Foto: Freja Borne ©
Panelet: Kapitulationsindskiftninger og en hængt kat
Temperaturen i en fodboldklubs fan-stemnig er ofte påvirket af sidste kamps resultat. Efter nederlag til FC Nordsjælland lægger BrøndbyLyd-panelet, bestående af Henrik Madsen, Adam Mossin og Casper Valentin, ikke fingre imellem. De er bekymrede, og bekymringen går langt ud over sidste kamp.
Hug i Farum
FC Nordsjælland får i ugens podcast store roser for deres kamp. Det gør Brøndby og træner-teamet ikke. Madsen lægger ud.
- Vi kan ikke tage temperaturen på en kamp. Det ser ud som om, at træneren og trænerteamet reagerer for sent, at de ikke kan reagere på forhånd. På en eller anden måde, bliver vi pludselig reduceret til et meget lille hold. Den synd, vi har begået, startede tidligt i foråret. Vi har simpelthen brugt tiden dårligt. Vi har ikke noget at falde tilbage på.
Casper Valentin følger trop.
- For femte gang, i de seneste seks kampe, smider vi en føring. Det virker som om, vi har en bænk, der ikke kan forudse modstanderen næste træk. Hvis man spiller skak, kigger man tre-fire træk frem. Hos os er det ligesom om, at det kommer på bagkant. Modstanderen kan omstille sig konstant, til det vi gør. Vi kommer egentlig ud med den rigtige gameplan mange gange. Vi kommer foran, modstanderen læser det, og vi har bare ikke noget modsvar.
Det var først i det 81. Minut, at Brøndbys trænerbænk rigtigt reagerede med brug af friske spillere. Bagud 3-1, sendte cheftræner Jespe Sørensen Marko Divkovic og Joe Bell på banen til fordel for Henrik Heggheim og Mathias Kvistgaarden. Panelet kalder det ‘kapitulationsindskiftninger’. Her vært Nanna Møller Karslen.
- Du behøver ikke først at begynde at ændre ting, når du kommer bagud. Hvorfor skal den blive 2-1 til FC Nordsjælland, før du begynder at gøre noget. Alle der sad på Farum Park i går, alle der havde tændt fjernsynet, kunne se hele anden halvleg, hvad der ville ske. Der mangler lederskab. I stedet bliver det til kapitulationsindskiftninger.
Man kan ikke ligne en hængt kat
Det er ikke kun manglende reaktioner og sene indskiftninger, der bekymrer panelet. Cheftrænerens kommunikation er en ærgrelse for mange. Det blev eksemplificeret ved Jesper Sørensens noget resignerede postmatchinterview til brondby.com efter kampen. Panelet mener, at Jesper Sørensen mangler nogle medie-tekniske kompetencer.
Madsen mener ikke, at Jesper Sørensen skal klandres for alt dårligdom i Brøndby, fordi han har 'overtaget resterne af to-tre års dårligt arbejde i den sportslige sektor'. Alligevel skal Sørensen hanke op kommunikativt.
- Forberedelserne til næste kamp starter, når du stiller dig op foran kameraerne bagefter. Du kan ikke stå og ligne en hængt kat, der ikke har en plan. Du er nødt til at signalere noget styrke og noget vilje. Også selvom du måske ikke har den. Det SKAL du kunne som Brøndby-træner.
Adam Mossin er enig.
- Det er aldrig, eller meget sjældent, når man hører Jesper Sørensen, at man forstår, hvad der skal ske. Han formår ikke at konkretisere og specificere, hvad det er, vi skal vinde på fremadrettet. Mange af de andre trænere i Superligaen, er dygtigere til det her end Jesper.
Madsen sender også en bredside til Brøndby IFs bestyrelse. Han mener ikke, at man kan se, hvad bestyrelsen vil for tiden.
- Vi er efterladt med et eller andet mærkeligt pressemøde hvert halve år, hvor en amerikaner lukker den ene frase, mere tom end den anden, ud. Men, der er intet konkret om, hvad bestyrelsen har besluttet, hvad der skal ske i klubben, hvordan det arbejde skal forme sig og hvem der præcist har de opgaver. De er nødt til at tage sig sammen i den bestyrelse.
Ny boss i forsvaret
Ikke alt var fortvivlende i Farum. Jacob Rasmussen debuterede i forsvaret og gjorde det godt. Valentin sender lidt ros til fodbolddirektør Carsten V. Jensen.
- CV får mange hug i det her vindue. Mange af dem også med rette. Men, det der bliver altså en stærk signing.
Mossin bakker op.
- På en mørk mandag giver det håb om fremtiden. Det forsvar, vi kan mønstre om ikke særlig lang tid, når alle er fit. Der er mange store profiler.

Deltag i diskussionen
En gammel ven 8. august 2023
Hvad forventer de, en mand med armene i vejret. Han hagles ned fra alle kanter, noget er i orden mens noget er svært at se.
Det er nemt at sparke til folk som ligger ned. Det er flok dyr som går med strømmen. Se hvor det største problem er
Jesper Sørensen er blevet svigtet af sin sportsdirektør, med en ledelse som lukker øjenene i. En sportsdirektør hvor man igen, står i et vindue, uden at have lukket på vigtige pladser, hvor holdet mangler kvalitet.
På den måde, får hverken træneren eller holdet, de optimale arbejdsbetingelser.
Carsten Vangs røv bør være mere rød af varme i sædet, end en abes bagdel er. Jesper laver mange fejl & burde ikke have været træner i Brøndby, men giv da manden i det mindste ordentlige arbejdsbetingelser. CV gjorde helt det samme med Niels Frederiksen.
Porstmand Per 8. august 2023
Du har ret i at der tilsyneladende er grundlæggende og store problemer i den sportslige ledelse, og at JS i et eller andet omfang bliver svigtet.
Men han gør det godt nok heller ikke nemmere for sig selv ved at virke totalt inkompetent i sine interviews. Jeg har aldrig set eller hørt noget lignende.
En gammel ven 8. august 2023
Manden er rystet og presset. Synes han fejler mange steder, men synes også han svigtes af ledelsen & Carsten Vang
En gammel ven 8. august 2023
Så sandt som det er sagt, vi bliver nød til at se det pres der kommer.
Han er tydeligt ikke vant til det, Jesper Sørensen er ikke rette mand.
Du bliver nød til at se hvor det største problem sidder.
Det er Carsten Vang & ham det stod for ansættelsen.
Han bør blive fyret, hans chancer bør være opbrugt.
Hans flotte ord er ikke længere holdbart. Der skal komme en konsekvens , den bør startes med Carsten Vang.
DenGenfundndeSøn 8. august 2023
Det er det største problem for mig? At træneren virker rådvild og uden ønske om handling. Det kan godt at der er ikke er kommet en 6'er og en VWB, men de to tilgange kan jo ikke redde et helt hold. Så længe træneren virker så handlingslammet og villig til at ændre en kamp, vil formatet være det samme hver gang.
DoctorEnigma 8. august 2023
En gammel ven 8. august 2023
Korrekt, hans boller er på størrelse med forvandlingskugler.
Manden viser ikke mod, hans ageren på bænken, er ikke godt nok.
Hvem ansatte ham?
Hvem gav Niels Frederiksen flere vinduer, uden at have en trup klar.
Sker det igen under Jesper Sørensen JA desværre.
Carsten vangs dage i Brøndby bør være overstået. Der leveres ikke den vare sponsor, fans og aktionærer er lovet længe.
Sportsligt er vi til grin, vi burde være en top klub hvert år
DenGenfundndeSøn 15. august 2023
Kongpost 8. august 2023
DoctorEnigma 8. august 2023
Sorteslyngel
Betalende bruger
8. august 2023
ZnapZ 8. august 2023
Det er som at pisse i bukserne nord for polarcirklen at skifte træner lige nu, men lad os da prøve Rene Muelensten eller Kent Nielsen igen. Eller NF. Eller Laudrup.
Vi kunne også give manden en chance og så kigge på hvad den sportslige ledelse serverer for ham. For synes faktisk der er gode tråde til både Muelensten og Nielsen. Der aldrig formåede at skabe resultater for Brøndby. Køb og salg af spillere. Fast koncept. Transitionen fra marginal spiller til profil osv. Tror altså det er ledelsen der er den syge høne her, spørgsmålet er bare om bestyrelsen kan se det:(
---
DoctorEnigma 8. august 2023
Vi satser nu på det udlignende mål og det giver plads til FCN kontra, der også giver det vel 2. gennemspillede angreb og 3-1 målet.
Det er skuffende at vi ikke evner at skabe flere chancer og selvfølgelig nederlaget, men da JS satser offensivt formår vi ikke at lukke for kontraer eller skabe mål chancer.