Portrætserie: Tribunens stemmer #4

I fjerde udgave af Tribunens Stemmer møder vi den 27-årige iværksætter Patrick, som har haft Brøndby IF som en uundværlig del af sit liv helt fra barndommen af. Fra de tidlige år i den lokale fodboldklub på Stevns til sit nuværende kontor i hjertet af Nørrebro, har Brøndby IF altid været et fast holdepunkt for ham.

Patrick er født og opvokset i en lille by, der hedder Holtug, som ligger på Stevns. Byen ligger omtrent 30 kilometer syd for Køge, så den nærmeste mulighed for at opleve fodbold på højt niveau lå i Herfølge.

Magnus Daugaard © All rights reserved

Patrick var kun tre år gammel, da Herfølge sensationelt vandt det danske mesterskab (med John Faxe Jensen som spillende træner), og da de rykkede ud af den bedste danske række sæsonen efter, nåede Patrick aldrig at opbygge et forhold til klubben. Samtidig var der en anden fodboldklub, som Patrick var genetisk disponeret for.

Både Patricks far og onkel har altid været store Brøndby-fans, og som Patrick selv siger, var der aldrig rigtig noget valg:

- Jeg blev udstyret med Brøndby-sut, sparkedragt og stort set alt andet Brøndby-merchandise, som man kan få til babyer. Lidt ligesom mine egne børn ikke får et valg, så fik jeg heller ikke et valg.

- Min far kom meget på den daværende Faxe Tribune sammen med min onkel og skiftende venner og kollegaer. Nærmest fra da jeg var baby, har jeg fået fortalt, at jeg plagede ham om at komme med på stadion. Da jeg fyldte fem år, tog han mig så med for første gang – dog på langsiden – og jeg husker oplevelsen tydeligt.

- Brølet, stemningen og de følelser, som det frembragte i mig, gjorde mig instant hooked – dog uden helt at forstå, hvad det var, da jeg jo kun var fem år.

Magnus Daugaard © All rights reserved

Patrick følte sig draget mod den legendariske Faxe-tribune, men Patricks far vurderede, at Patrick stadig var for ung til at stå på Faxe-tribunen:

- Jeg tiggede og bad min far om at komme med på Faxe-tribunen, men han holdt sgu ud i et år eller to, hvor vi sad på langsiden. Til sidst gav han op. Jeg tror sgu, at han selv savnede Faxe-tribunen for meget, siger Patrick med et grin.

På skuldrene af sin far, bagerst på Faxe-tribunen, fik Patrick endelig lov til at opleve Brøndby IF på den måde, han havde længtes efter. Her, midt i den intense stemning og med Brøndbys fællesskab omkring sig, følte han, at han havde fundet sin plads på stadion.

Faxe-tribunen, som blev til Sydsiden i 2011, skulle danne rammerne for Patricks stadionbesøg de næste mange år.

Min far og hans venner rykkede over på langsiden, men sammen med nogle venner, som jeg havde fået i min lille lokale fodboldklub, og som også gik på gymnasiet med, tog jeg på Sydsiden hver eneste kampdag.

Magnus Daugaard © All rights reserved

- Jeg boede jo stadig hos mine forældre i Holtug på Stevns, så når der var klokken 18-kampe, kunne jeg slet ikke komme hjem, da der ikke var offentlig transport søndag aften, som kørte til Holtug. Så jeg måtte overnatte i Køge, hos en af de drenge, som jeg tog på stadion med.

- Vi har været de samme fire venner, som er taget fast derind siden gymnasiet, men det smukke ved Brøndby er jo også, at man møder mange derude, som jeg i dag også anser som mine venner.

Patrick har de seneste år arbejdet meget, hvor han har stiftet en række virksomheder, som han samtidig har stået for driften af, men det har ikke forhindret ham i at møde op i Brøndby hver eneste kampdag:

- Da de stemningsskabende fans rykkede op på Øvre Sydsiden, rykkede vi med. At deltage aktivt i stemningen er essentielt for mig, da jeg også bruger det som et afbræk fra en hverdag, som kan være enormt krævende med møder, deadlines og lignende. Derfor er det enormt vigtigt for mig at have de her 90 minutter, hvor jeg kan stå og komme ud med nogle ting og samtidig føle denne her samhørighed med dem omkring mig.

Magnus Daugaard © All rights reserved

Fankulturen omkring Brøndby IF har stor betydning for Patrick, og han fremhæver, at fanscenen har været afgørende for hans tilknytning til klubben:

- Du kan bare se i onsdags (med henvisning til pokalkampen mod Silkeborg), hvor vi er bagud 0-3 i pausen, men stadion bliver bare ved. Det tror jeg er med til at vende kampe, hverve spillere og holde os relevante som fodboldklub, selvom resultaterne udebliver i lange perioder. Det er lidt en kliché, men det er virkelig som en religion, hvor stadion er vores søndagskirke.

Patrick har haft Brøndby IF med sig hele livet – fra barndommens første stadionbesøg til de utallige kampe på Sydsiden som voksen. Fodbolden og fællesskabet på tribunen har givet ham både en følelsesmæssig tilknytning til klubben og et vigtigt frirum fra en travl hverdag som iværksætter. Selvom han har været vidne til både op- og nedture, er det netop den utrættelige støtte fra fansene, der holder hans passion for klubben levende. For Patrick er Brøndby IF mere end bare et hold – det er et fællesskab, der har været med ham hele vejen.

Deltag i diskussionen