Maxsø scoring fck
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Performanceanalyse: Ingen udsving i Brøndby

 
Roen har indfundet sig på Vestegnen. De store udsving er forbi. Både i medierne, men også i i præstationerne på banen. Brøndbys største force er stabiliteten og de få udsving. Defensiven er i topklasse, men offensiven bliver båret af en vis individuel kvalitet. Hvor langt kan det bære? 3point.dk har undersøgt performancedata, og fjernet held og tilfældigheder fra resultaterne i denne analyse, hvor der skæres ind til benet og fokuseres på den faktiske præstation. Ligesom forårets udfordringer bliver skitseret.

    • Maxsø scoring fck
    • Kasper Pedersbæk
      27. januar 2022 - Klokken 01:29
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    27. januar 2022 - Klokken 01:29

På Vestegnen skal man en rum tid tilbage for at finde de store mediemæssige skvulp i baljen. Stabiliteten har indfundet sig blandt betonen og motorvejene vest for København. Den samme stabilitet og ro er også forklaringen på Brøndbys placering i top 3. Med de få udsving er der på godt og ondt ikke langt mellem top og bund i præstationerne.

All over har Brøndby fået tæt på præcis det man kunne forvente. Akkumuleret over hele sæsonen har de blågule placeret sig tæt op ad det forventelige output. For med 22.88 xG for og 20.42 xG imod holdt op imod 25 scorede mål - og 20 indkasserede er der ikke store differencer på det faktiske præsterede.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det giver en præstation pr. 90 min på 1.35 xG for (1.47 faktisk scorede mål), og 1.20 xG imod (1.18 faktisk mål imod) - en præstation tæt på at være lig med det statistisk set forventelige.

Differencen mellem egne og modstanderens chancer ligger på 0.14 xGD pr. 90 min (fjerdebedst i Superligaen) afspejler udmærket placeringen i tabellen - hvor man blot differentierer en plads (og er placeret som nummer tre).

En dårlig periode efter en god start

Indledningen på sæsonen var paradoksal. For mens resultaterne ikke gav sejre, så leverede man tilpas med chancer til statistisk set at have vundet de første tre kampe. For så at rende hovedet mod en mur, og i den efterfølgende håndfuld kampe at levere færre / ringere chancer end modstanderne, hvor kun tre point i runde 7 mod FCM var en enlig svale af sejre i en trøstesløs ørkenvandring af mindre gode præstationer.