Foto: Johan S. Jensen / BTAM ©
Philip Søndergaard udlejes til FC Emmen
Den kommende halvsæson skal unge Philip Søndergaard samle erfaring i den næstbedste hollandske række, hvor stopperen udlejes til.
Her genforenes han med Menno Van Dam, der står i spidsen for FC Emmen.
Om lejeaftalen siger fodbolddirektør Benjamin Schmedes:
- Philip er fremtidens mand i vores midterforsvar. Det både tror og håber vi virkelig på. Men den slags sker ikke nødvendigvis af sig selv. For at nå dertil, kræver det udvikling. Og dén udvikling kommer bedst via spilletid på et endnu højere niveau, end han i dag får på vores stærke U19-hold og ved at træne med Superliga-truppen lyder det til klubbens officielle hjemmeside, hvor han fortsætter:
- Helt i tråd med den strategi og de planer, vi har lagt, lejer vi ham derfor nu ud i et halvt år til en klub på et niveau, hvor han kan tage de skridt der gør, at han kommer tilbage og banker endnu mere på til førsteholdet i Brøndby, end han allerede gør i dag. For Philip har alle de kvaliteter, der skal til, for en dag at blive en vigtig spiller her i klubben
Selv siger Søndergaard om lejeaftalen:
- Jeg ser det som en god mulighed for at få en masse spilletid på seniorniveau, som forhåbentlig kan give mig lidt mere hår på brystet. Så jeg håber, at opholdet vil modne mig og vænne mig til dagligdagen som fodboldspiller, og jeg glæder mig til oplevelsen og den erfaring, det vil give mig.

Deltag i diskussionen
Sorteslyngel
Betalende bruger
2. februar 2026
Bornholms_Granit 2. februar 2026
Men håber at det her halve år kan være med til at løfte ham tættere på 1. holdet.