.jpg)
Foto: Teis Markfoged ©
Schmedes om Mikkelsen: Han har bevist, at han stadig kan gøre sit job
Brøndbys rutinerede målmand Thomas Mikkelsen er i gang med at spille sine sidste dage på kontrakt i klubben – men ifølge sportsdirektør Benjamin Schmedes er en fortsættelse endnu ikke udelukket.
I forbindelse med preseason-opstarten satte Schmedes ord på Mikkelsens situation og fremhævede både hans professionelle tilgang og vigtighed i truppen:
– Thomas Mikkelsen har en god karakter. Jeg lærte ham hurtigt at kende efter jeg startede her. Han er ekstremt fit, ekstremt determineret, og han har bevist, at han stadig kan være her og gøre sit job som keeper, lød det fra sportsdirektøren.

Mikkelsen, der fylder 42 senere på året, har i de seneste sæsoner været andetvalg i målmændenes hierarki, men har samtidig været værdsat for sin rolle som kulturbærer og træningsstandard-sætter.
– Derudover har han en god personlighed og er en karakter i omklædningsrummet. Det er vigtigt at have karakterer, der skubber til holdet og ambitionerne, fortsætter Schmedes.
Brøndby har aktuelt Patrick Pentz som førstevalg og amerikanske Gavin Beavers som udviklingsprojekt i målmandsteamet. Netop sammensætningen af keepergruppen er en del af overvejelserne:
– Modsat har vi Gavin Beavers og Pentz. Vi prøver at finde en nummer tre i det hierarki, så det er en løbende diskussion om begge parter – Thomas Mikkelsen og Brøndby – kan finde en aftale, siger Schmedes.
Selvom der endnu ikke er nyt om forlængelse, er dialogen mellem klub og spiller løbende:
– Jeg værdsætter Thomas Mikkelsen. Vi taler jævnligt sammen – og naturligvis i særdeleshed om dette, afslutter sportsdirektøren.
Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
23 dage siden
jakoblundby@gmail.com
Betalende bruger
23 dage siden
Brøndby85
Betalende bruger
22 dage siden
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
22 dage siden
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
22 dage siden
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
22 dage siden
mimor1 23 dage siden
Kan forstå ud fra denne artikel at vi ikke stoler på vores MC målmand
RommeTilPhiriOgSå 22 dage siden
Og ligeledes at du ud fra en artikel hvor MC ikke er nævnt med ét eneste ord, kan konkludere, at man ikke stoler på dem.
Skal vi ikke bare sælge Pentz, lade Thomas Mikkelsen gå og så lade Beavers indtage pladsen som første keeper nu her og så køre de to MC målmænd ind som hhv. 2. Og 3. valg?
Det lyder som opskriften på succes. I hvert fald hos dig.
mimor1 22 dage siden
Jeg syntes Beavers gjorde det rigtig godt i den ene kamp han fik, for derefter at blive smidt af holdet.
Hvis man vælger at forlænge med TM, som jeg er ret sikker på at de gør. Også efter at have hørt podcast med FB. Her siger Birk at han er ligeglad med alderen på spilleren og dette fortæller meget godt om Beavers nr i rangordenen. Hvis man så som du nævner, stadig kigger mod MC målmænd, så er Beavers vist en dead man walking.
Det kan man sige jo er fair nok, hvis træneren mener det. Derfor syntes jeg også man skal sælge ham, istedet for at pisse på ham.
mimor1 22 dage siden
Bornholms_Granit 22 dage siden
Et andet eksempel er Ægidius, blev udråbt som et af de største talenter i Danmark da Brøndby hentede ham, hvor mange kampe var det at han endte med at spille for 1. holdet!
Nu skal han så som 23 årig til at spille 1. division for Lyngby, hvilket sikkert er en godt niveau for ham at udvikle sig på og derefter kan han sagtens ende med at spille superliga i mange sæsoner.
Det viser bare at der er kæmpestor forskel på at være en talentfuld målmand og en talentfuld markspiller, da det er meget nemmere at få spilletid som markspiller.
Sceptic III 22 dage siden
1 sikker starter
1 stærk bænk
1 talent
For dem der er 2. og 3. keeper er den vigtigste rolle nok at kunne indgå i et team, komme med energi og teamspirit med tanke på at sandsynligheden for at man får en kamp er ekstrem lille.
Hvis Mikkelsen kan acceptere en rolle some 2./3. keeper og fortsætte med energi, så synes jeg det er super - specielt hvis vi mister Ankergren på trænerposten.
Jeg kan ikke se hvorfor vi skulle lave de store ændringer i målmandsteamet - forlæng med Mikkelsen, lej den bedste MC keeper ud en sæson og så passer det sikkert at Pentz skal videre næste år og vi skal vurdere om Beavers til den tid skal være første keeper og så er der en 2. keeper rolle til MC målmanden og Mikkelsen kan gå på pension (eller på en eller anden måde ind i målmandsteamet)
mimor1 22 dage siden
Vil du så bruge Mikkelsen, fremfor Beavers???
Jeg er godt nok overrasket over hvor mange herinde, så syntes Beavers er så dårlig
RommeTilPhiriOgSå 21 dage siden
Hverken jeg eller de andre ser jeg advokere for, at hvis Pentz bliver skadet, så er det Mikkelsen der død og pine SKAL stå.
Jeg er ret sikker på, at hvis Pentz bliver skadet, så vil vi have den for nuværende bedste keeper til at stå. Om det så er Mikkelsen eller Beavers, det er der heldigvis en målmandstræner, en cheftræner og en hel stab der kan vurdere, både bedre end du og jeg.
Bornholms_Granit 21 dage siden
De fleste af os påpeger bare at det er 'normalt' at ha en ung og en ældre målmand i truppen som back-ups, også er det op til trænerteamet at vælge hvem de anser som den de mener er bedst for holdet at ha med på bænken.
Sceptic III 21 dage siden
Det er vel ikke noget man nødvendigvis skal bestemme før sæson start? Iøvrigt er det ualmindeligt vanskeligt for mig at vurdere, jeg ser jo ikke reservekeeperne i kamp mere end 1 gang om året
Vi har 2 gode reservemålmænd, den ene ung den anden lidt mindre ung :)
De kæmper på lige fod hver eneste dag til træning, så jeg går da stærkt ud fra at trænerteamet udtager de 2 bedste målmænd til hver kamp (den bedste starter inde, den næstbedste på bænken, den 3. bedste på tribunen).
Jeg synes bare det er positivt at vi ikke laver det helt store postyr på målmandspladserne - jeg synes det har fungeret fint i foråret.
Jeg tænker at Schmedes har væsentlig vigtigere ting at give sig til i sommerpausen - vi har 4-5 i start 11´eren hvis kontrakter står til at udløbe næste år, vi har solgt en af vores største profiler (Suzuki) og står til at sælge vores største (Kvistgaarden), Vallys vil gerne til udlandet (det samme vil Bischoff) og så har vi et forsvar der i forrige sæson, til tider, var hullet som en si og vi har solgt vores anfører.
Målmandsposten synes jeg at vi er super godt dækket ind på, vi har en landsholdsmålmand, en rutineret og et stort talent (samt 2 MC talent keepere på vej) - keep it simple!. PS: Beavers er kun 20 år (det er ikke meget for en målmand), han skal nok få chancen når trænerteamet mener han er klar. Hver dag træner han med nogle af Superligaens bedste spillere, det gør ham langsomt til en Superligamålmand. Jeg tror bare ikke han er der endnu
---