Foto: Teis Markfoged ©
Ombygning indefra: Cooper ændrer Brøndbys hverdag og løfter kravene
Steve Cooper arbejder ikke kun på at udvikle Brøndbys spillestil. I løbet af efteråret har cheftræneren sat en række interne ændringer i værk, der skal løfte hverdagen og stille større krav til spillerne.
- Vi har ændret vores mødelokaler, vores taktiske værksted, og vi har forbedret player loungen. Det er vigtigt, fordi vi har øget kravene til spillerne, og de har fået længere dage i klubben, fortalte Cooper på pressemødet tirsdag.
Tiltagene skal understøtte en større udviklingsproces, hvor alle aspekter af spillerhverdagen justeres for at optimere præstationerne.
- Spillerne skal føle sig tilpas. Alt er gjort for at optimere præstationerne i sidste ende. Det handler om at forbedre alt, sagde han.
For at gennemføre næste skridt i ombygningen har spillerne allerede tømt deres skabe i omklædningsrummet.
- I vinterpausen bygger vi om i omklædningsrummet. I fremtiden bliver det meget mere tilpasset - alt fra simple ting som belysning på kampdage versus træningsdage til selve indretningen i træningshverdagen og kampdage, forklarede Cooper.
Samtidig er et nyt træningscenter ved at blive installeret, og klubben arbejder med at styrke hele datagrundlaget omkring analyser og beslutninger omkring truppen.
- Vi er også ved at kigge ind i, hvordan vi bruger data og analyse. Det er en større proces, som går hele vejen igennem fra Benjamin (Schmedes red.) og ud igennem klubben.
Cheftræneren understregede, at Superligaen ikke giver plads til tilfældigheder:
- Det er en stærk liga, der er gode klubber, og man vinder ikke bare uden at gøre sit bedste.

Deltag i diskussionen
LJS
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Kald mig gerne jubeloptimist, men er overbevist om, at vi med Coops ved roret, vil forbedre os kontinuerligt fremad både sportsligt, strategisk og strukturelt.
Michael Hansen 1 måned(er) siden
bossyboss 1 måned(er) siden
Jeg håber samtidig at de også går i gang med at arbejde med det mentale aspekt i truppen i forhold til at forebygge de her meltdowns man især har set de sidste 2 kampe.
LJS
Betalende bruger
1 måned(er) siden
In coops we trust ;-))
Lidt af et oprydningsarbejde som han har påbegyndt sig, men tiltrængt.
Mener også, at der er nogle nedgroede negative mentale barrierer, som vi skal have fjernet.
Anders77 1 måned(er) siden
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
1 måned(er) siden
---
Jeg ville ikke blive overrasket hvis Patrick P sælges ved godt det ville for mange slet ikke give nogen mening, men jeg vil ikke blive det mindste overrasket hvis det sker.
Personligt tror jeg også der er langt større chance for Vallys sælges end Noah selvom alle medier har meldt ham solgt i det kommende vindue og alle fans næsten herinde
Jeg ved godt der er intet der tyder på det, men jeg tror han forlænger med os ved de har gjort alt og mere til for det skal ske.
del Piero
Betalende bruger
1 måned(er) siden