Ohi Omoijuanfo og Bjorn Paulsen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

OB'ere imponerede af Brøndby: Bare et virkelig godt hold

 
Forsvarsspiller Bjørn Paulsen og cheftræner Søren Krogh fra OB var begge meget imponerede over Brøndby IF søndag aften.

    • Ohi Omoijuanfo og Bjorn Paulsen
    • Nanna Møller Karlsen
      25. februar 2024 - Klokken 23:27
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    25. februar 2024 - Klokken 23:27

Brøndby IF vandt søndag aften med 3-0 i Odense. Brøndby startede som lyn og torden og scorede to hurtige mål, inden OB bed sig ind i kampen igen og fik skabt nogle muligheder mod slutningen af første halvleg.

I anden halvleg blev det lidt mere på cruise control for Brøndby, som til sidst også fik lukket kampen. Efter kampen var forsvarsspiller fra OB, Bjørn Paulsen, imponeret over de blå/gule.

- Vi ville gerne give dem noget mere, men i dag møder vi sgu bare et godt hold. De er bedre end os på stort set alle pladser i dag. Det er fortjent, at vi taber den her. Vi ville selvfølgelig gerne vinde foran dem (fansene, red.), men det skulle ikke være i dag og det skulle ikke være mod Brøndby, sagde han efter kampen til Discovery.

- Jeg synes, vi står fint. Vi taber 3-0, vi vil gerne gøre det bedre, vi vil gerne vinde. Men vi skal se positivt på det. Vi har haft nogle gode træningsuger og vi havde en god kamp i Viborg. Vi skal videre. Det er ikke dem her vi skal vinde over eller tage point mod. Vi vil gerne, men man må også sige, at det er et virkelig godt hold.

Også OB-cheftræner Søren Krogh sendte roser afsted mod Jesper Sørensens mandskab:

- Jeg er nødt til at give Brøndby stor kredit. De imponerer mig stort, sagde han efter kampen ifølge Bold.

-  De kommer med et stærkt og modent udtryk til sådan en kamp. Og så er de kyniske, når de får chancerne.

Brøndby IF skal om en uge møde Vejle Boldklub på Brøndby Stadion.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      26. februar 2024   

  • En ting som kendetegner holdet er troen på det og sammenholdet. Alle vil hinanden det bedste, en trup med en god harmoni, og masser af lederskab i truppen uden stjernenykker

    I NF tid havde vi kun en leder i Maxø, nu er der en leder i hver kæde, masser af vindertyper, de løber for hinanden uden nykker, på trods af deres status i truppen

    Rasmussen er i forsvaret en kæmpe gevinst, efter hans ankomst og på trods af hans stille gemyt, er han klart en vinder, og lederen på holdet i defensiven, i kampene ser man ham måske ikke som andre typer, men han er der altid og han er guld værd for holdet

    Wass og Vallys er begge ledertyper, Vallys er en vindertype uden nykker, selvom han er den største stjerne på holdet løber han altid de ekstra meter, ligesom Wass gør det og med hans imponerende karriere i Spanien

    På toppen er Ohi en leder/vindertype, der er mange andre vindetyper på holdet

    Eneste malurt med i går, er at FCM fortsat kun er 1 point efter os, intet er vundet endnu og vi skal tage en kamp af gangen, men dejligt med gulddrømme, men sæsonen er fortsat lang og vi har ikke set det bedste i denne sæson fra FCK heller

    Fedt at OB træner og spillere roser BIF, truppen rider på en bølge, uanset hvor dumt det end lyder, så tror jeg Heggheims røde kort, faktisk hjalp truppen.

    Men den største stjerne er holdet
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • lusk
    • lusk   26. februar 2024   

    • @GARFIELD Jeg bor i Spanien, og kan kun se holdet når de spiller på Discovery.

      Jeg har læst alt om holdet her i vinterpausen, og så dem for første gang i går siden efteråret.

      Jeg må sige, at jeg er sku imponeret af hvad jeg så.
      Stort set uanset hvornår, så spiller holdet bolden rundt og det så fandme godt ud. Vi skal tilbage til Laudrup tiden siden vi så så flot fodbold som det vi var vidne til. i går.

      Selvfølgelig kunne man ønske at vi havde lukket kampen til 3-0 langt tidligere, men reelt skaber OB vel ikke andet end et par store chancer - mens vi vel skaber 4-6 kæmpe chancer ud over målene.

      Der var klasseforskel på de to hold, og vi virker langt mere solide.
      Jeg forestiller mig, havde OB scoret til 1-2, så havde vi lige strammet ballerne og kørt dem baglæns på brættet igen. For vi var bare så meget stærkere.

      Eneste anke jeg har er, at man skifter Greve ud for Rado. Her synes jeg klart at Nartey skulle have været inde. Vi var så gode i forhold til OB, at der ikke var grund til at smide Rado ind.

      Men dejligt at se Bischoff og Nartey få Superliga debut, og håber at se mere til dem i næste kamp mod Vejle, så de unge knægte kan få noget mere erfaring.

      Lidt synd for OS, som lader til at være blevet offer for Bundgaards ankomst, men han må klemme ballerne sammen og kæmpe for minutterne.

      Synes der kommer for lidt fra vores 2 wing backs i går.
      Divko spiller alt for meget bagud og har vel ikke en eneste udfording, og SS virker ikke som god nok til det niveau de andre viser. SS spiller sig lidt op til sidst, men generelt så man for lidt til de 2 wing backs.

      Ellers må jeg bare sig - jeg var super imponeret over det jeg så. Hold kæft det hold kan blive godt - og allerede har flyttet sig enormt meget siden efteråret. Flot trænerarbejde må jeg sige.

      Enig i at det havde været bedre om FCM havde tabt - men skide være med dem. Hvis vi skal være mestre, så må vi vinde vores kampe og vise os som det stærkeste hold i slutspillet.
      6 enige · 3 god kommentar

    Se 9 flere kommentarer
     
    • lusk
    • lusk   26. februar 2024   


  • Gizmo
  • Gizmo   26. februar 2024   

  • Forskellen på top 6 og bund 6 ser langt mere tydelig ud i år.

    Dejligt med en masse fede kampe her i foråret
    2 enige · 1 god kommentar

  • Stefkis
  • Stefkis
    Betalende bruger
      26. februar 2024   

  • De første var bare det bedste jeg noglesinde har set og elskede det mål Suzuki lavet og ohi

    Ohis mål der starter fra wass-vallys-ohi ️

    Opbakningen hvor jeg selv var tilstede i går på udebaneafsnittet var uforglemmelig
    2 enige · 1 god kommentar

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder