Mikael Uhre
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Optakt fra modstanderens perspektiv: En meget positiv stemning omkring holdet - tror på sejr

 
Superligaen vender atter tilbage efter landsholdspause fredag aften, når Brøndby får besøg af Silkeborg. De blå/gule fik i seneste runde sæsonens første sejr mod FC Midtjylland, men skal op mod en formstærk oprykker, som har gjort det godt. Vi har forud for kampen taget en snak med Jeppe Lindegaard, som er fan af Silkeborg. Han tror på en sejr, men frygter presset på Brøndby Stadion en smule.

    • Mikael Uhre
    • Jesper Hammeken
      10. september 2021 - Klokken 08:53
  • Jesper Hammeken
  • Jesper Hammeken
    10. september 2021 - Klokken 08:53

Hvad er status for dit hold lige nu og fornemmelsen som fan?

- Fornemmelsen er virkelig god, og der er en sjælden positiv stemning omkring holdet blandt fans - det er min klare opfattelse. Ikke en eneste sur kommentar på Facebook efter kampene, selv når vi taber. (Vi er blevet haglet ned af egne fans tidligere)

- Status er, at vi spiller noget af det bedste bold set meget længe, og der er en sjælden optimisme og tro på vi kan slå alle hold. Det blev kun forstærket af at spille rundt om FCK som en flok kegler til tider inde i Parken tidligere på året. Vi har et tydeligt spilkoncept, alle kender deres opgave og ikke en eneste tilskuer kan være i tvivl om, hvad vi gerne vil. Vi vil spille possession over midten, stå højt og dominere kampene. Det er lykkes utrolig godt, og det er vel kun kampen mod FCM, hvor vi faldt lidt igennem. 
Vi er kommet op som et elevatorhold, men jeg tror ikke der er nogen der tror på, vi ikke bliver oppe. Simpelthen fordi det ser så solidt ud. Især defensivt, hvor tilgangen af Nicolai Larsen på mål, Andre Calisir og Tobias Salquist i midterforsvaret har været tæt på suverænt. Vi er blevet virkelig svære at score imod - til trods for vi spiller possession fodbold, hvor mange kontraer kan lure.. 

- Sportschef Jesper Stüker har, med rette, fået meget kritik for sin ageren på transfermarkedet tidligere, men man må bare løfte på hatten og give ros for de to seneste vinduer. 
Vi sælger f.eks. en Frederik Alves til West Ham i Premier League, og henter en bedre spiller i 1. div. hos Hobro i Salquist. Det er ganske enkelt fremragende købmandskab.

Hvor vigtig er kampen mod Brøndby og hvorfor?

- En udekamp mod BIF plejer være en gratis kamp, hvor man håber på et point. Sådan har jeg det ikke i år, så det er en vigtig kamp ligesom alle andre, hvor vi tør tro på sejr. Der er ingen gratis kampe, når man gerne vil spille sig i top 6 (erklæret målsætning fra Kent Nielsen) så point ville være enormt vigtigt. 

Hvem er bedst kørende hos jer lige nu? Hvem skal Brøndby have øjnene mod?

- Tobias Salquist. Han har været outstanding, og var også på månedens hold. Han er i mine øjne en forsvarsspiller der har alt. Hurtighed, fysik, højde og meget forudseende. Han kommer først på alt!
Derudover har hans makker som nævnt i Andre Calisir været god, men han er desværre ude i morgen.

- Mark Brink på den defensive midt er en anden vigtig spiller. Søhøjlandets Pirlo ville jeg døbe ham. Lille spiller der erobrer mange bolde i genpres og fordeler bolden virkelig godt. Meget vigtig for den måde vi spiller på.

- Sebastian Jørgensen på højre kant er vel den mest oplagte afløse for vores største profil fra i fjor Magnus Mattsson, der røg til Holland. Han er hurtig, driblestærk og kan splitte et forsvar ad med sine knivskarpe afleveringer. Han mangler stadig lidt stabilitet, men er en meget vigtig og lovende spiller, der laver mål og assist.

- Nicklas Helenius er også meget vigtig, men har måske ikke scoret helt så mange mål som ventet. Man han er iskold foran kassen og en vigtig spilstation. 

Hvordan tror du, i vil gribe kampen an, og hvad/hvem frygter du mest hos Brøndby?

- Vi vil tage fat i bolden fra kampens start, holde konceptet og spille possession centralt med trekantspil på kanterne, ligesom i alle andre kampe. Ingen tvivl om at Brøndby Stadion i sig selv er et frygtindgydende sted at spille, så det er vigtigt vi kommer godt fra start og ikke bliver intimideret af det pres, der kommer fra lægterne. Vi så, hvordan vi mod FCK fik tysset hele Parken ned, fordi vi spillede så godt. Det vil vi prøve igen. 

- Brøndby virker til at være et andet sted end forrige sæson, så det er svært at pege på noget konkret spillemæssigt, jeg frygter. Men vi skal selvfølgelig have godt fat i Uhre og Hedlund, som vi ved kan skabe ravage og score ud af ingenting, som mod FCM. 

- Men det er nok mere "klubben" Brøndby og alt hvad det indebærer af tradition, hjemmebanefordel mediefokus osv. jeg frygter. 

Hvad tror du, at kampen bliver, og hvad bliver udslagsgivende?

- Nu er det selvfølgelig set med SIF briller, så for os bliver det udslagsgivende, om vi formår at fastholde bolden, og kan forsvare os med bolden. Det er vigtigt, vi ikke bliver rystede, og kommer under pres fra start. 

- Selvom Brøndby har forstærket sig, og stadig har Maxsø på holdet, tror jeg ikke det er noget dårligt tidspunkt at møde Brøndby med de mange udskiftninger, uvished om truppen osv., så jeg tror på sejr, uafgjort som minimum. Så mon ikke vi hiver en 2-1 sejr hjem, på mål af Sebastian Jørgensen og Helenius.  

Kampen sættes igang klokken 20.00, fredag aften. Vi siger tak for optakten til Jeppe Lindegaard, som kan følges på Twitter her.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Mærsk
  • Mærsk
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Jeg tror SIF får den berømte kontra-kniv lige i ryggen når de møder et hold som vores der er så gode til at lukke rummene ned og vende spillet hurtigt for at komme afsted i en omstilling.
    Jeg håber vi giver det et skud med erobrings maskinerne Rado, Frenne & Cappi i aften. Det vil i samme moment betyde en omstilling til firbackkæde i en 442/433 som vi så det mod FCM, så vi kan få Slimane som hængende angriber/offensiv midt samtidig med vi beholder Hedlund & Uhre på spids
    4 enige
     
    • @Mærsk Enig, vi skal ind og mose/dominere midten med Rado, Frendrup,Cappis og Anis, så er jeg sikker på vi slår deres pasningsspil i stykker og skabe omstillinger. De benytter sig sjældent af lange afleveringer, så Maxsø kan godt lægge forsvarslinjen højt, for at lægge endnu mere pres.
      Vi skal dog være opmærksom på at ikke gå i hårdt pres i deres fase 1, og lade presset komme på Silkeborg i fase 2.

  • 4-0 , god tur hjem..... Slimane score




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021