Foto: Adam Møller Karlsen ©
NYHED

Pentz før polsk udfordring mod Legia Warszawa: Europæiske aftener er specielle

 
Brøndbys målmand Patrick Pentz ser frem til den hårde kamp mod Legia Warszawa og understreger vigtigheden af holdånden og de specielle europæiske aftener.

    • Kasper Pedersbæk
      7. august 2024 - Klokken 13:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    7. august 2024 - Klokken 13:00

Kort før EM-slutrunden gik igang offentliggjorde Brøndby, at de havde skrevet en 4-årig aftale med den østrigske keeper Patrick Pentz efter dennes succesfulde lejeophold sæsonen op til. I den sæson blev det til en knust drøm om et mesterskab, men trods det også til europæisk fodbold for Brøndby i den kommende (indeværende) sæson. En type af kampe som Patrick Pentz slet og ret kalder for specielle, da 3point.dk spørger ind til tankerne forud for torsdagens kamp mod Legia Warszawa:

- Europæiske aftener er bare specielle, lyder det fra keeperen, der også uddyber sine tanker om kampen torsdag:

- (Europæiske) Kampe på en hverdagsaften, med lysmasterne tændt... Det er fede kampe.

Spurgt ind til, hvilken slags kamp Patrick Pentz forudsiger der venter for Brøndby, lyder det efter et øjebliks betænkningstid:

- Det vil blive en hård kamp, en slåskamp om at komme videre. Alle internationale kampe er hårde, alle vil gøre alt for at komme videre til næste runde. Internationale kampe er altid svære, vi skal levere vores bedste niveau de næste...måske fire kampe, hvis vi vinder over Legia i første omgang, for at komme i gruppespillet.

Brøndby har flere gange stået på tærsklen til europæiske gruppespil, men er snublet i opløbet. Spurgt ind til hvad der skal bringe Brøndby hele vejen lyder det fra Patrick Pentz at holdånden, udover spillernes individuelle kvalitet, er det, der virkelig kan rykke noget for den aktuelle gruppe af spillere:

- Kemien på holdet er god. Alle er der for hinanden. Er der en ude med en skade, står den næste klar og er klar. Vi er der for hinanden.

Forventningerne til de polske modstandere fra Legia Warszawa torsdag handler især om fysisk styrke og hårdt arbejde:

- Polske hold er altid fysisk stærke, men vi er godt forberedt fra Superligaen. Der er også mange fysisk hårde kampe, mange dueller i feltet.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder