Foto: Michael Jakobsen ©
NYHED

Sean Klaiber: Jeg elsker den position

 
Sean Klaiber nyder at spille højreback igen og giver en opdatering på sin kontraktsituation.

    • Nanna Møller Karlsen
      20. januar 2025 - Klokken 12:47
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    20. januar 2025 - Klokken 12:47

Brøndby IF spillede lørdag sin første træningskamp i vinteropstarten og her var det med Sean Klaiber på højreback. I Klaibers Brøndby-tid har han spillet højre wingback og i denne sæson primært højre midtstopper i en tre-mands-bagkæde, når han ikke har været skadet.

Men der er ingen tvivl om, at Klaiber nyder at spille som en mere klassisk højreback.

- Det er min position og det er på den position, jeg har spillet i 90 procent af min karriere. Så det er selvfølgelig en position, der passer mig godt. Det var ikke fordi, jeg ikke følte mig komfortabel på den højre stopper, men det handler om det fremadrettede spil. Som stopper kan du ikke gå med frem på samme måde, fordi du skal være opmærksom på restforsvaret, siger han til 3point.dk.

- Som back skal du også være opmærksom på, hvornår det er det rette tidspunkt at gå med frem på, men det er fedt at kunne spille sammen med en kantspiller og få sendt nogle indlæg i feltet. Jeg elsker den position.

Kontraktudløb nærmer sig

Brøndbys nummer 31 har kontraktudløb til sommer. Han må allerede nu forhandle med andre klubber. Så skal der forlænges eller skal Klaiber finde en ny klub?

Klaiber fortæller, at der er dialog med Brøndby om fremtiden. Det har der også været tidligere, men der er også sket mange ting i klubben siden jul, så der er flere ting, der skal falde i hak.

- Vi talte lidt sammen inden vinterpausen, men så blev det sat lidt på pause. Men alle ved, at jeg gerne vil blive her, så vi må se. Jeg elsker at være her og det ved alle. Hvis der kommer noget godt ud af det, er min familie og jeg klar på at blive.

- Der er mange ting i gang her også. Der er en ny cheftræner og en ny fodbolddirektør. Det handler også om, hvad de vil. Som spiller skal man også tage sig af sin egen karriere. Jeg er en holdspiller og jeg elsker denne klub, men i sidste ende har jeg også en familie, jeg skal tænke på.

- Jeg vil også gerne spille. Alle vil gerne spille og ikke sidde på bænken, sådan er det jo. Det gør ondt at sidde på bænken. Men vi må se, hvad der sker. Nu handler det om at have en god pre-season og så håber jeg, at jeg kan komme ud og give den gas.

Klaiber og Brøndby skal spille træningskamp igen på lørdag, når det gælder en kamp på 3 x 40 minutter mod norske Fredrikstad.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      17 dage siden   

  • Forlæng med 2 år - godt med konkurrence.
    5 enige
     
    • @Brøndby85,

      Og i øvrigt er Sebulonsen et oplagt salg til sommer. Så fint at have en erfaren back der så kan suppleres med et talent (muligvis Che, selv om jeg tvivler).
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Gad vide hvor mange af spillerne, som var klemt ned i en 5-3-2, men meget hellere vil spille 4-3-3.
    1 god kommentar
     
    • @Panenka Sørensen ændrede fra 4-3-3 til 5-3-2 fordi vi tabte lidt for meget. Da den formation stabiliserende os og sæsonen efter fik os tæt på et mesterskab, så fortsatte han selvfølgelig med den.

      I øvrigt ligesom Niller som også startede med 4-3-3 men lagde om til 5-3-2

      Så tredje gang må være lykkens gang med Birk :-)
      3 enige · 4 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Kenneth
  • Kenneth
    Betalende bruger
      17 dage siden   

  • Forlæng med Klaiber og få skudt Sebseb afsted

---

  • TRON
  • TRON   17 dage siden   

  • Der skal naturligvis forlænges med Klaiber, kvalitet og erfaring fornægter sig ikke. Han skulle bare i form igen efter sin skade.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder