Foto: Teis Markfoged ©
Schmedes om fyringen af Birk: Præstationerne gik den forkerte vej
Brøndbys sportsdirektør Benjamin Schmedes talte onsdag med 3point.dk om begivenhederne det seneste døgn, og uddybede blandt andet timingen i fyringen af nu tidligere cheftræner Frederik Birk.
Evalueringen skulle ikke ske i affekt
Brøndby sagde i denne uge farvel til cheftræner Frederik Birk efter otte måneder i spidsen. Sportsdirektør Benjamin Schmedes fortæller, at timingen var nøje afstemt.
– Det var definitivt efter Midtjylland-kampen – men ikke lige efter. Jeg ville have evalueringen på afstand fra de sidste kampe, så vi kunne handle i et rationelt setup og ikke ud fra følelser, siger Schmedes.
Han peger på, at de mange kampe i august gjorde det svært at lave en kølig vurdering undervejs.
– Hver tredje-fjerde dag var der en kamp, og så bliver resultatet hurtigt styrende. I landsholdspausen havde vi ro til at lægge alt på bordet, diskutere og træffe beslutningen.
Præstationer vigtigere end resultater
Ifølge Schmedes handlede evalueringen ikke kun om resultaterne på tavlen, men især om, hvordan holdet præsterede på banen.
– Jeg ser først på præstationerne, for gode præstationer giver typisk gode resultater over tid. Vi kunne fx have fået uafgjort mod Midtjylland uden overtiden, men det ville ikke have ændret evalueringen væsentligt, siger han.
– Resultater er en del af vurderingen, men det er ikke hele vurderingen. Vi må se på, hvad der driver præstationerne, og der manglede vi stabilitet.
Beslutning efter transfermarkedet
At fyringen først faldt i denne uge hænger også sammen med transfervinduet.
– Vi havde én dag mere til at få en spiller ind, og en dag mere til at sende en spiller ud, fordi det østrigske vindue var åbent længere. Derfor ventede vi med evalueringen til det hele var afsluttet, siger sportsdirektøren.
Han understreger, at evalueringen har været en løbende proces siden hans ankomst.
– Vi vurderer hele tiden – hver eneste transfer og hver eneste beslutning. Men i pausen samlede vi alt og konkluderede.

Deltag i diskussionen
GameBoy 10. september 2025
Fortsat god dag til alle ogso dem der ikke måtte være enig i mine tanker, vi er jo trods alt Bif Fan de fleste der skriver her på 3point.dk
GameBoy 12. september 2025
RommeTilPhiriOgSå 10. september 2025
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
10. september 2025
Kristianbs 10. september 2025
Mauer 10. september 2025
Kristianbs 10. september 2025
Mauer 10. september 2025
Kristianbs 10. september 2025
Leeds555 10. september 2025
---
Kimosan 10. september 2025
Det så man også med Troels Bech som træner at hans retorik var for intelligent til de fleste spillere.
Men hvis man tager og kigger på Niels, Jesper og Frederik så er de alle et udtryk af DBU bold og selv på landsholds niveau kan det blive en stor gang bold flytteri hvor der intet sker på de sidste 25m.
Frederik Birk gjorde et forsøg og det er ikke ham der har fejlet mest, det er klubbens ledelse som ikke skulle ansat ham, endnu. Frederik skulle have testet sig af i klubber med mindre pres på og derfra kunne han have været et frisk pust senere hen i BiF.
Så må vi se om et skifte er nok til at få ændret udtrykket på banen så man får mere underholdning på stadion.
Det var som det har været før nødløsning og et forkert valg at man har 3 assistent trænere på som trænere er en falliterklæring
Retov midlertig, Jesper Sørensen og så Birk det er bare ikke ok for man ryster på den måde ikke posen og får ikke de nye øjne der skal til.
Birk tror jeg også er fagligt dygtig og hans karriere er kun lige begyndt men tiden var forkert og det samme var valget med ham.
Kender ingen klub i Danmark der på så kort tid har brugt så mange assistent trænere til at tage over for den afgående træner, så hilser skiftet velkommen og alt godt til Birk fremover