Scott McLachlan
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Scott McLachlan om fyring af Jesper Sørensen: Vi havde brug for et løft

 
Brøndby har fyret cheftræner Jesper Sørensen for at skabe en kortsigtet effekt frem mod den vigtige pokalkamp mod AGF, samtidig med at interne analyser viste en stagnation i holdets udvikling. Sportsdirektør Scott McLachlan understreger, at beslutningen blev taget med respekt og med fokus på både holdets nuværende og fremtidige potentiale.

    • Scott McLachlan
    • Kasper Pedersbæk
      12. december 2024 - Klokken 13:09
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    12. december 2024 - Klokken 13:09

Torsdag markerede en ny æra i Brøndby IF, da Jesper Sørensen ikke længere stod i spidsen som cheftræner – en position, han havde haft siden januar 2023. Onsdag overbragte sportsdirektør Scott McLachlan nyheden personligt til Sørensen, en beslutning, der blev yderligere forklaret til pressen ved torsdagens træning.

- Det var en besked, jeg ville overbringe personligt til Jesper Sørensen. Jeg brugte også en masse tid, dengang vi skulle rekruttere ham, derfor ville jeg også følge det helt til dørs, når han blev opsagt, sagde McLachlan.

Han lagde vægt på, at beslutningen skulle tages med respekt:

- Det handler for mig om integritet og om at gøre det respektfuldt.

Pokalkampen som katalysator

McLachlan forklarede, at timingen for afskedigelsen var nøje overvejet. På den korte bane handlede det om at skabe en positiv effekt frem mod søndagens pokalopgør mod AGF – en kamp, der ifølge sportsdirektøren har stor betydning for Brøndbys ejerskab.

- Fyringen sker nu, fordi pokalturneringen er meget vigtig for os. Den repræsenterer nogle muligheder, vi jagter. Vi har brug for at give holdet et løft før søndag. Der er ingen garantier for søndagen, men vores klare håb er, at det kan løfte holdet før AGF-kampen, forklarede McLachlan.

Analyse pegede på stagnation

På længere sigt var fyringen dog et resultat af en dybere analyse af holdets præstationer. Ifølge McLachlan var ambitionen for sæsonen at fortsætte den positive udvikling fra sidste sæson og yderligere styrke holdets præstationer.

- Vi forbedrede os løbende gennem sidste sæson, og målet i denne sæson var at konsolidere os, at bevare en positiv udvikling og se til, at holdet udviklede sig yderligere, sagde han.

Men de interne analyser viste, at denne udvikling var begyndt at stagnere.

- Vores analyser, der sker på månedlig, ugentlig, daglig basis, begyndte at vise, at potentialet fadede ud, forklarede McLachlan.

Han understregede samtidig, at beslutningen ikke var truffet uden grundig overvejelse.

- Det er ikke en beslutning, der bliver gjort uovervejet. Men i en rigtig tæt liga var vores vurdering, at et skifte var nødvendigt her og nu.

Brøndby spiller søndag returopgør mod AGF i pokalturneringen, hvor de blågule tabte første kamp på udebane med 0-1.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Panenka
  • Panenka   12. december 2024   

  • Av av av JS.

    Scott McLachlan:
    - fyringen sker nu, fordi pokalturneringen er meget vigtig for os.
    - vi har brug for at give holdet et løft før søndag.
    - vores klare håb er, at det kan løfte holdet før AGF-kampen

    En pæn måde at sige det på, at du er for dårlig...
    3 enige
     
    • Betalende bruger
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        12. december 2024   

    • @Panenka

      Jeg har aldrig været fan af Jesper som træner for os, men hvorfor sidde og håne ham med den kommentar.

      Jesper fortjener mere respekt end det du viser ham, jeg har om nogen af os ikke været fan af ham som træner. Men han fortjener ikke at blive talt ned til, når han er blevet opsagt, synes jeg ikke er ok

      Han har trods alt gjort hvad han kunne for klubben, og altid ville den det bedste, også selvom det ikke var godt nok, men vis da i mindste manden lidt respekt, fremfor at tale ham ned, efter at han er blevet fyret. Det har han ikke fortjent
      4 enige · 3 god kommentar

  • Per Pøl
  • Per Pøl
    Betalende bruger
      12. december 2024   

  • Det giver min fulde respekt at han ønskede at sidde face to face med Jesper. Håber at chok virkningen giver pote på søndag
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • Betalende bruger
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        12. december 2024   

    • @Per Pøl

      Meget enig :) respekt for det men tror det også handler om han samtidig er tilstede når den nye sportsdirektør præsenteres. Det ville ikke overraske mig
      3 enige

  • Der mangler Scotts svar vedr spillestil, som jeg syntes gav svar på alle vores spekulationer om hvordan vi skal spille. Aggressivt pres og boldominans der sætter os i stand til at klare os i Europa, en evolution hvor vi går fra sort til mørkegrå. Iøvrigt gode spørgsmål fra Nanna.

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder