Patrick Pentz
Foto: Teis Markfoged ©
PODCAST

Podcast: Gruppeterapi med Tor og Juri: Sitren og elektricitet i luften

 
Vi tror, mange af jer har brug for en omgang gruppeterapi. Værsågod.

    • Patrick Pentz
    • Nanna Møller Karlsen
      23. maj 2024 - Klokken 09:54
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    23. maj 2024 - Klokken 09:54

Du kender måske allerede Tor Scavenius (ja, ham med løbevideoerne) og Juri Rao (ja, Brøndbys huspoet). Måske gør du ikke, men så kommer du til det.

Nu er Tor og Juri gået sammen i BrøndbyLyd-regi og giver dig Gruppeterapi. BrøndbyLyd udgiver mange podcasts, hvor vi nørder det taktiske, det analytiske og alt det seriøse og alvorlige. Men vi skal huske vores følelser. 

Og det er det, du får i Gruppeterapi. Ikke ret meget taktik. Men masser af følelser, som du helt sikkert vil kunne identificere dig med som Brøndby-fan.

I første omgang forsøger vi med nogle udsendelser sæsonen ud og ser, om det er noget, vi skal fortsætte. 

Det kan lade sig gøre, fordi vi har medlemmer, som støtter vores arbejde gennem 3point.dks venner. Vi tror ikke på betalingsmure, men at vi giver til hinanden. Så hvis du har økonomisk overskud, kan du støtte 3point.dk med et årligt eller månedligt beløb og på den måde være med til at sikre at vi altid kan kaste os ud i nye projekter og holde hånden under programmer uden partnere. Lige nu sender vi en gratis loyal-tshirt til alle nye betalende medlemmer. 

Meld dig ind i 3point.dks venner her

Dette er tredje afsnit af Gruppeterapi. Det handler naturligvis om alle de følelser, som alle Brøndby-fans går og barsler med i denne uge. For på søndag ved vi, om Brøndby IF bliver danske mestre eller må nøjes med sølvmedaljer.

Du kan lytte til afsnittet her eller finde det i din foretrukne podcastafspiller:

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Jeg har egentlig været lidt skeptisk over for denne nye gren af 3Points podcasts. Ikke på grund af værterne, men på grund af beskrivelsen.

    Gruppeterapi, masser af følelser og ikke så meget om kampene. Ellers tak, så hellere Mediano, når de andre podcasts fra 3Point er hørt.

    MEN! Nu er det ugen op til en sæsondefinerende kamp. Alle andre podcasts er slugt, så på vej til arbejde, gav jeg Tor og Juris føle-føle-program chancen, og jeg må indrømme, at jeg har taget fejl ved at være så sen til at hoppe med på vognen.

    Det er et hyggeligt, ærligt og godt program, de to gutter har stablet på benene. Jeg var både underholdt og ja, - som programmet også lover - kunne jeg sgu relatere. Det krydres endda med lidt sjove anekdoter om skøre tatoveringer.

    Derfor: Hvis du, ligesom jeg, har valgt at søge mod andre podcasts, der handler mere om taktik, analyse og spillervalg. Så stop lige op og giv Tor og Juri chancen. Det er faktisk ganske glimrende.
    2 enige · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder