Christian Cappis
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Pludselig hang der et helt særligt Cappis-flag: Kunne ikke tro, hvad jeg så

 
Her får du historien om Texas-Cappis-flaget, der pryder Brøndby Stadion.

    • Christian Cappis
    • Nanna Møller Karlsen
      12. september 2021 - Klokken 14:29
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    12. september 2021 - Klokken 14:29

Da Brøndby IF spillede returkamp i Champions League-kvalifikationen mod RB Salzburg, hang der et flag på den ene tribune og pyntede ved siden af Champions League-stjernerne. CAPPIS, stod der på flaget i rød, hvid og blå. Flaget for staten Texas, hvor Brøndbys nye midtbanespiller Christian Cappis kommer fra.

Det kom Christian Cappis' far, Jay Cappis, for øre. Så på Twitter begyndte han at lede efter dem, der havde flaget med på Brøndby Stadion.

Han troede nærmest ikke sine egne øjne, fortæller han til 3point.dk.

- Helt ærligt... Jeg kunne ikke tro, hvad jeg så. Én ting er at vide at Cappy er fra USA og vide hvordan det flag ser ud. Det er noget helt andet at kende til staten Texas og dens flag. Jeg følte bare, at der måtte være mere til historien. Det føltes personligt, indleder han, inden han fortsætter:

- For folk fra Texas er det lidt som at sætte et "Velkommen"-skilt op. At skrive hans navn på flaget giver billedet af Cappy som repræsentant for staten Texas... og at Brøndby-fansene støtter ham... i en Champions League-kamp. De reaktioner jeg fik fra andre texanere, da de så billedet af flaget, varierede fra vantro til glæde. Det var et fantastisk øjeblik. For mig var det stærkeste i det at forsøge at forestille mig historien bag at nogen fik lyst til at tage lige dét flag med og støtte Cappy specifikt. 

- Som familie var det helt fantastisk at se og opleve den kærlighed og støtte. Dette er jo kun ét eksempel på hvor utroligt Brøndby-familien har taget ham til sig. De har virkelig været fantastiske. Så jeg ville vide mere. Jeg tænkte ikke rigtig, jeg lagde det bare ud på Twitter og skrev, at jeg gerne ville i kontakt med vedkommende og vide mere. Fansene tog tweetet til sig og det eksploderede. De forbandt os, bogstaveligt talt, på tværs af Atlanten, blandt 30.000+ mennesker, der var på stadion. Fænomenalt! Det var også vildt at finde ud af at familien, der havde flaget med, tidligere boede i Texas... i Katy... i Cino Ranch... få kilometer fra hvor vi bor. Seriøst, hvad er oddsene for det? Og da de fortalte, at de gerne ville støtte deres "lokale knægt" fra deres Katy, TX-verden, var vi bare endnu mere solgt på hvor særlig en forbindelse, vi har med Brøndby IF.

Brøndby Support på highway i Texas

Bag flaget og i familien finder vi Sebastian Strøm Karstensen. Han flyttede i slutningen af 90'erne til Katy i Texas i forbindelse med faderens jobskifte.

- Min far, bror og jeg har været livslange Brøndby-fans og haft sæsonkort så længe jeg kan huske, fortæller Sebastian.

- Men vi river teltpælene op og starter en ny hverdag i the Lone Start State. Brøndby har altid fyldt meget, og det bliver ingen undtagelsen, selvom vi sidder på den anden side af kloden. Således havde min mors stationcar en kæmpe streamer i bagruden, som foreskrev 'Brøndby Support' med gotiske bogstaver.

- Vi oplevede én gang, at der var en bil på en highway derovre, som dyttede og blinkede voldsomt til os, men vi har aldrig fået bekræftet, at det skulle være andre med blå/gule hjerter. Vi var også i Mighty Colors en gang eller to, med Brøndby-trøjer, cowboyhay og hvad der nu ellers var påklædning derovre.

Så da Brøndby hentede midtbanespilleren Christian Cappis, gik det op for Sebastian og resten af familien, at der gemte sig en særlig historie for dem.

- Det gik op for os, at han var opvokset i Katy, så var det en no brainer, at vi måtte vise vores støtte. #SupportYourLocals. Vi snakker altså en "landsby" med 20.000 indbyggere i et land med 325 millioner indbyggere. Lille verden. Vi fik derfor hurtigt anskaffet os et Texas-flag og fik trykt "Cappis" på det, så det var klar til første hjemmekamp mod Viborg den 25. juli. Det kostede en omgang kage til Unisports butikspersonale på Strøget, da vi endte med at være i lidt af et tidspres. 

- Da vi efter onsdagens kamp mod Salzburg gik en anelse slukørede forbi Hytten, fik jeg et opkald fra min fætter, hvilket ikke lige er hverdagskost. Han spurgte, om det ikke er mig med Cappis-flaget? Det må jeg jo erkende, at det er, hvortil han siger at Jay Cappis har udsendt en efterlysning på Twitter og gerne vil i kontakt med vedkommende, som står bag flaget. Næste morgen må jeg således i gang med at oprette en Twitter-profil og får derefter givet mig til kende over for Jay, som er ellevild med konceptet og bare synes Brøndby-fællesskabet er for vanvittigt. Han var meget interesseret i at høre mere om, hvordan vi kendte til Katy og hvad vi har lavet i Texas. Så nu har jeg fået en ny penneven på Facebook, hvor vi snakker lidt om gamle dage. Generelt vil jeg sige at alle har været super stemt over for flaget, og gerne vil høre lidt om, hvad baggrunden er. Det er bare fedt at kunne bidrage lidt til stemningen.

Brondby fans hanging a Texas flag for Christian Cappis pic.twitter.com/CYb8kvcMiG

— Brian Sciaretta (@BrianSciaretta) August 25, 2021

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • @Sebastian

    SÅ fedt at se! Har selv boet 4 år i Katy, (tæt på Kilpatrick og lige ved Tompkins high) kom retur for knap 2 år siden. Der betyder sport bare så meget for dem, og det er jo tydeligt at se med farmand Jay.
    Keep it up y’all !
    1 enig · 4 god kommentar

  • Det er lige præcis sådanne ting der gør mig så stolt over at være Brøndby fan og af jer andre. Det er de små ting der gør forskellen.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021