Brøndby Stadion, arkiv
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Oke Akpoveta: Det vil være dumt at tro, at jeg sådan uden videre vil opgive min professionelle fodboldkarriere

 
Med henvisning til det svenske medie HD.se skrev Tipsbladet.dk forleden, at den tidligere Brøndby-angriber Oke Akpoveta har valgt at trappe ned hos den svenske klub Höganäs BK. Ifølge hovedpersonen selv er sandheden imidlertid en helt anden.

    • Brøndby Stadion, arkiv
    • Steen Sørensen
      8. april 2022 - Klokken 17:27
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    8. april 2022 - Klokken 17:27

Onsdag skrev Tipsbladet.dk med henvisning til det svenske medie HD.se, at Oke Akpoveta har fået en aftale om at spille for Höganäs BK i den fjerdebedste svenske række Division 2. Det skulle angiveligt være fordi, at den tidligere Brøndby-angriber vil trappe ned fra fodbold på eliteniveau.

- Han (Oke Akpoveta, red.) har fået et job, men mangler et sted at bo. Det skal vi hjælpe ham med. Han vil gerne indstille sin elitekarriere, men samtidig ikke spille alt for lavt i systemet, siger Mikael Roslund, der er sportschef i den svenske klub, ifølge tipsbladet.dk til HD.se (betalingsartikel).

Nu viser det sig imidlertid, at historien er en helt anden. Oke Akpovata har ingen planer om at stoppe sin professionelle karriere lige nu, og den nigerianske angriber har blot en aftale om at træne med hos Höganäs BK for at være fit til sommerens transfervindue.

- Jeg har sagt til træneren, at jeg gerne vil holde øje med min fysiske form som foreberedelse til sommerens vindue. Jeg har været uden kontrakt siden november sidste år og har ikke været involveret i en fodboldkamp siden. Derfor træner jeg med for at være klar til sommer, siger Oke Akpoveta til 3point.dk og understreger, at han har bedt om at få det berigtiget.

- Jeg havde nogle tilbud fra klubber i Asien, men takkede nej af personlige årsager. Jeg var i Finland sidste sommer, hvor jeg scorede ni mål i 13 kampe. Det vil være dumt at tro, at jeg sådan uden videre vil opgive min professionelle fodboldkarriere.

- En masse svenske klubber fra den tredjebedste række har øsnket at tilknytte mig, men har ikke pengene til at skrive kontrakt med en ikke-EU-spiller. Jeg var meget overrasket over at se de artikler, kommer det aflsutningsvis fra den 30-årige angriber.

Oke Akpoveta kom til Brøndby IF i sommeren 2011, men fik sit ophold forpurret af en alvorlig knæskade i en reserveligakamp mod FC København og blev aldrig den store succes. Angriberen forlod Brøndby januar 2014 og har siden spillet for en lang række klubber primært i Sverige. Det er blandt andet blevet til ophold hos Ravan Baku, Lyngby BK, Helsingborgs IF, IK Frej Tåaby og altså senest hos Kokkolan PV i Finland.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Når vi river os i håret over Björk og Divkovic, så må vi huske, at for 10 år siden var løsningen på vores angriberproblemer en 19 årig nigerianer, der tilmed blev korsbåndsskade før blækket på kontrakten var tørt. Det var virkelig nogle onde år.
    1 enig
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top enige
        9. april 2022   

    • @Klipklapperen, ja og den gang indgik højdemåling ikke i det obligatoriske lægetjek. Oke blev noteret på Brondby.com for 1.85m som hans agenter hævdede på trods af, at alle kunne se at ikke var i nærheden. Senere blev han kontrolmålt til 1,78m, efter en insisterende fan havde jagtet Brøndby i et års tid.

    Se 1 flere kommentarer

  • Er det ikke en fuldstændig irrelevant artikel om en Brøndby has-been…der nu spiller i den 4. bedste svenske liga?!
     
    • @Lå-lå-lååå Jeg kan rigtig godt lide den her type artikler på en fredag, hvor det er svært at få stillet sit daglige Brøndby nyhedsfix. Desuden er Oke på sin egen, let tragiske, måde en signifikant spiller i Brøndbys nyere historie.
      2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Lå-lå-lååå Måske. Men så lad være med at læse det ;-)

  • Billedet havde jeg gerne været foruden

    Det afspejler de sidste par resultater, mørke skyer over Brøndby stadion.

    Lad os få et billede med masser af solskin over Brøndby stadion, det har vi brug for :)

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder