Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Optakt fra modstanderens perspektiv: Viborg skal angribe - der skal ikke forsvares noget hjem

 
Brøndby tager søndag aften imod oprykkerne fra Viborg FF. Midtjyderne overraskede i første kamp med en sejr på udebane mod FC Nordsjælland, og gæsterne kommer derfor med selvtillid, når de skal forsøge at tage point mod de forsvarende mestre, som spillede 1-1 med AGF i sæsonpremieren. Vi har forud for kampen, snakket med Henrik Dam Nygaard, som er Viborg-fan bosat i København og ligeledes står bag podcasten 'Fodboldtalks'.

    • Jesper Hammeken
      25. juli 2021 - Klokken 06:30
  • Jesper Hammeken
  • Jesper Hammeken
    25. juli 2021 - Klokken 06:30

Hvad er status for dit hold lige nu og fornemmelsen som fan?

- Som oprykker (og midtjyde - dog bosat i København) vil man nok altid være lidt tilbageholden, se tingene an og ikke forvente alt for meget af ens hold. Når det så er sagt, præsterede vi jo super godt i 1. Division, hvor vi var rigtig stabile. Med det i mente og med den flotte sejr over FCN er fornemmelsen pludselig lidt bedre. Det vil sige troen på at vi faktisk kan være med er noget større. Derudover fik vi også nogle rigtig fine resultater i træningskampene mod andre Superligahold - hvilket kan være med til at understrege at Viborgs niveau nok ikke er helt skidt.

- Jeg synes vi har et rigtigt lovende hold med flere spændende spillere. Fx længe siden Viborg har haft så mange unge og talentfulde spillere med salgspotentiale. I slutningen af foråret ramte vi en lidt dårlig (men heldigvis meget kort periode). I dag er jeg faktisk glad for at vi ramte den periode, da jeg tænker den erfaring er vigtig når den dårlige periode også kommer i Superligaen.

Hvor vigtig er kampen mod Brøndby og hvorfor?

- Det er både og med vigtigheden af kampen mod Brøndby. På den ene side kan vi ikke forvente at få point mod de forsvarende mestre, hvorfor et nederlag ikke bør ryste nogen. Omvendt kan det boost, som en eventuel sejr giver, være med til at sætte endnu mere tryk under Viborg og spillerens egen tro på, at de kan være med på det her niveau. Og et vanvittigt stærkt afsæt inden det længe ventede opgør mod arvefjenden fra Herning. Vi så senest med DK’s indsats ved EM hvor meget opbakning, medvind og tro på tingene kan gøre i fodbold. Så jo længere tid Viborg kan ride på den bølge, desto længere vil de selvsagt kunne nå med holdet.

Hvem er bedst kørende hos jer lige nu? Hvem skal Brøndby have øjnene mod?

 

- Hold øje med Christian Sørensen, Jakob Bonde og Younes Bakiz. Ligesom unge Sophus Berger Brix også er en super spændende spiller med et stort potentiale.

Hvordan tror du, i vil gribe kampen an, og hvad/hvem frygter du mest hos Brøndby?

 

- Jeg frygter nok mere generelt det tempo som Brøndby vil/kan komme med. Den første periode af kampen mod FCN havde vi det svært. Så jeg frygter noget lignende mod BIF, og at de får et hurtigt mål. Jeg håber derfor, at Viborg overrasker og angriber kampen og ikke satser på at forsvare noget hjem - for så bliver det rigtig svært. Endelig frygter jeg en topmotiveret Kevin Mensah, som gerne vil vise sig frem overfor sin lillebror og resten af Viborg. Så det kunne lige passe at kampen mod Viborg bliver en kamp, hvor Kevin Mensah virkelig er i hopla og også får scoret et mål.

Hvad tror du, at kampen bliver, og hvad bliver udslagsgivende?

- Jeg gætter på 1-1. Viborg angriber kampen og overrasker med et hurtigt mål. Brøndby presser derefter på og får udlignet ved Kevin Mensah. Lucas Lund hiver en masse store redninger frem - men desværre ikke nok ift at forhindre Kevin i at score.

Kampen fløjtes igang 18.00, søndag aften. Den spilles på Brøndby Stadion og er dermed første kamp på hjemmebane for de blå/gule som forsvarende danske mestre. Vi siger tak for optakten til Henrik Dam Nygaard, som har podcasten 'Fodboldtalks', der kan findes her.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • ''Jeg håber derfor, at Viborg overrasker og angriber kampen og ikke satser på at forsvare noget hjem''

    Det håber jeg også. Det tror jeg også de gør baseret på meldingerne fra Viborg FF. Det vil passe mig aldeles glimrende med et offensivt Viborg-mandskab. Især hvis de vælger at presse højt. Jo mere plads til Hedlund og Uhre desto bedre.

    Jeg forventer at Brøndby vil kunne spille sig ud af et eventuelt Viborg-pres. Det skal vi simpelthen kunne. Morten tilbage, Slimane i hopla og nogle aktive wing-backs. Cappis fra bænken til at agere dynamo i anden halvleg. Det er fint at have respekt for modstanderen, og Viborg har vundet 1. division og alt-det-der, men der skal simpelthen 3 point på kontoen i dag. De stiller med et virkelig ungt hold hvoraf mange aldrig har spillet i sådan en kulisse før. Det skal os på lægterne udnytte. De danske mestre-eufori, første hjemmekamp i sæsonen, 11.500 fans...

    Jeg tror på en sikker Brøndby-sejr.
    5 enige · 1 god kommentar
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        25. juli 2021   

    • @Broder Salsa - Du nåede at skrive det før jeg gjorde. Er fuldstændig enig.

      Vi må ikke undervurdere Viborg, men jeg har nok tiltro til vores midtbane og forsvar, samt Mads Hermansen, til at jeg ikke er nervøs for deres angreb.

      Vi skal kunne udnytte et offensivt Viborg og banke et par kasser ind.
      Jeg tror vi holder nullet og vinder med 1 eller 2.
      1 enig

    Se 3 flere kommentarer
     
    • @Broder Salsa
      Det kan ikke diskuteres, at vi selvfølgelig skal have 3 point i dag. Tror desværre Viborg godt kunne være en ordentlig grøn bananskræl for os.

      Jeg tror vi skal lægge et kæmpe pres på dem lige fra starten, netop for at udnytte de 11500 tilskuere. FCN spillede også Viborg ud af banen de første 20 minutter af deres kamp, så vi skal prøve at ryste dem fra starten igen.

      Med en midtbane med Frendrup, Slimane og Rado har vi en mulighed for at stresse dem højt på deres banehalvdel, sådan som vi så flere gange i slutningen af sidste sæson. Wingbackerne skal også højt i banen og deltage i presset.
      Hvis vi holder dem langt fra vores mål, bliver de heller ikke helt så farlige på deres dødbolde, som Jakob Poulsen har fået trænet dem godt op i.

      Jeg er meget spændt på at se hvordan vi får klaret den i dag.
      1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
      25. juli 2021   

  • Jeg håber, at vi Buh’er dem til de lægger sig, nøjagtigt som med FCN i Guldkampen. Brøndby Stadion skal være helvede i Nord fra første fløjt. 3 point på kontoen, ingen advarsler og et clean sheet, tak!
    4 enige
     
    • Dansplast
    • Dansplast
      Betalende bruger
        25. juli 2021   

    • @Saesonkort Det er meget svært at forestille de lægger bare fordi man buh'er. Det er altså for en størsteparten et gennemrutineret hold med nogle få unge men store talenter. Man kan ikke forvente en smule larm kan få en flok gamle ræve ud i tovene. Det vil undre mig meget. Håber virkelig du får ret i din antagelse men tvivler. De har trods alt også en voldsom for dem positiv statistik med 8 point i de sidste 4 kampe i Brøndby at læne sig mod. Men uanset hvad. FORZA BIF. Fremad til sejr.

    Se 1 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021