Foto: Johan S. Jensen / BTAM ©
Officielt: Brøndby IF forlænger med Jacob Ambæk
Torsdag eftermiddag gik en glad, ung mand ud af døren i Masterclass Lounge på Brøndby Stadion. I hånden havde han en nyligt underskrevet kontrakt.
Brøndby IF har nemlig forlænget aftalen med det store angrebstalent Jacob Ambæk. Aftalen løber nu til sommeren 2027 og har således en længde på de tre år, som er det maksimale, man må skrive med spillere under 18 år.
- Jeg er super glad. Jeg vil gerne slå igennem i Brøndby, siger Jacob Ambæk til 3point.dk.
- Tiltroen fra klubben betyder meget. Det giver også en enorm motivation til denne sæson, at jeg føler, at jeg har en del at bevise, fordi de tror på mig. I første omgang vil jeg gerne sætte et aftryk på U/19. Så må vi se, hvor det bærer hen, om det er træninger med Superliga-holdet, træningslejre eller hvad det bliver.
Kontraktforlængelsen med et af de helt store af klubbens egne talenter vækker glæde hos fodbolddirektør Carsten V. Jensen:
- Det betyder enormt meget, for det er en af de vigtigste dele, vi står på som klub. Hver eneste gang vi lykkes med at lave aftaler med vores spillere, særligt vores bedste spillere, er det en lykkelig stund - og en vigtig stund ikke mindst, siger han til 3point.dk.
- Jacob er et stort talent, og det har han vist gennem lang tid. Én ting er, at han er en dygtig målscorer. Men Jacobs egen tilgang betyder også meget. Før sommeren havde vi snakke i forhold til, hvordan vi skulle komme videre og kigge på nye aftaler. Vi havde blandt andet en snak om, om det var på tide, at Jacob skulle med på træningslejr med Superliga-holdet, men der kom han og familien frem til, at det var det ikke. Det havde han ikke travlt med. Han havde haft et hårdt år og havde brug for lidt ferie med familien. Det er der selvfølgelig plads til. Den modenhed og ballast i Jacob og i familien skal være med til at hjælpe ham hele vejen.
- Det er jeg enormt glad for at se, for jeg har også oplevet det modsatte. Hvor spillere jagter noget for tidligt. Der er gode chancer for at Jacob kommer til at gå hele vejen, men der er masser af arbejde for ham endnu. Det arbejde skal foregå i Masterclass nu, og så kommer der også noget transition ind med førsteholdet, når tiden er rigtig.

Jacob Ambæk er årgang 2008. Aldersmæssigt er han stadig U/17-spiller, men er allerede en del af U/19-truppen. Derfor har angriberen stadig sin gang i Masterclass.
Chef for træning og daglig leder i Masterclass, Bjørn Holm, glæder sig også over kontraktforlængelsen med Jacob Ambæk:
- Det er en kæmpe opgave, der ligger i det skridt, for skridtet op til seniorfodbold er jo det sværeste i talentudvikling. Men vi har en stor tro på, at vores miljø kan gøre det, og en forventning og en forhåbning om, at vi lykkes med det her. Lige nu er han stadig i Masterclass, men vi er allerede inde i transitionstanker i forhold til hvordan vi får givet Jacob de rigtige rammer for, at han får taget det næste skridt.
- Jacob er en fantastisk fyr med en fantastisk familie. Der er en enormt flot opbakning og en ro omkring ham, hvor han tager skridtene ét ad gangen og er bevidst om sin egen udvikling og det tempo, den skal foregå i. Den ydmyghed er en af nøglerne til at hans udvikling er blevet ved med at galoppere derudad, for han holder snuden i sporet. Og det gør familien også, så tingene er, som de skal være.


Deltag i diskussionen
UdlandsDanskeren 22. august 2024
ZnapZ 22. august 2024
Spørg til side dejligt at se at de store talenter forlænger. Så skal den bare forlænges når han bliver 18 og rykkes i 1.holdstruppen.
Per Pøl
Betalende bruger
22. august 2024
---
-jeg har også oplevet det modsatte. Hvor spillere jagter noget for tidligt.-
Kenneth
Betalende bruger
22. august 2024
Virker ikke tilfældigt den her kommer i dag, hvor rygterne om Schwartau kommer ud
Lad os håbe det ikke er den sidste i denne uge
Kommer en mere
Kenneth
Betalende bruger
22. august 2024
Håber jeg, men der er mere end en af de unge, der gerne snart må forlænge
Lasse P
Betalende bruger
22. august 2024
Tror slet ikke han læser kommentar herinde og han skal bare gøre sit arbejde manden tjener mere end de fleste BIF spillere
Så ikke for meget at forlange
Kepgar 22. august 2024
Joblar 22. august 2024
---
Tommyp310 22. august 2024
Saesonkort
Top kommentator
Top enige
22. august 2024
jesuslind 22. august 2024
Vel det største talent i ungdomsrækkerne pt? (CB - NN) er selvfølgelig ikke medregnet
Bornholms_Granit 23. august 2024
---
MR
Betalende bruger
22. august 2024
LJS
Betalende bruger
Top debattør
22. august 2024
Men god nyhed mangler der en mere af vores store talenter der annonceres
nielsnd 23. august 2024
Ja har læst han er til lægetjek, KÆMPE skuffelse, og jeg tror slet ikke folk ved hvilket kæmpe talent Oscar er.
Læst så mange gange herinde, at folk skriver han været middelmådig, men tjek nu de indhop og tillid eller mangel på samme vores træner Jesper har valgt at give ham.
Jeg er dybt skuffet over at man har en træner, som tydeligt har gjort det surt for vores måske største talent i BIF til smutte pga han ikke har fået tilliden af Jesper, endnu en grund til vi skal skifte ham ud. CV kan også komme med for fanme også hans ansvar med træner og mangel på forlængelse.
Jeg håber snart vores ledelse åbner øjnene og ved godt får 90 % på nakken herinde med min kontante udmelding at jeg mener Jesper slet ikke er god nok som træner.
Jeg er så træt af det, men nu forlænger Noah og så Clement muligvis, men vi har lige smidt guld på gaden, Oscars talent er noget særligt. Er så træt af det
---
olemartin.dk 22. august 2024
Kristianbs 22. august 2024
Barefodbold 22. august 2024
---
Rise in love 23. august 2024
Tror godt han kan udvikle sig rart vildt, hvis han har den rette tålmodighed. :)