Mikael Uhre
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Optakt fra modstanderens perspektiv: Selvtillid og mod bliver det vigtige

 
Søndag eftermiddag tager Sønderjyske imod Brøndby. Sønderjyderne går til kampen med en mindre god formkurve, hvor der er blevet tabt fire gange i de seneste fem kampe. I den blå/gule lejr er der heller ikke meget at glæde sig over, da det kun er blevet til en sejr i sæsonen indtil videre efter mesterskabet. Vi har talt med Brian Sørensen, som er fan af Sønderjyske forud for kampen. Han sælger gerne kampen for et point, men tror at selvtillid og mod kan gøre udslaget.

    • Mikael Uhre
    • Jesper Hammeken
      19. september 2021 - Klokken 14:05
  • Jesper Hammeken
  • Jesper Hammeken
    19. september 2021 - Klokken 14:05

Hvad er status for dit hold lige nu og fornemmelsen som fan?

- Status er, at vi lægger på mht den nye spillestil. Jeg kan lide hvad jeg ser; Ikke så meget knokle fodbold og lange bolde. Der spilles tålmodigt, og man er tro mod et nyt system, trods vi er presset i tabellen.

- Jeg er SønderjyskE fan og har været det i mange år, både på gode og dårlige dage. Men jeg betaler også for at blive underholdt, og det bliver jeg lige nu.

Hvor vigtig er kampen mod Brøndby og hvorfor?

- Nu skal der snart nogle point på kontoen. Nu er alle kampe vigtige. Man kan sige, at nogle kampe er overraskelser hvis vi vinder, men vi har ikke råd til at tabe ret meget mere. Så kampen mod Brøndby er ret vigtig, men ikke nødvendig.

Hvem er bedst kørende hos jer lige nu? Hvem skal Brøndby have øjnene mod?

- Daniel Prosser er jo ret godt kørende oppe foran lige nu og jeg håber hans energi smitter af på de andre. Ellers synes jeg Kristofer Kristinsson er en spændende type.

- Isak Jensen skaber uro hos alle modstandere lige nu, så jeg synes, at når han er på banen, fornemmer man bare lige lidt mere energi oppe foran.

Hvordan tror du, i vil gribe kampen an, og hvad/hvem frygter du mest hos Brøndby?

- Vi bliver nødt til at få nogle flere kvalificerede afslutninger på, og det tror jeg kommer i morgen. Brøndby spiller altid med stor selvtillid, og deres imponerende fanbase bærer dem et godt stykke af vejen.

- Hos Brøndby er Simon Hedlund jo varm lige nu, og Mikael Uhre er altid giftig.

Hvad tror du, at kampen bliver, og hvad bliver udslagsgivende?

- Tør ikke tippe et resultat, men sælger den gerne for en uafgjort med scoringer. Selvtillid og mod bliver vigtige i morgen, og der er Brøndby nok lidt foran.

Kampen spilles i Haderslev og sættes igang klokken 16.00. Vi siger tak for optakten til Brian Sørensen, som kan følges på Twitter her.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021