Fodbold live resultater




Anis Slimane
Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
NYHED

Preview: Viborg - En formstærk modstander venter

 
Viborg ligger godt til i tabellen. De aktuelle nummer 3 i Superligaen har 6 sejre og 3 nederlag i de sammenlagt 9 spillede runder i årets Superliga, og det er da heller ikke en på papiret nem modstander der venter Brøndby søndag eftermiddag på udebane. 3point.dk løber her igennem de grønblusedes hold, og giver dig et preview på kampen.

    • Anis Slimane
    • Kasper Pedersbæk
      18. september 2022 - Klokken 06:19
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    18. september 2022 - Klokken 06:19

Viborg ligger aktuelt på tredjepladsen i Superligaen med 18 point for 9 kampe (fordelt på 6 sejre / 3 nederlag og en målscore på 15-11), det giver et pointsnit på 2.0 pr kamp. Et tilsvarende kig på facit for de blågules anstrengelser hidtil i sæsonen fortæller om et hakkende Brøndbyhold, som ikke har ramt melodien i store dele af sæsonen. 10 point og et pointsnit pr kamp på blot 1.11 har fået brynen til at rynke på mange Brøndbyfans, ligesom målscoreren på 10-15 heller ikke vidner om et brag af en efterårssæson hidtil.

Viborg er favoritterne

Bookmakernes odds siger en stor del om situationen i skrivende stund. Viborg er favoritter med et gennemsnitodds på 2.20 gange pengene, mens Brøndbys ditto hedder 3.07 gange pengene. Det er ikke tilfældigt.

Viborg har bygget deres succes op på en solid baggrundsdata, der underbygger deres resultater. Efter FCK er Viborg holdet der skabes flest chancer med 12.69 xG (ex straffespark), som de har konverteret til 15 scoringer. De performer også en solid defensiv, hvor man tillader 4. færrest chancer imod (9.37 xGA) og har begrænset det til 11 scoringer imod.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Generelt har Viborg formået at balancere en positiv chanceproduktion, hvis man holder holdets skabte chancer op imod det Viborg har tilladt imod. Deres xGD graf danser afsted på den positive side af 0-linjen, og de formår at samkøre deres positive expected goals difference (altså at de har givet sig selv mulighederne) med også at have effektueret det med en tilsvarende positiv løbende måldifference.

Offensiv fokus

Når det kommer til chancerne er det i høj grad Grot som Brøndby skal lægge mærke til, som, sammen med Said, Leemans og Bonde, er de mest aktive Viborgspillere til at producere skud. Og som nævnt i allerhøjest grad en formstærk Grot der hidtil i sæsonen har produceret 2.36 skud pr kamp.

Efter salget af Christian Sørensen til en klub i København har erstatningen Oliver Bundgaard taget over på indlægsfronten, hvor Viborg stadig har en høj frekvens af indlæg. Både Gaaei, Lonwijk og Said figurerer også højt på denne liste.

Når det kommer til udfordringer 1-vs-1 er det igen to af de tidligere nævnte navne der bonger ud. Said (4.63) og Lonwijk (4.02) topper listen for Viborg pr. kamp.

Et fasttømret system

Viborg ligger i den øvrige del af tabellen over antallet af afleveringer, om end man skiller sig ikke voldsomt ud til at ligge helt i toppen. Det er i snit blevet til 485 afleveringer pr kamp med en præcision på knap 85%.

Det er ikke fordi Viborg skiller sig signifikant ud på nogle afleveringsparametre. Ikke holdet med allerflest gennembrudsafleveringer, dog stadig i toppen (Lonwijk topper for Viborg). Key passes ligger man jævnt placeret i midten. For Viborg handler det især om at cirkulere bolden over de boldfaste midtbanespillere, hvor Jeppe Grønning spiller en ikke uvæsentlig rolle i at holde spillet flydende, ligesom Leemans og Bonde også er stærkt medvirkende.

Viborg arbejder ud fra en 4-3-3, hvor man især lader backerne udgøre bredden ved at komme i overlap, mens kanterne har friheden til at udfordre ind i banen for at understøtte den enlige angriber. På midtbanen er Jeppe Grønning et absolut omdrejningspunkt, hvor anføreren både yder rå muskekræft til bagkæden, mens de to 8ere dækker boks til boks.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER