Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Schmedes om Cooper: Pragmatisk, men tydelig i sin plan

 
Brøndby har hentet Steve Cooper som ny cheftræner, og ifølge sportsdirektør Benjamin Schmedes passer hans tilgang til fodbold til klubbens identitet. Netop udviklingen på banen – ikke blot resultaterne – var afgørende i valget af ny træner.

    • Kasper Pedersbæk
      10. september 2025 - Klokken 14:15
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    10. september 2025 - Klokken 14:15

Brøndby IF præsenterede tirsdag aften Steve Cooper som ny cheftræner kort efter fyringen af Frederik Birk. Ifølge sportsdirektør Benjamin Schmedes er valget af Cooper tæt forbundet med klubbens DNA og ønsket om en klar spillestil.

Inspireret af Nottingham-succesen

Steve Cooper havde stor succes i Nottingham Forest, hvor han hurtigt samlede trup og stab om én retning og førte klubben i Premier League. Den erfaring var afgørende for Brøndby.

– Han stabiliserede holdet på kort tid, samlede alle om ét mål og skabte et udtryk, der bragte Nottingham i top. Den spillestil kommer tæt på det, vi ser som det rigtige setup for Brøndby, forklarer Schmedes.

Fokus på præstationer og udtryk

Sportsdirektøren understreger, at Brøndby skal vurderes på mere end resultater.

– Vi ser først og fremmest på præstationerne, fordi gode præstationer over tid giver resultater. Det handler om stabilitet og om, hvordan vi udtrykker os på banen. Her følte vi ikke, vi var på den kurs, vi ønskede, siger han.

Med Cooper ser han en træner, der kan tilføre netop den stabilitet og spillestil, Brøndby har manglet.

– Han er pragmatisk, men samtidig meget tydelig i sin idé: et intenst spil, boldbesiddelse og et højt pres. Det er en stil, der passer til Brøndbys værdier, og som vi skal udfolde endnu mere end før, siger Schmedes.

Brøndbys DNA i fokus

For Schmedes handler ansættelsen om mere end bare en træner – det handler om at finde det rette match til klubbens identitet.

– Det er ting, vi længe har talt om som en del af Brøndbys DNA. Steve har både erfaringen, energien og de taktiske idéer til at gøre det til virkelighed, siger han.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Jamen så mangler vi jo bare at rekruttere nogle spillere som rent faktisk kan udøve det presspil som Cooper ønsker. For dem har vi ikke.
    1 god kommentar
     
    • @Kristianbs vi har da flere der kan presse højt. Fukuda, Bundgaard, Ambæk, Köhlert, Divkovic, Villadsen, P, Agyekum
      3 enige

  • Dejligt med en tydelig og klar melding, som ikke er til at tage fejl af. Håber denne ændring i trænerstaben er noget af det, der skal til for at klubben igen kommer til at spille med og guldet og sikre gruppespil i Europa.

    Tænker den nye trænerduo har præcis det Birk manglede, nemlig erfaring og have prøvet både succes og modgang. Meget af det man kan læse om ham vedr. tilgang, mandskabspleje og udvikling af spillere passer virkelig godt til det man har savnet.

    Ønsker Birk held og lykke fremover, men ser samtidig frem til det nye trænerteam.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder