Peter Bjur
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Peter Bjur: Har tænkt mig at tage alle de minutter jeg overhovedet kan

 
Peter Bjur nyder at han har fået så mange kampe for Brøndby IF i denne sæson og han håber, at det fortsætter.

    • Peter Bjur
    • Nanna Møller Karlsen
      14. februar 2021 - Klokken 13:23
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    14. februar 2021 - Klokken 13:23

21-årige Peter Bjur har spillet 10 førsteholdskampe for Brøndby IF i denne sæson og står noteret for 14 i alt. Inden sæsonen gik i gang havde han ikke set for sig, at det skulle blive til så mange minutter. Men sådan er det gået, da Bjur har vikarieret på venstre wingback, og det er han bare glad for.

- Der er det klart, at jeg har spillet mere, end jeg lige der (i sommer, red.) havde fortalt mig selv var muligt. Det er kun en god ting. Som tingene er lige nu, arbejder jeg bare på at blive ved med at lægge på og forhåbentlig gå en masse minutter hen ad vejen, siger Bjur til 3point.dk.

I januar hentede Brøndby Michael Lumb, men i årets to første kampe har det alligevel været Bjur, der har spillet. Det overrasker ham lidt, men han har i opstarten fokuseret på at holde sig skadesfri og det har givet pote.

- Jeg har først og fremmest holdt fokus på at holde mig skadesfri, så jeg ikke ville misse for meget. På den måde kunne jeg få den bedst mulige opstart. Og så har det været en fortsættelse af det, jeg tidligere har arbejdet med. Jeg lægger lidt på hver dag, og så skal jeg holde fast i mit spil og det jeg kan, og så håbe på, at det er godt nok. 

- Jeg er da lidt overrasket i og med at vi har hentet en spiller, hvis position ér venstre wingback. Jeg har dækket den lidt i mangel på andre, så jeg er lidt overrasket over at jeg spiller. Men jeg er glad og jeg nyder det. Jeg har tænkt mig at tage alle de minutter jeg overhovedet kan, så det må meget gerne fortsætte.

- Uanset hvor man spiller på banen, så når man ikke spiller så meget, som jeg ikke gjorde i første sæson, så er bare det at få kampe enormt godt for udviklingen. Det kan give en hel masse uanset hvilken position man spiller. Hvis jeg skal have de bedste odds for også at kæmpe med om pladserne på nogle andre positioner, så skal jeg bare have så mange minutter som overhovedet muligt. Det er det, jeg arbejder for hver dag.

Skal sidde godt og tæt i presset

Søndag eftermiddag skal Bjur og Brøndby i aktion igen, denne gang på udebane mod Lyngby. Brøndby skal sidde godt og tæt i presset, for det kan blive afgørende, mener Bjur, men banens beskaffenhed er en joker.

- Jeg tror det bliver en lige kamp. Lyngby vil højst sandsynligt prøve at spille, ligesom vi også gerne vil. Vi skal sidde godt og tæt i presset, for det kan blive afgørende. Nu må vi se, hvordan banens tilstand er, men det kan også gå hen og blive afgørende for, hvordan kampen forløber.

- Jeg synes personligt det var rigtig fedt at være tilbage på græs. Det er en dejlig fornemmelse. Det føles lidt mere rigtigt. Men det har selvfølgelig indflydelse på, hvordan man kan spille, men uanset hvad vil vi altid gerne prøve at spille, og det tror jeg også Lyngby gerne vil.

 

Kampen mellem Lyngby og Brøndby spilles søndag klokken 16.00.

 

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder