
Foto: Nicolai Berthelsen ©
Sådan gik det Brøndby U/17 til Christian Eriksen Cup
Masterclass-indhold er præsenteret af 3point.dks venner
Vi har ingen partner på vores omfangsrige dækning af Masterclass - men vi har 3point.dks venner. Som medlem af 3point.dks venner støtter du vores arbejde og sikrer, at vi fortsat kan dække U/17 og U/19 intenst. Meld dig ind i dag og modtag en gratis t-shirt.
I denne weekend har Brøndby IF U/17 og U/19 været i Odense, hvor de har deltaget i Christian Eriksen Cup. Her har Brøndby mødt dygtige modstandere med et ungt hold. Her får du et overblik over, hvordan det gik.
3point.dk har talt med assistenttræner Christian Piltoft, som stod i spidsen for holdet under turneringen.
- Vi er overordnet set imponeret over, at vi med så ungt et hold, kan levere på så godt et niveau. Vi har, ligesom sidste år, haft mange spillere i transition på tværs af holdene fra U/15 til U/19, hvilket betyder, at vi har spillet med et hold med en overvægt bestående af U/16-drenge og U/15-drenge.
- Det er altid spændende, når vi rykker nogle spillere på til U/19, at se, hvem som griber de muligheder, der opstår.
VfB Stuttgart - Brøndby IF, 2-2 (BIF-sejr på straffe)
Elias Medina (2009)
Julius Sonnenborg (2009) - Raphael Canut (2009) - Mohamad Aliko (2009) - Mathias Schou (2009)
Jonas Gretlund (2009)
Casper Svart (2008) - Willum Brix Storm (2009)
Elias Broberg (2009)
Ekene Chukwuani (2009) - Oliver Jensen (2010)
- Det var en kamp på et højt niveau mod en kvalificeret modstander. Det bliver en kamp, som bliver spillet i enormt højt tempo, fordi begge hold går højt og presser mand-mand. Det betyder, at vi ikke skaber det kampbillede, som vi ofte har set med U/17, hvor vi har mange pasninger på modstanderens banehalvdel, men hvor det i kampen bliver mere direkte.
- Vi bruger kampen til at snakke med drengene om, hvornår vi skal spille kort og hvornår det kan give mening at spille bag dem. Samlet set står vi med en god følelse efter kampen, hvor vi skaber de største chancer.
Sparta Prague - Brøndby IF, 6-2
Elias Medina (2009)
Malthe Mortensen (2009) - Hector Andersen (2010) - Raphael Canut (2009) - Mathias Schou (2009)
Jonas Gretlund (2009)
Willads Tuxen (2009) - Tahir Cevher (2008)
Anton Christiansen (2010)
Alexander Lunøe (2008) - Tobias Ekstrand (2010)
- Vi taber fortjent kampen til en modstander, som er skarpe på deres chancer. Vi kommer hurtigt foran, og løser det godt på bolden de første 15 minutter. De arbejder sig roligt ind i kampen, og vi mister noget mod til at spille.
- I takt med de bliver bedre, begynder vi at tabe for mange dueller og kan ikke opretholde intensiteten mod deres fysik. De scorer hurtigt fire mål og lukker kampen, hvor vi ikke lykkes med at skifte momentum og få kampen tilbage på vores præmisser.
Brøndby IF - AIK Stockholm, 3-3 (BIF-sejr på straffe)
Elias Medina (2009)
Malthe Mortensen (2009) - Raphael Canut (2009) - Mohamad Aliko (2009) - Julius Sonnenborg (2009)
Willads Tuxen (2009)
Tahir Cevher (2008) - Christian Nielsen (2009)
Elias Broberg (2009)
Ekene Chukwuani (2009) - Tobias Lunøe (2008)
- Vores bedste kamp i spillet på bolden til turneringen. Vi er bedst fra start og skaber mange chancer. Vi begynder i kampen at forstå, hvordan vi skal spille disse kampe. De kommer på 2-0 efter et par omstillinger, men vi forsætter med at skabe chancer og kommer flot tilbage.
- Efter pausen bliver det mere jævnbyrdigt, hvor det er tydeligt at kræfterne er ved at slippe op.
U/19 deltog som bekendt også ved turneringen. Vi bringer også en opdatering herfra så snart det er muligt. Sparta Prag vandt turneringen for både U/17 og U/19.
Deltag i diskussionen
Porstmand Per 17 dage siden
Eller har fynboerne langt om længe gennemskuet at han virkelig ikke kunne fordrage Odense?