Oscar Schwartau
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Panelet: Divkovic eller Schwartau? Radosevic eller Nartey?

 
Med røven i vandskorpen kom Brøndby med i Mesterskabsspillet. Men, hvad så nu? Kan Jesper Sørensen lægge de kortsigtede beslutninger på hylden og begynde at handle på, hvad der gavner klubben på mellemlang bane? Eller er presset det samme, fordi Europa-deltagelse nu er en mulighed? BrøndbyLyd-panelet er uenige.

    • Oscar Schwartau
    • Per Bang
      30. marts 2023 - Klokken 10:44
  • Per Bang
  • Per Bang
    30. marts 2023 - Klokken 10:44

Winther eller Lauritsen? Sebulonsen eller Bell? Divkovic eller Schwartau? Radosevic eller Nartey? Presset var enormt på Jesper Sørensen, CV og klubben de første fem kampe. Nu er er Brøndby IF som minimum sikret sjettepladsen samt den økonomi og prestige, der følger med. Betyder det så, at stenen på Jesper Sørensens skuldre er væk, og at han nu kan begynde at forme sit fremtidige hold, der skal bringe Brøndby succes i hans regeringstid? Nanna Møller Karlsen husker i BrøndbyLyd tilbage. 

- Vi har den her sæson 19/20 under Niels Frederiksen. Vi spiller os også i top 6 på sidste spilledag og ligger lidt ligesom nu. Hvad skal vi bruge de næste 10 kampe på? 

- Resultaterne bliver lidt svingende. Jeg kan huske en masse kedelige, uafgjorte kampe, men det blev også italesat, at vi var i gang med at bygge et fundament op. Sidste kamp i Aarhus vinder vi 1-0. Jesper Lindstrøm scorer, og vi spiller med det, vi kaldte Masterclass-midtbanen i Slimane, Frendrup og Lindstrøm. Noget pegede fremad mod næste sæson, og vi kan jo allesammen godt huske, hvad der skete. 

 

Panelets mest radikale talsmand for Masterclass og langsigtede valg på bekostning af kortsigtede resultater – Henrik Madsen - følger trop. 

- Jeg ser det som 10 træningskampe med mulighed for at vinde en medalje eller en Europa-plads. Jeg vil hellere mislykkes med det, og have prøvet nogle af de unge af, end at mislykkes med nogle, som vi helt ærligt godt ved, ikke er gode nok.  

- Hvis jeg skulle vælge, så var vi for én gang skyld klar til den nye sæson. Vi fik Schwartau i spil og fandt gode bud på andre løsninger. For der mangler stadigvæk noget.  

 

Jagten på Viborg og koefficienter

Viborg er i dårligere form end i efteråret. Der er syv point til tredjepladsen. Vi er Brøndby. Panelets to yngste - skægmanden, Jonathan Lorenzen og young gun, Adam Mossin - øjner europæiske muligheder allerede på søndag mod holdet fra domkirkebyen.  

- Jeg synes, vi ser stærkere ud end Viborg, så selvfølgelig skal vi gå efter den europæiske plads. 

- Europapladser skal være minimum for Brøndby. Det skal være i de dårlige sæsoner, at vi når en 4. eller 3. plads, og kommer i Europa. Det er også klart noget, der er det vigtige for mig. Jeg glæder mig altid til de europæiske kampe i starten af sæsonen. Det er noget af det, som jeg synes er de bedste oplevelser på Brøndby Stadion. Så er der det her med koefficienterne. 

 

Her falder Nanna i med Adam. Koefficient-point er afgørende, hvis Brøndby de næste år frem har europæiske ambitioner. Både for ærens skyld og økonomiens.

- Hvis vi skal kvalle til europæiske gruppespil hvert år, så kommer et snit på nul til at bonge rigtig hårdt ind på de ambitioner i forhold til at nogensinde at komme med i et gruppespil via kvalifikation.  

 

Man mødes på midten

Som så mange andre ting her i livet, diskuterer panelet sig frem til, at den gyldne middelvej nok er at foretrække. Dvs. Ingen revolution, men at Lauritsen f.eks. spilles ind i centerforsvaret i stedet for lejesvenden Winther. At Sebulonsen måske spilles ind, når/hvis Wass ikke skal være højre back på sigt. At Schwartau skiftes ind før Divkovic og Björk. At forsvarstalentet Lucas Larsen tager bænken og backup-tjansen på venstre back i stedet for Cappis. At Noah Nartey tager bænkpladsen fra Radosevic. 

 

Hvad synes du? 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Per Bang
  • Per Bang
    Administrator
      30. marts 2023   

  • Kan Jesper Sørensen ændre sigtet fra kort til mellemlangt, efter top 6 er i hus?
    Lauritsen over Winther?
    Sebulonsen over Bell?
    Schwartau over Divkovic og Björk?
    Lucas Larsen over Cappis?
    Noah Nartey over Rado? 
    2 enige
     
    • @Per Bang Helt sikkert, og fortsæt gerne:
      Kvistgaarden over Hedlund
      Slimane skal også have mere spilletid.

      Især på bænken synes jeg, vi skal prioritere at kunne give de unge lidt erfaring - udover dem du nævner, så ser jeg også gerne:
      Kvist og Marinus Larsen over Rado og Cappis
      Ægidius over Mikkelsen
      Vraa-Jensen over Alves og Winther
      Bischoff og Sejrup over Divkovic og Björk
      Hvis de tror på vores unge masterclass talenter, så bliver vi også nødt til at give dem noget seniorerfaring.

      Det her hold har så meget kvalitet og potentiale - men først i næste sæson. Resten af denne bør bruges på at satse på fremtiden.
      1 god kommentar

  • Joblar
  • Joblar   30. marts 2023   

  • En yderst relevant diskussion og på høje tid den tages op.

    Fra næste sæson skal vi spille med om Mesterskabet, og her er jeg i tvivl - er MC gearet til dette, altså er tallenterne gode og store nok, jeg er i tvivl.

    Tror ikke der er mange Brøndby fans, der til en hver tid ikke hellere ser en MC spiller i stedet for de tvivlsomme spillere der står i kø i Brøndby truppen, men tallenterne må jo vurderes til ikke at være bedre end Divko, Björk, Rado, Cappis osv., for ellers giver det jo ingen mening ikke at spille dem.

    For mig personligt vil jeg til enhver tid hellere se Nartey, Lucas Larsen, Schwartau, Marinus, Kvist fremfor spillere udefra, men kvaliteten skal være der, så den sportslige målsætning kan opfyldes.

    Man bør virkelig snart starte med at bringe de MC spillere i spil, og her tænker jeg på gradvise indhop og så bygge på derfra - hvis ikke snart der kommer noget mere spilletid til tallenterne, mener jeg MC er tæt på at have spillet fallit.
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • @Joblar

      - Fra næste sæson skal vi spille med om Mesterskabet, og her er jeg i tvivl - er MC gearet til dette, altså er tallenterne gode og store nok, jeg er i tviv

      Historisk set er svaret: Ja, hvis vi bruger dem flittigt.

      Vi har set det konstant de sidste 25 år: Hvis vi bruger vores talenter ryger vi i toppen. Hvis vi forsøger at alene købe os til sportslig succes, ender vi i en sump af middelmådighed.

      Det undrer mig at ledelsen overhovedet kan være i tvivl om hvilken vej vi skal. Hvor mange gange skal man gøre den samme observation før man lærer det?
      1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @Joblar Er så enig!!

  • LJS
  • LJS   30. marts 2023   

  • Forstår til fulde hypen omkring Schwartau og spår ham også en stor fremtid.
    Men han er stadigvæk kun 16 år.
    Vigtigt at man ikke pacer de unge spillere frem for hurtigt.
    1 god kommentar
     
    • @LJS
      For man skulle jo nødig have at han endte som Schelderup, Ødegaard eller Messi?

      Jeg forstår slet ikke den overbeskyttelse. Jo, hvis spilleren ikke er fysisk klar, men det er Schwartau jo i den grad.

      Vi har et klasse-A talent rendende rundt. Lad ham nu bare spille. Så får han sikkert nogle knubs, men det er også en del af en udvikling.
      2 god kommentar

---

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      30. marts 2023   

  • Andreas Pyndt og Nartey > Radosevic og Bell
    Sebulonsen > Friedrich
    Kvistgaarden > Hedlund
    3 enige

  • MR
  • MR   30. marts 2023   

  • Enig @Saesonkort. Tænker at diskussionerne om vores fremtidige 6'ere ofte glemmer Andreas Pyndt, der er udlejet til HIF. Pyndt har stor succes. Han har stor rolle i HIFs topplacering, hen er fast starter med en masse spilindflydelse, assist og mål... Hans udlejning er en ideel case i forhold til hvad man kan ønske sig af en udlejning. Han fortjener at blive taget i betragtning, hvis Radio og Bell skal videre... Han har kontraktudløb til sommer, så der skal forlænges asap, hvis man vil bygge på ham...

    Håber derudover at vi i slutspillet skal se flere indhop af Oscar Schwartau - han er da en ideel 10'er at sætte ind med 20-30 minutter igen. Det har han tidligere bevidst. Anis har fået chancen i de første fem kampe som indhopper, nu må det være Schwartaus tur...

  • En nobrainer. Klart Schwartau og Nartey

---

  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
    Top gode
      30. marts 2023   

  • Man må syntes hvad man vil om Radosevic, men når man vælger Nartey der har spillet 0 minutter, og man ingen reel ide har, om han overhovedet har niveau til Superliga, frem for Radosevic der har over 100 kampe i gult og blåt, bliver det sgu' en kende for romantisk..




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder