huske og må man godt pleje.
    5 enige · 5 god kommentar
     
    • @MJMburg
      Når Cooper spiller 4-2-3-1 og vi har MG, Ambæk og Bundgaard i truppen og der skal være håb / plads til ny MC talenter. synes du så der er plads til en ny lønførende type som Uhre i truppen.

      Obs: hvad med Pierre Emil når hans kontrakt udløber og han er blevet 33 år i stedet for Nør..??
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @MJMburg jeg er ret sikker på at grunden til at Kasper nævnte Adamsen i tidligere artikler var fordi at på det tidspunkt havde vi ikke en 'proven' målscorer, det har vi så i stedet for fået i Gregoritsch som er ligeså gammel som Adamsen/Uhre.

    Se 1 flere kommentarer

  • Som jeg forstår det Kasper, spiller Uhre også den højre angrebsposition i en 433 og ikke 9er. Tager jeg fejl?
    Kan det ikke have indflydelse på hans stats?
     
    • @Sorteslyngel det lidt sjove er at det er i den her sæson (hvor Uhre har scoret mindre end sædvanligt) Philadelphia har skifter fra 4-3-3 til 4-4-2, så i den her har han spillet som 'rigtig' angriber og ikke på kanten, hvis at han altså har spillet mere kantagtigt i de andre sæsoner.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

  • Hvis at Uhre skal hentes tilbage til Brøndby så skal Michael Gregoritcsh sælges videre først.
    Jeg vil finde det uholdbart at stå med 2 angribere på 31 år som begge kæmper om en plads, samtidig med at man står med en stort talent som Ambæk og alternativer som Bundgaard, Fukuda og Uchino i kulissen.
    Og så er det lige meget om man udlejer f.eks. Uchino, så vil man stadigvæk stå med 2 angriber på 30+ som har mere en 2 år tilbage på deres kontrakter.
    1 enig

---

  • Mener der er flere faktorer der mangler at blive nævnt:

    1. Uhre vil kunne give erfaring fra sig i MLS i denne sæson har han spillet kun 1280 minutter og lavet 7 assists og 6 mål det gør at han hver 98 minut altså hvad der svarer stort set til en hel kamp med overtid i begge halvlege er han med i enten mål eller assists det er fantastisk flotte tal

    2. I denne sæson har han også været lidt skadet og været på bænken i nogen kampe

    3. Uhre VIL vores klub og har forkærlighed for klubben spillere der købes ind ude fra som ikke har samme historie som du skriver hvis man ser bort og mener netop historien gør at vi er et godt match Uhre vil give alt og det ved vi

    4. Der tales om løn men han har ikke spillet fast, hans alder og det han har tjent som den højest lønnet spiller i Philadelphia er ikke grunden til han vender hjem, han vil ikke kigge på pengene, de er tjent

    5. Uhre vil hæve vores niveau og han er en vindertype i mange af de MLS kampe igennem tiden derovre er det ham som har gjort forskellen i flere kampe

    Uhre vil ikke blive højest lønnet og kender man Uhre er han ydmyg og ikke en der brokker sig, alle husker vel hvor meget han kæmpede for at få spilletid i starten uden at brokke sig på trods af han rent faktisk lignende en der kunne en masse og leveret

    Uhre er en fighter og en der ikke brokker sig lidt som en Mensah type, så for mig er det JA TAK og 31 år er ingen alder faktisk gode år endnu som angriber og Ambæk skal nok spille sig fast på og lære af Uhre
    2 enige · 2 god kommentar

  • janb
  • janb   27 dage siden   

  • bare en tanke. Patrick Mortensen var 30 år da han kom til AGF fra Norge. Han fornyede sin kontrakt da han i 2024 var 35 år og han har vist gjort det ret godt i AGF. Jeg tror ikke altid man skal stirre sig blind på alder hvis spilleren stadig er god nok. Sjovt nok husker jeg at der var flere herinde på debatsiden der for mindre end et år siden talte varmt om vi skulle prøve at få Patrick Mortensen til Brøndby i den periode hvor han scorede i næsten hver kamp.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder