
Foto: Teis Markfoged ©
Rasmussen efter vildt comeback: Leverede røv og nøgler i første halvleg
Men til sidst fik de blå-gule hevet sig selv op med et stærkt comeback i anden halvleg, da de onsdag aften spillede 3-3 mod Silkeborg i den første semifinale i Oddset Pokalen.
Efter kampen lagde anfører Jacob Rasmussen ikke skjul på sin frustration over holdets præstation før pausen.
- Ej, jeg tror lidt, det siger sig selv. Vi havde noget, som skulle revancheres fra første halvleg. Vi kommer i den grad fra bagkant og har leveret som... røv og nøgler, kan du vel godt sige. Alt det, som vi lavede på banen, var stort set forkert.
Brøndby var bagud 0-3 ved pausen efter en katastrofal første halvleg, hvor intet fungerede.
Men i anden halvleg skiftede billedet, og tre mål bragte de blå-gule tilbage i opgøret.
- Alle sådan nogle ting, som burde være normalt i fodbold, gør vi forkert. Og anden halvleg bliver en anden fortælling. Vi ved, at vi skal ud over stepperne. Samtidig med, at vi ikke skal gøre os selv alt for sårbare, men prøve at få det her første mål, og så kan vi arbejde os tilbage i kampen på den måde.
Brøndby-kaptajnen understregede, at holdet har store forventninger til sig selv, og at han derfor også kan forstå, at publikum reagerede med utilfredshed.
Blandt andet da Rasmussen og co. gik i omklædningsrummet til pausen.
- Vi har forventninger til os selv, og lige så vel som folk på stadion har forventninger til os. Og noget af det, som er det vigtige for os, er, at vi kan se os selv i spejlet, når vi trods alt kommer ind for en fodboldkamp. Og alt det, vi leverede i første halvleg, som jeg siger, var på ingen måde godkendt. Så reaktionen er egentlig forståelig, siger han.
Silkeborg har hjemmebanefordelen i sidste opgør, hvor finalisten skal findes den 7. maj.
Deltag i diskussionen
Tvang 1. maj 2025
Kristianbs 1. maj 2025
master bif 1. maj 2025
Anden halveg igår for det bliver svært på søndag mod de unævnlige. Kom så Bif mere af det spil som i anden halveg igår frem over tak!!!.
---