Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Reserveliga: Brøndby fik drømmestart, men gik ned i anden halvleg

 
Brøndby IF-reserverne spillede torsdag eftermiddag reservekamp mod Lyngby BK. Brøndby fik en drømmestart, men gik helt ned i anden halvleg og endte med at tabe 3-1.

    • Nanna Møller Karlsen
      7. oktober 2021 - Klokken 14:46
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    7. oktober 2021 - Klokken 14:46

Torsdag eftermiddag var der mulighed for kampminutter i benene til nogle af de Brøndby-spillere, som trænger til det. Reservekampen mod Lyngby BK blev spillet på Lyngby Stadion.

De blå/gule stillede op som følger:

Thomas Mikkelsen
Jens Martin Gammelby - Anton Skipper - Tobias Børkeeiet - Blas Riveros
Andreas Pyndt - Mathias Greve - Christian Cappis
Marko Divkovic - Andrija Pavlovic - Jagvir Singh

Brøndby fik en forrygende start på kampen. Bolden blev kort efter kampstart sendt op i Lyngbys felt, hvor Andrija Pavlovic blev nedlagt. Intet straffespark. Christian Cappis samlede bolden op derefter og blev nedlagt. Straffespark.

Pavlovic gik til bolden og scorede sikkert til en tidlig Brøndby-føring.

Hjemmeholdet kom bedre med efter målet og spillede sig til et par fine chancer, men ikke noget der gav Thomas Mikkelsen de store problemer.

Til gengæld fik Mathias Greve en stor mulighed for at udbygge Brøndbys føring, da han modtog en perfekt stikning fra Christian Cappis i feltet. Han afsluttede, men blev blokeret. Han var selv først over returen, men den efterfølgende afslutning blev halvforkølet og kunne let samles op af målmanden.

Marko Divkovic spillede en rigtig god halvleg. Han havde masser af gode aktioner både defensivt og offensivt og han var også centimeter fra at score et virkelig flot mål. Jens Martin Gammelby splittede fuldstændig Lyngby-holdet med en skærende aflevering op gennem banen til Cappis, der fandt Divkovic i højresiden. Han tog et enkelt træk ind i banen og med venstrebenet huggede han bolden på trekantssammenføjningen. Den havde virkelig fortjent en bedre skæbne.

Foruden Divkovic var det godt at se Anton Skipper tilbage fra skade. Han havde mange vundne dueller og gode afleveringer frem i banen. Jeg vil også fremhæve Andreas Pyndt og Christian Cappis, som lå og pumpede godt frem og tilbage på den centrale midtbane og fik fordelt spillet rigtig fint.

Efter en times spil blev Blas Riveros planmæssigt skiftet ud. Han havde gjort en fin figur, den paraguayanske back. Der var nogle fejlafleveringer og kiksede indlæg i første halvleg, men overordnet set var det positivt. Hver gang han modtog bolden orienterede han sig frem i banen og tog ofte et træk forbi sin direkte modstander, hvilket gav Brøndby bedre muligheder i opspillet.

Riveros blev erstattet af Peter Bjur, som dermed gjorde comeback efter knap et halvt års skadespause.

Anden halvleg blev generelt en rodet omgang uden så meget sammenhængende spil fra nogle af holdene. Ej heller de store muligheder.

Divkovic fik en til venstrebenet, hvor han igen trak ind i banen og sigtede mod det lange hjørne, men denne gang blev skuddet pillet af Lyngby-keeperen.

Bjur kom i problemer i sin venstreside og Lyngby skruede op for intensiteten. De bragte sig på 1-1, da de spillede sig igennem i Brøndbys venstreside, hvorfra et fladt indlæg blev prikket i nettet bag en sagesløs Mikkelsen i målet.

Minuttet efter var hjemmeholdet centimeter fra at bringe sig foran og kort efter gik det så endegyldigt galt for Brøndby. Igen var det i venstre forsvarsside der blev slået et upresset indlæg fra. Indlægget lå perfekt og lige i panden på Kasper Jørgensen, der scorede til 2-1.

Brøndby blev bare ringere og ringere som kampen skred frem. Til sidst fik Lyngby endda også scoret igen. Det gjorde de efter et hjørnespark, hvor de blå/gule sjuskede i opdækningen og ikke fik clearet bolden.

Derfor endte det med en Lyngby-sejr på hele 3-1 efter en meget dårlig indsats i anden halvleg. Første halvleg var egentlig fin, men efter en times spil stod der Lyngby på det hele og Brøndby knækkede fuldstændig. De spillere jeg fremhævede fra første halvleg stod naturligvis svagere i billedet i anden halvleg, da de sammen med holdet faldt ud af kampen.

Yousef Salech skal dog roses for et energisk indhop, hvor han blandt andet fik spillet Divkovic til en fri chance, men generelt også var livlig, hårdtarbejdende og meget involveret i Brøndbys offensive spil.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • mp80
  • mp80   16 dage siden   

  • Synes det er synd for Bjur at bruge ham i forsvaret, han er ikke og bliver aldrig forsvarsspiller. I trupoversigten er han heller ikke back, men midtbane.

    Kampen viser meget fint, hvor elendig truppen pt er, alt for meget leverpostej desværre.
     
    • @mp80 Det samme kan da siges om Mensah. Før Bjur blev skadet, var han da bedre end Mensah på VB.

  • Joblar
  • Joblar   16 dage siden   

  • Må sige at det virkelig er skuffende at vi kan tabe 3-1 med stadig så mange spillere der burde være tæt på start 11, det er jo ikke kun folk i den yderste kant af truppen vi starter med.
    1 enig
     
    • Barca
    • Barca   16 dage siden   

    • @Joblar ..det er meget skuffende.....hva´ sker der med spillerne pt.?? Er vi ik bedre? er det måden vi spiller på? er træner-teamet ik bedre? Er spillerne ik ambitiøse/sultne nok til at vinde en reserveholdskamp....

    Se 1 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021