Blas Riveros
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Riveros har fået familien på besøg i Danmark: Fantastisk at have dem her

 
Blas Riveros fejrer i år jul i Danmark, hvor han har fået besøg af sin familie. De bliver hos ham i tre måneder.

    • Blas Riveros
    • Nanna Møller Karlsen
      24. december 2020 - Klokken 12:17
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    24. december 2020 - Klokken 12:17

Den paraguayanske venstreback Blas Riveros har fået en trist start på tilværelsen i Danmark og Brøndby IF. I sin første Superliga-kamp blev han alvorligt skadet og forventes ude indtil efteråret 2021.

Men Riveros har fået en fantastisk støtte af Brøndbys fans og der har været flere indsamlinger og betænksomme gaver til ham. Nu har han også fået familien i form af sin mor, far og søster på besøg og det betyder meget for ham. De bliver i Danmark i tre måneder.

- Det er fantastisk at have dem her. Selv om jeg har oplevet stor opbakning og hjælp fra fans og klubben, så kan dagene godt blive lidt lange, når man er skadet. Nu er vi samlet og skal fejre jul sammen. Man kan godt mærke julestemingen i Danmark, og det bliver spændende at prøve i et nyt land, for jeg rejser ellers altid hjem til Paraguay og familien til jul, siger Riveros til Brøndbys hjemmeside.

- Julen er lidt anderledes i Paraguay end i Danmark. For os er gaverne ikke så vigtige. Vi er sammen som familie, vi spiser rigtig god mad – griller en masse kød og spiser og hygger. Dagen efter tager man så en tur ud på landet, men det bliver nok lidt anderledes i år, når det er så koldt. Gaverne kommer vi først til på hellig trekongers dag (6. januar, red.). Men det bliver rart at holde jul i et land, der har taget så godt imod mig.

Riveros har efterhånden svært ved at finde ordene, der kan beskrive den modtagelse han har fået af fansene.

- Jeg har svært ved at finde ord, der kan passe til den modtagelse, jeg har fået af klubbens fans. Da jeg skrev under på min kontrakt med Brøndby IF, blev jeg fortalt om det stærke fællesskab omkring klubben, men jeg er alligevel overrasket over fansene. Fra første dag efter jeg blev skadet, har de vist deres opbakning. Jeg har fået et hav af beskeder, jeg har fået en masse gaver i form af malerier, ting til mit nye hjem og hjælp til rengøring for at gøre min dagligdag lettere. Jeg har endda fået en kæmpe grill. Jeg elsker at grille, og det er en stor del af kulturen i Paraguay, så den er jeg også rigtig glad for. Nu skal det bare blive lidt varmere, så jeg rigtig kan få den i gang.

Vi ønsker Blas Riveros og familien en rigtig glædelig jul i Danmark.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Feliz navidad Riveros.
    5 enige · 1 god kommentar

  • Kaj
  • Kaj   25. december 2020   

  • Fedt for ham at få familien på besøg på et visumophold i op til 3 måneder, men hvordan kan det egentlig lade sig gøre i disse coronatider? Er der nogen, der ved det? Familien har jo ikke et anerkendelsesværdigt formål med at rejse til DK, så jeg troede faktisk, at alle visumansøgninger blev afvist.
     
    • Wilde1
    • Wilde1   25. december 2020   

    • @Kaj Jeg tror nu nok, at det et “anerkendelsesværdigt” formål at besøge familie der bor her i DK. Almindelig turisme er derimod ikke
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • GameBoy
  • GameBoy   25. december 2020   

  • Feliz navidad Riveros, Du har trods din korte optræden på Vores Superligahold vist at det var dig vi manglede på vores Venstreback plads. Jeg Glæder mig til at se dig Trylle igen næste efterår, for du har vist at du kan noget med dine fødder og ikke mindst dit hurtige løb op ad sidelinien . Så Ønsker dig og din Familie en Glædelig Jul Samt et Godt Nytår




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder