Foto: Nanna Møller Karlsen ©
Sebulonsen-hug sænkede AGF og brød Brøndbys dårlige stime
Søndag aften skulle Brøndby IF igen i aktion i Mesterskabsspillet i jagten på sine første point i netop dette. Jesper Sørensen gav startdebut til Rasmus Lauritsen og startcomeback, hvis man kan tale om et sådant, til Kevin Mensah.
Joe Bell blev foretrukket på midtbanen sammen med Daniel Wass og de to blev instrumentale i Brøndbys første halvleg.
Det var en helt lige forestilling på Brøndby Stadion med to hold, der gik til den i duellerne og var godt indstillet på hinanden. Her gik særligt Bell forrest for Brøndby og var dygtig og aggressiv og trak sig aldrig. En af new zealænderens bedste halvlege i Brøndby-trøjen i denne sæson.
Brøndbys første store chance faldt, da Kevin Mensah blev spillet godt fri i dybden og lagde et fantastisk indlæg ind i panden på en fremadstormende Nicolai Vallys, der dog måtte se sit hovedstød blokeret af Yann Bisseck.
Netop Bisseck og holdkammeraten Gift Links var en mundfuld for Brøndby i de blå/gules højreside, men Sebastian Sebulonsen og co. løste det i langt de fleste sekvenser fint.
Og så slog Sebulonsen pludselig også til i den anden ende. Efter et godt Brøndby-angreb forsøgte Sebulonsen sig med et indlæg, som Bisseck blokerede. Den norske back opsnusede selv returen fra blokeringen og bankede den i mål bag en sagesløs Jesper Hansen.
Dét skud var den afgørende forskel på de to hold i første halvleg og grunden til at Brøndby kunne gå til pause med en føring på 1-0.
Efter pausen kom AGF stærkt ud og Brøndby virkede som om de lige skulle vågne. Der var spillet få minutter, da Tobias Mølgaard satte Patrick Mortensen op til en stor chance, men Mads Hermansen strakte sig så lang han var og reddede flot.
Brøndby blev spillet mere og mere i bund, som halvlegen skred frem. Det var småt med blå/gule muligheder i denne fase, mens Hermansen måtte diske op med flere store redninger.
Det blev en meget skidt anden halvleg fra Brøndbys side, hvor undertegnede dårligt kan genkalde en blå/gul afslutning på mål. Jesper Sørensen og bænken reagerede ved at skifte system og sætte en ekstra midtstopper samt Josip Radosevic ind på midtbanen. Brøndby tabte stort set alle andenbolde og fik slet ikke sat sig igennem. Det må have været tanken, at dette kunne ændre på dét.
Efter indskiftningerne fik Brøndby noteret sig for et par gode muligheder, så det havde effekt.
Rasmus Lauritsen skal roses for en flot startdebut, hvor han var lige præcis så vigtig i dueller og hovedspil som forventet. Han ligner en mand, der spiller hver gang fra nu af.
Det holdt hårdt, men i sidste ende fik Brøndby-holdet fightet sejren hjem. Tre grimme point, men tre point er tre point og det var Brøndbys første af slagsen i Mesterskabsspillet.

Deltag i diskussionen
Solz 16. april 2023
Jeg kan også godt lide Sørensens visioner, men det er ikke nok at ville spille attraktivt. Der er alt for lidt der fungerer og det bliver bare ved og ved og ved.
BIF_Sherra 16. april 2023
Solz 20. april 2023
Wolle 17. april 2023
Solz 20. april 2023
Forza BIF 16. april 2023
Stor ros herfra til Bell, SebSeb og Mensah…og så selvfølgelig Mads
DetVildeVestegn
Betalende bruger
16. april 2023
Vainio74
Betalende bruger
16. april 2023
Tanken 16. april 2023
Vainio74
Betalende bruger
16. april 2023
Vainio74
Betalende bruger
16. april 2023
---
PHøgholm 16. april 2023
19Magic64 16. april 2023
Kristianbs 16. april 2023
Joblar 16. april 2023
BIF_Sherra 16. april 2023
---
19Magic64 16. april 2023
Virkelig svært ved at se hvordan Winther kan få genvalg efter i dag..
Eneste opmuntrende var Bell, SebSeb, Wass og Evjen og fint indhop af Cappis.
Hermansen kan man altid regne med!
Som en anden skriver, skete der noget ved ændring til 3-5-2
indtil da var Ohi og Vallys slet ikke med i kampen.
Måske nøglen til noget bedre spil ligger her?
Var skeptisk omkring Mensah, men han gjorde det fint.
Ahijado 16. april 2023
Mr.D 16. april 2023
Christian Brøndbyman 16. april 2023
Lige 1.halvleg, 2.halvleg forfærdelig, men plusser til JS for at skifte formation. Efter vi gjorde det, havde AGF ingen chancer.
Godt kæmpet af drengene.
Kæmpe respekt til Sydsiden og den 16-årige knægt der var capo. Bedste stemning i dag siden boykotten.
---
Gullefar 16. april 2023
Omvendt mega fedt med en sejr. Og for mig var Lauritsen meget opløftende! Utrolig duelstærk og har en attitude som en leder!
Sinbad
Betalende bruger
16. april 2023
del Piero
Betalende bruger
17. april 2023
Klipklapperen
Betalende bruger
16. april 2023
At det først blev bedre, da JS droppede sit eget koncept er i sig selv meget bekymrende. Min tiltro til projektet ligger på et meget lille sted.
---
Mr.D 16. april 2023
Glæder mig dog over:
Lauritsen attitude, det kan blive godt.
Mensah tilbage, han så godt ud.
Glæder mig til at Greve kommer tilbage, han er savnet.
Undrer mig over:
at Winther spiller før Tchembe.
at bænken var så lang tid om at reagere når planen tydeligvis ikke virkede.
DoctorEnigma 16. april 2023
BIF_Sherra 16. april 2023
---
Kejseren 16. april 2023
Christian Brøndbyman 16. april 2023
Hørt!
Stemningen herinde minder meget om foråret i 19/20-sæsonen. Der skulle alle og enhver i klubben også fyres, træneren blev kritiseret for at være kedelig og konceptløs, CV havde solgt alle de gode spillere, kort og godt, ALT var lort. Ligesom nu.
Så gik der et år, og vi var mestre.
19Magic64 16. april 2023
MEN den apatiske performance vi ser periodevis i de fleste kampe, synes jeg er ret bekymrende! Jeg så alle træningskampe, og var ret opløftet efter dem, men det jeg ser nu er 2-3 skridt tilbage i forhold til pre-season!..
Og når en spiller som Tshiembe ret beset er kampens spiller mod Fcn, bliver sat på bænken frem for en ung lejet spiller, der har været en af vores dårligste...det lugter bare af uro på den lange bane..
Jesper Sørensen reagerer samtidigt også alt for sent, i forhold til indskiftninger og taktiske ændringer, i dag havde han nøglen med 3-5-2 men kom for sent, det var århundredets held vi ikke tabte til Agf i dag...
Men jeg kalder dog heller ikke på Jespers afgang, men ser vi ikke forbedringer efter slutspillet er spillet klart, er jeg mere skeptisk..
del Piero
Betalende bruger
17. april 2023
19Magic64 17. april 2023
Men når man samtidig ser Lyngby der er i en håbløs situation igen igen, kæmpe r*ven ud af fodboldshortsene!
Tænker jeg Brøndby har mere at give af...
Ansættelsen af Thomas Frank og hans tidlige afgang, er måske et godt eksempel på, at man nogle gange skal give træner og spillere mere tid til at finde hinanden, tænk hvad det kunne være blevet til..
KJOE 17. april 2023
Angreb med Vallys og Evjen som kanter og Ohi på toppen.
Skræmmende, at Mensah som højrebenet er niveauer over Riveros på den Vb.
Lauritsen virker som en klasse spiller. Ham tror jeg vi bliver glade for.