Foto: Freja Borne ©
Ros til Cappis, Sebulonsen og Mensah fra træneren
Christian Cappis havde før kampen mod AGF kun fået fem minutters spilletid i forårets Superliga. Efter to gode Future Cup-kampe, mod henholdsvis FCM og FCK, samt en skade og en karantæne blandt Brøndbys midtbanespillere, var vejen banet for flere Superliga-minutter. En stærk indsats af Cappis har givet cheftræneren et positivt problem.
- Cappis har lidt under, at nogle af de konkurrenter, han har haft, har været lidt foran. Cappis er en god spiller, og han kan godt spille på Brøndbys superligahold. Det viste han i dag. Han leverer en rigtig god præstation. Så han har været uheldig.
- Der har været gode alternativer i truppen. Greve har spillet godt og har været foretrukket. Joe (Bell, red.) har været foretrukket. Anis (Slimane, red.) kom ind sidst og gjorde det godt. Det positive er selvfølgelig, at folk byder sig til gennem gode præstationer.
Matchvinderen fik også pæne ord med på vejen
Matchvinderen Sebastian Sebulonsen har fået chancen fra start de sidste tre kampe – og grebet den.
- Jeg synes, at Sebastian havde en rigtig god opstart. Jeg valgte så Daniel (Wass, red.) til højre back, men Sebastians præstationer har der ikke været noget i vejen med. Godt for ham at få scoret.
- Der er heldigvis en sund konkurrencesituation. Den har gjort, at Sebastian har siddet udenfor, selvom han er en ung, stærk og talentfuld spiller. Han har været god hele vejen igennem, og nu er det rigtig godt, at han kommer ind og også får den medvind, det er at blive matchvinder og man-of-the-match. Det var helt fortjent.
Kaptajn Mensah og den vilde stime
Efter ca. 400 dage gjorde den nyudnævnte kaptajn comeback blandt Brøndbys startende i en betydningsfuld kamp. Mensah var glad, fortæller Jesper Sørensen.
- Han var lidt træt, men derudover var han jo vildt glad for at have spillet fra start. Det var også godt. Det var så fortjent, at han kommer ind og spiller. Han har været så uheldig. Han har været ude i 13 måneder, og har arbejdet virkelig hårdt for at komme tilbage.
Jesper Sørensen synes ikke, at det gik for hurtigt for Kevin Mensah at spille sig ind som starter.
- Den åbning kommer jo ikke af sig selv. Blas (Riveros, red.) har måske haft en lidt nedadgående kurve. Så har Kevin selvfølgelig også en betydning, der går ud over spillet. Det gjorde, at han kom på holdkortet i dag. Fuldt fortjent og godt for ham at komme ind.
3points udsendte, Nanna Møller Karlsen, spørger træneren: Er du opmærksom på Brøndbys pointsnit med Kevin Mensah og uden Kevin Mensah?
- Ja, det er jeg faktisk. Det er ret bemærkelsesværdigt. De sidste ti kampe, Kevin har spillet, har Brøndby vundet.
På søndag finder vi ud af, om stimen fortsætter. Randers kommer på besøg kl. 16.00.
Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
17. april 2023
Porstmand Per 17. april 2023
I hvert fald hvis alternativet er Vallys, som fungerer rigtig skidt på den plads.
Vallys længere frem, Cappis på midtbanen, brug Schwartau og Kvistgaarden. Så er BIF et meget bedre hold. Og jeg er klar over at det betyder Ohi på bænken. Han har godt nok også været dårligt kørende på det sidste.
Ocellaris 20. april 2023
Enig.
Har længe ønsket ham i start 11.
Med Greve tilbage og Bells præstation i sidste kamp gør det dog ikke ligetil.
DoctorEnigma 18. april 2023
Porstmand Per 18. april 2023
Bemærkelsesværdigt, men også forventeligt. Han er rykket længere tilbage på banen, og det bekommer ham ikke vel. En klar fejldisposition af JS, efter min mening. Lad os håbe at han lærer af det.
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
18. april 2023
clauspeterhansen@gmail.com 19. april 2023
---
clauspeterhansen@gmail.com 19. april 2023