Per Nielsen og jubel på bænken
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Per Nielsen efter 6-0 sejr: Vi udnyttede chancerne

 
Det var en tilfreds cheftræner for Brøndbys kvindehold, Per Nielsen, efter 6-0 sejren hjemme over FC Thy/Thisted. For chefen på sidelinjen kunne konstatere, at hans hold med storsejren havde bevaret muligheden for at fravriste førerholdet HB Køge førstepladsen i næste uges afgørende og sidste runde i Kvindeligaen. Og så fik han også sendt holdets afgående kaptajn, Theresa Eslund, afsted med rosende ord på vejen.

    • Per Nielsen og jubel på bænken
    • Kasper Pedersbæk
      30. maj 2021 - Klokken 09:39
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    30. maj 2021 - Klokken 09:39

Det var en ganske tilfreds cheftræner, Per Nielsen, som efter kampen udtalte sig til pressen efter han netop havde set sit hold foretage en magtdemonstration med 6-0 sejren over FC Thy/Thisted, som samtidig holdt de bågule piger inde i kampen om guldet i Kvindeligaen:

- Super præstation af alle pigerne.

Chefen på sidelinjen var godt klar over, at gæsterne fra Thu tidligere havde drillet Brøndby, ikke mindst da de vandt over de blågule i årets pokalfinale. Det var derfor til stor tilfredshed, at Per Nielsen noterede sig en stor chanceproduktion og en udnyttelse heraf:

- Vi har haft det svært ved at få hul på bylden mod FC Thy/Thisted til trods for vi har produceret masser af chancer mod dem. I dag udnyttede vi så også bare vores chancer. Det var dejligt.

Kampen mod Thy/Thisted bød også på comeback til 21-årige Mille Gejl efter en skadespause havde holdt hende ude af holdet. Og den hurtige nummer 22 noterede sig for ikke mindre end to scoringer i sine 35 minutter på banen, hvilket også varmede hos ikke bare cheftræneren, men hele holdet:

- Jeg er glad på Milles (Gejls) vegne. Hun har arbejdet utrolig hårdt i den her skadespause, så at se hende komme ind og få 35 minutter og virkelig yde på et højt niveau er vi alle sammen glade for. Og det kan vi få brug for i vores sidste kamp.

Mod slutningen af kampen foretog Brøndby en udskiftning af ikonet Theresa Eslund, anføreren, som spillede sin sidste (hjemme)kamp i gult og blåt. Et røreren øjeblik, hvor tilskuerne på lægterne klart tilkendegjorde hvor stor en rolle Theresa "T" Eslund har spillet i Brøndby gennem hendes mange år i klubben. En rolle som Per Nielsen også klart bevidst om, der blev også sendt rosende ord efter den afgående kaptajn:

- Theresa (Eslund) har betydet enormt meget for Brøndby, og i det hele taget for dansk fodbold. Hun har haft en fantastisk flot karriere, og nu har hun valgt nogle andre prioriteter i hendes liv, og det har jeg fuldt ud respekt for. Vi kommer til at savne hende, ikke bare på banen for den kvalitet hun har der, men også uden for banen. Hun har betydet enorm meget for det her hold.

Om en uge byder HB Køges kvindehold op til en dans om guldet, når de på Capelli Sport er på krigsstien i jagten på deres første DM-guld. Per Nielsen var også klar i spyttet med udsigten til en guldduel i Køge:

- De to bedste hold i denne her sæson kommer til at spille om guldet om en uge.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021